Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 9480
Doknr.
434775
Dato
21-12-2016
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 141 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 141:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke langsigtede konsekvenser det kan forventes at
have for børn, der vil opleve fattigdom som følge af regeringens kontanthjælpsloft og
225-timers reglen. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvilken effekt fattigdom i
barndommen har på livsindkomst, beskæftigelse og uddannelse.”
Svar:
Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen er indført for at sikre en fornuftig gevinst ved
at være i arbejde frem for på kontanthjælp. Det skal få flere væk fra kontanthjælp og
ind i arbejdsfællesskabet.
Jeg hæfter mig derudover ved, at SFI i deres rapport ”Fattigdom og afsavn” finder, at
børn i familier, som lever under den tidligere regerings fattigdomsgrænse, ikke lider
markant flere afsavn end andre børn.
Af ’Familiernes Økonomi 2015’ fremgår det, at børn, der har oplevet økonomisk fattig-
dom, i gennemsnit har et dårligere fagligt standpunkt, når de forlader folkeskolen
sammenlignet med børn, der ikke har levet i fattigdom. Men der er tegn på, at sam-
menhængen ikke primært skyldes fattigdom. Sociale problemer, som fx misbrug i fa-
milien, kan have mindst lige så stor betydning for et barns udviklingsmuligheder som
økonomiske ressourcer.
Det er derfor, at jeg er optaget af, at vi bliver dygtigere til at løse sociale problemer.
Og det er derfor, at regeringen har opsat mål for social mobilitet, som blandt andet går
på, at flere udsatte børn og unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da ud-
dannelse er det bedste fundament at bygge voksenlivet på. Dette mål skal blandt an-
det opnås ved at skabe mere viden om og udbrede brugen af sociale indsatser med
dokumenteret effekt.
Med venlig hilsen
Mai Mercado