Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1682502_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
2. november 2016
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 14 (SOU -
alm. del) af 7. oktober 2016 stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der er gældende for offentlige myndig-
heders og virksomheders anvendelse af OPP-samarbejder, og hvilke anbefalinger
og retningslinjer der i den forbindelse er udsendt til offentlige myndigheder og
virksomheder, både hvad angår budgetmæssige og andre økonomiske forhold,
samt hvad angår habilitet?
Svar
På Finansministeriets område reguleres den budget-, bevillings- og regnskabsmæs-
sige håndtering af statslige OPP-projekter i budgetvejledningen samt af retnings-
linjerne i økonomisk-administrativ vejledning (ØAV).
I budgetvejledningens afsnit 2.4.11 defineres et offentlig-privat partnerskab som
”en
organisationsform, hvor design/projektering, etablering, drift og vedligeholdelse i forbindelse
med en offentlig opgaveløsning er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat
leverandør, hvori der også indgår et element af privat finansieringsrisiko”.
Det fremgår endvidere, at OPP anvendes, såfremt det samlet set vurderes øko-
nomisk fordelagtigt. Det forudsætter en systematisk vurdering af det enkelte byg-
ge- og anlægsprojekt med henblik på at vurdere, hvorvidt OPP er en fordelagtig
organisationsform.
Den regnskabsmæssige behandling af et OPP-projekt afhænger af den konkrete
udformning i den enkelte OPP-aftale. De nærmere retningslinjer herom er fastsat i
Moderniseringsstyrelsens vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af
OPP og finansiel leasing.
Der sondres mellem operationel og finansiel leasing, hvor operationel leasing som
udgangspunkt svarer til en almindelig lejeaftale. En OPP-kontrakt vil som ud-
gangspunkt regnes som finansiel leasing, hvis det opfylder ét eller flere af en række
kriterier som oplistet i ØAV, herunder hvis ejendomsretten til aktivet ved leasing-
periodens slutning overgår til den offentlige institution som leasingtager.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvilke regler der er gældende for offentlige myndigheders og virksomheders anvendelse af OPP-samarbejder, til finansministeren
Side 2 af 4
For så vidt angår finansiel leasing, fremgår det endvidere af ØAV, at det leasede
aktiv optages på institutionens balance til en opgjort kostpris. Aktivet afskrives og
indregnes derefter i institutionens regnskab efter samme principper som aktiver,
der ejes af institutionen.
En OPP-aftale på det statslige område skal som udgangspunkt forelægges for Fol-
ketingets Finansudvalg forud for aftalens indgåelse med henblik på at opnå de
fornødne bevillingsmæssige hjemler. Det skal ses i lyset af budgetvejledningens
bestemmelser om indhentning af bevillingsmæssig hjemmel i forbindelse med
hhv. flerårige dispositioner, leje (leasing), investeringer i anlægsaktiver, leje af fast
ejendom, samt indgåelse af huslejekontrakter. Eksempelvis kræver indgåelse af
aftaler om finansiel leasing forelæggelse for Finansudvalget uanset beløbsstørrelse.
Til brug for nærværende besvarelse er der indhentet bidrag fra Erhvervs- og
Vækstministeren, som oplyser følgende:
”OPP-projekter er, i lighed med andre offentlige bygge- og anlægsopgaver, under-
lagt reglerne i den danske udbudslov, som har til formål at fastlægge procedurerne
for offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkurrence opnås den bedst
mulige udnyttelse af offentlige midler.
Dette indebærer blandt andet, at offentlige bygge- og anlægskontrakter skal sendes
i udbud, og at de offentlige ordregivere skal gennemføre udbuddet under iagtta-
gelse af principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i januar 2016 offentliggjort en generel
vejledning om udbudsreglerne, som blandt andet redegør for de udbudsretlige
regler om habilitet. I relation til lovgivningens principper vedrørende folkevalgtes
inhabilitet skal der henvises til Social- og Indenrigsministerens svar på SOU alm.
del spørgsmål 5.
Derudover offentliggjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henholdsvis
2013 og 2014 to vejledninger vedrørende den praktiske gennemførelse af OPP.
Vejledningerne berører ikke særskilt budgetmæssige spørgsmål. Vejledningerne er
pt. under opdatering for at tilpasse dem til udbudsloven, der trådte i kraft 1. januar
2016.”
Derudover kan jeg oplyse, at der på Transport- og Bygningsministeriets område
gælder regler og retningslinjer om offentlig byggevirksomhed generelt, herunder
om anvendelsen af offentlig-private samarbejder.
Bekendtgørelse nr. 1179 af 04/10/2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i of-
fentligt byggeri fastsætter regler om offentligt byggeri. Hensynet med reglerne er
at sikre, at offentligt byggeri opnår en god kvalitet, herunder en tilfredsstillende
brugsværdi og arkitektonisk fremtræden samt en passende balance mellem bygge-
udgift og driftsøkonomi.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvilke regler der er gældende for offentlige myndigheders og virksomheders anvendelse af OPP-samarbejder, til finansministeren
Side 3 af 4
Med bekendtgørelsen fra oktober 2013 blev regioner og kommuner i store træk
pålagt de samme regler vedrørende kvalitet, OPP og totaløkonomi, som indtil da
havde været gældende for staten med hensyn til byggeri, jf. bekendtgørelse nr.
1394 af 17/12/2004. Bekendtgørelsen omfatter således også kommunalt og regi-
onalt byggeri, når byggeriets anslåede entreprisesum overstiger 20 mio. kr. ekskl.
moms. Derudover omfatter bekendtgørelsen byggerier, hvor lån eller tilskud ud-
gør mindst 50 pct. af projektsummen, samt byggerier til brug for institutioner,
hvor driftstilskuddet fra region og kommuner udgør mindst 50 pct. af driften.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at totaløkonomiske vurderinger i relevant om-
fang skal indgå i beslutningsprocesserne om byggeri. En totaløkonomisk vurde-
ring indebærer, at der foretages en vurdering af det optimale forhold mellem byg-
geudgiften og driftsøkonomi. Vurderingen har til formål at sikre, at hensynet til de
lavest mulige samlede omkostninger til byggeriet, opgjort som nutidsværdien af de
samlede udgifter til opførelse og drift i forhold til levetid under hensyn til den
ønskede kvalitet, er en del af beslutningsgrundlaget for byggeri til brug for det
offentlige.
Det fremgår endvidere af § 5, at Bygningsstyrelsen skal formidle erfaringer med
OPP samt totaløkonomiske vurderinger og beregninger.
Ligeledes fremgår det af bekendtgørelsen, at der i beslutningsprocessen vedrøren-
de offentligt byggeri i relevant omfang skal indgå overvejelser om offentlig-private
partnerskaber (OPP) eller tilsvarende organisering.
De nærmere retningslinjer for bl.a. overvejelser om valg af OPP-organisering samt
totaløkonomiske vurderinger og beregninger er fastsat i Transport- og Bygnings-
ministeriets vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i of-
fentligt byggeri.
I vejledningen redegøres der for, hvordan en OPP-egnethedsvurdering kan gen-
nemføres. Formålet med egnethedsvurderingen er at foretage en systematisk
sammenligning af fordele og ulemper ved en OPP-løsning sammenlignet med en
mere traditionel løsning, fx en totalentreprise. Til det formål er der i vejledningen
oplistet en række forhold, som den offentlige myndighed med fordel kan lade
indgå i sine overvejelser.
Hvis OPP-egnethedsvurderingen indikerer, at OPP er en relevant løsning, skal der
– forud for beslutningen om at vælge OPP som organisationsform – i relevant
omfang gennemføres en mere omfattende analyse i form af en OPP-
forundersøgelse. Forundersøgelsen vil typisk indebære hhv. en finansiel analyse og
en markedsanalyse, ligesom der kan indgå kvalitative elementer i undersøgelsen. I
den finansielle analyse vil der typisk indgå en række overvejelser, herunder om
transaktionsomkostninger, finansieringsomkostninger samt risikofordeling. I mar-
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvilke regler der er gældende for offentlige myndigheders og virksomheders anvendelse af OPP-samarbejder, til finansministeren
Side 4 af 4
kedsanalysen kan det undersøges, om der er private aktører, der vil have interesse
i og mulighed for at byde ind på et eventuelt OPP-projekt.
Vejledningen giver endvidere en række anbefalinger til udformningen af selve
OPP-aftalen, herunder om hvordan den offentlige myndighed kan sikre byggetek-
nisk kvalitet i projektet.
Derudover kan jeg oplyse, at der på Social- og Indenrigsministeriets område gæl-
der regler om låneadgang og deponering i kommuner og regioner.
Kommuner og regioner skal som udgangspunkt finansiere løbende investeringer
kontant. Derfor kan kommuner og regioner som udgangspunkt ikke optage lån til
investeringer.
Et OPP-projekt foretaget af en kommune eller en region betragtes efter lånebe-
kendtgørelserne som en aftale om leje eller leasing, hvorved det henregnes til
kommunal eller regional låntagning.
Kommuner og regioners brug af OPP-projekter med privat finansiering af an-
lægsarbejde er omfattet af de generelle deponeringsregler, når den private finansie-
ring erstatter en kommunal eller regional anlægsudgift. Det indebærer, at OPP-
kontrakterne ikke henregnes til kommunens eller regionens låntagning, hvis
kommunen eller regionen samtidig deponerer et beløb på en særskilt konto i et
pengeinstitut eller deponerer obligationer med en tilsvarende kursværdi i et penge-
institut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.
Deponeringsreglerne har til formål at neutralisere den eventuelle likviditetsgevinst,
som en kommune eller region ellers kunne opnå ved at etablere et anlæg gennem
en OPP-model frem for en mere traditionel organisationsform. Reglerne har der-
med til hensigt at sikre, at kommuner og regioners anvendelse af privat finansie-
ring ikke giver anledning til omgåelse af formålet med de generelle lånebegræns-
ninger.
Deponeringen skal ske løbende i takt med opførslen af anlægget, så kommunen
eller regionen deponerer et beløb svarende til det beløb, den private leverandør
løbende anvender på opførslen af byggeriet. Takten kan fx dokumenteres ved
hjælp af OPP-leverandørens byggeregnskab.
Lånebekendtgørelserne indeholder enkelte dispensationsbestemmelser for hen-
holdsvis kommuner og regioner.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister