Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1708733_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 9402
Doknr.
434273
Dato
06-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 139 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 139:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra advokat Vivian Jørgensen af
27. september 2016, jf. SOU alm. del – bilag 74. Herunder bedes ministeren
forholde sig til Vivian Jørgensens udsagn om, at forældreansvarsloven ikke
beskytter børn mod overgrebsadfærd, men derimod – i visse tilfælde – kan tvinge
mødre og børn til en skadelig kontakt med barnets far. Endelig bedes ministeren
kommentere de lovændringer, som foreslås af advokat Vivian Jørgensen.”
Svar:
Henvendelsen fra advokat Vivian Jørgensen giver mig anledning til følgende generelle
bemærkninger:
Efter forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med den forælder, som det ikke
har bopæl hos. Afgørelser om samvær træffes af Statsforvaltningen efter forældrean-
svarsloven, hvor de styrende hensyn er barnets bedste og barnets perspektiv.
Efter lovens § 4 skal alle afgørelser således træffes ud fra, hvad der er bedst for bar-
net, og efter § 5 skal der i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets eg-
ne synspunkter alt efter alder og modenhed. Det fremgår videre af lovens § 34, at
barnet skal inddrages under en sag om forældreansvar, så dets perspektiv og eventu-
elle synspunkter kan komme til udtryk.
Det er således et helt grundlæggende princip i forældreansvarsloven, at alle afgørel-
ser skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Kriteriet tager udgangspunkt i arti-
kel 3 i FN´s Børnekonvention og tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkel-
te barn og beror på en individuel vurdering af netop dette barns forhold – herunder
barnets egen indstilling – sammenholdt med den viden og det erfaringsgrundlag, der i
øvrigt foreligger eller kan bibringes sagen.
Samvær kan afslås eller ophæves, hvis det er bedst for barnet. Dette kan være rele-
vant, hvor der er alvorlige problembelastninger hos en samværsforælder som f.eks.
psykiske problemer, vold i familien eller anden grænseoverskridende adfærd.
Er det i en samværssag klart, at et barn udsættes for vold eller grænseoverskridende
handlinger af en samværsforælder, skal Statsforvaltningen hurtigst muligt fjerne mu-
ligheden for overgreb ved at ophæve/suspendere samværet eller ved at fastsætte
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om at kommentere henvendelsen fra advokat Vivian Jørgensen af 27. september 2016, jf. SOU alm. del – bilag 74, til børne- og socialministeren
1708733_0002.png
samvær under overvågning. På den anden side skal Statsforvaltningen også søge at
undgå, at samværsforælderens forbindelse med barnet afbrydes som følge af grund-
løse og/eller chikanøse beskyldninger. Det er i alle sager afgørende, at der foretages
en konkret og individuel vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, og de op-
lysninger der kan bibringes sagen i form af f.eks. børnesagkyndige undersøgelser
m.v.
I sager om vold eller grænseoverskridende handlinger skærpes kravene til Statsfor-
valtningens sagsoplysning. Sagsbehandlingen i sådanne sager indebærer således
krav om dokumentation af samværsforælderens forhold og ofte også behov for en
børnesagkyndig vurdering af navnlig barnets forhold, herunder dets relationer til sam-
værsforælderen. En måde at belyse forælderens forhold på kan være at indhente en
sagkyndig erklæring om forælderen. Dette kan eksempelvis være en erklæring udfær-
diget af en psykolog, psykiater eller misbrugsekspert. Statsforvaltningen kan også
iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, hvor de indbyrdes relationer kan af-
dækkes nærmere.
Statsforvaltningen vil ligeledes kunne henvende sig til barnets bopælskommune for at
indhente oplysninger om barnet og familiens situation og gøre kommunen opmærk-
som på familiens situation, så kommunen kan vurdere, om der er behov for at iværk-
sætte hjælpeforanstaltninger for barnet eller familien, hvis dette ikke allerede er tilfæl-
det.
Med satspuljeaftalen for 2013 blev der afsat permanente midler til at styrke børnenes
situation i konflikter mellem forældrene. Initiativet omfatter bl.a. udvikling af et særligt
spor for de meget konfliktfyldte sager gennem en styrkelse af det børnesagkyndige
element i form af tværfaglige møder med deltagelse af både en jurist og en børnesag-
kyndig. Aftalen omfatter også et styrket samarbejde mellem Statsforvaltningen og
kommunerne i de meget konfliktfyldte sager, f.eks. sager hvor der er påstand om vold
eller grænseoverskridende handlinger (det særlige spor). Samarbejdet skal sikre, at
den relevante faglige viden og et eventuelt konkret kendskab til familiens forhold hur-
tigt og smidigt samles. På den måde sikres en mere fokuseret afdækning af eventuelle
yderligere behov for undersøgelser, og der skabes grundlag for den mest hensigts-
mæssige løsning for barnet.
Statsforvaltningen kan i sager om tvangsfuldbyrdelse af samvær tilbyde udkørende
børnesagkyndig rådgivning. Dette betyder, at fogedretten kan udsætte sagen om
tvangsudlevering, så en børnesagkyndig medarbejder fra Statsforvaltningen kan for-
søge at finde en forligsmæssig løsning med forældrene i eget hjem. Formålet er først
og fremmest at undgå anvendelse af umiddelbar magt ved fuldbyrdelse af forældrean-
svar.
Den tidligere regering har i september 2016 lanceret et udspil på det familieretlige
område, som skal skabe et enkelt og enstrenget system for de familieretlige sager og
bl.a. sikre det nødvendige samspil med håndteringen af eventuelle socialretlige pro-
blemer og udfordringer i familien.
Tilrettelæggelsen af et nyt familieretligt system rummer flere forskellige aspekter, som
afdækkes af en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens rapport vil danne grundlag for politi-
ske forhandlinger i foråret 2017, som jeg ser meget frem til.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2