Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1706274_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 9480
Doknr.
434775
Dato
21-12-2016
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 142 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 142:
”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af personer, der modtager jule-
hjælp, samt hvilken udvikling der forventes på dette område efter indførelsen af rege-
ringens kontanthjælpsloft og 225-timers reglen.”
Svar:
Der er en lang række organisationer i Danmark, som hver især giver mulighed for, at
økonomisk trængte familier kan søge om julehjælp. Børne- og Socialministeriet har
ikke statistiske oplysninger om udviklingen i antal modtagere og kan derfor ikke rede-
gøre for udviklingen i antallet af modtagere.
Julehjælp er et godt initiativ fra civilsamfundet. Og jeg anerkender, at der er et behov
for det flotte stykke arbejde, som den frivillige sociale sektor udfører.
Men der er ingen lighedstegn mellem det antal personer, der modtager julehjælp, og
omfanget af de generelle sociale udfordringer, vi har i Danmark. For sociale problemer
og afsavn er meget andet og langt mere komplekst end, om man har råd til at holde jul
eller ej.
Kontanthjælpsloftet sikrer, at der er en fornuftig økonomisk gevinst ved at komme i
arbejde. Men personer, som er på kontanthjælp og ikke umiddelbart er i stand til at
tage et arbejde, skal have hjælp. Et ressourceforløb vil i mange tilfælde være det rigti-
ge. Det handler om at hjælpe folk væk fra kontanthjælp og ind i arbejdsfællesskabet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado