SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om at kommentere henvendelsen fra advokat Vivian Jørgensen af 27. september 2016, jf. SOU alm. del

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Sagsnr.

2016 - 9402

Doknr.

434273

Dato

06-01-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. december 2016 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 139 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 139:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra advokat Vivian Jørgensen af

27. september 2016, jf. SOU alm. del – bilag 74. Herunder bedes ministeren

forholde sig til Vivian Jørgensens udsagn om, at forældreansvarsloven ikke

beskytter børn mod overgrebsadfærd, men derimod – i visse tilfælde – kan tvinge

mødre og børn til en skadelig kontakt med barnets far. Endelig bedes ministeren

kommentere de lovændringer, som foreslås af advokat Vivian Jørgensen.”

Svar:

Henvendelsen fra advokat Vivian Jørgensen giver mig anledning til følgende generelle

bemærkninger:

Efter forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med den forælder, som det ikke

har bopæl hos. Afgørelser om samvær træffes af Statsforvaltningen efter forældrean-

svarsloven, hvor de styrende hensyn er barnets bedste og barnets perspektiv.

Efter lovens § 4 skal alle afgørelser således træffes ud fra, hvad der er bedst for bar-

net, og efter § 5 skal der i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets eg-

ne synspunkter alt efter alder og modenhed. Det fremgår videre af lovens § 34, at

barnet skal inddrages under en sag om forældreansvar, så dets perspektiv og eventu-

elle synspunkter kan komme til udtryk.

Det er således et helt grundlæggende princip i forældreansvarsloven, at alle afgørel-

ser skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Kriteriet tager udgangspunkt i arti-

kel 3 i FN´s Børnekonvention og tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkel-

te barn og beror på en individuel vurdering af netop dette barns forhold – herunder

barnets egen indstilling – sammenholdt med den viden og det erfaringsgrundlag, der i

øvrigt foreligger eller kan bibringes sagen.

Samvær kan afslås eller ophæves, hvis det er bedst for barnet. Dette kan være rele-

vant, hvor der er alvorlige problembelastninger hos en samværsforælder som f.eks.

psykiske problemer, vold i familien eller anden grænseoverskridende adfærd.

Er det i en samværssag klart, at et barn udsættes for vold eller grænseoverskridende

handlinger af en samværsforælder, skal Statsforvaltningen hurtigst muligt fjerne mu-

ligheden for overgreb ved at ophæve/suspendere samværet eller ved at fastsætte

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om at kommentere henvendelsen fra advokat Vivian Jørgensen af 27. september 2016, jf. SOU alm. del – bilag 74, til børne- og socialministeren

samvær under overvågning. På den anden side skal Statsforvaltningen også søge at

undgå, at samværsforælderens forbindelse med barnet afbrydes som følge af grund-

løse og/eller chikanøse beskyldninger. Det er i alle sager afgørende, at der foretages

en konkret og individuel vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, og de op-

lysninger der kan bibringes sagen i form af f.eks. børnesagkyndige undersøgelser

m.v.

I sager om vold eller grænseoverskridende handlinger skærpes kravene til Statsfor-

valtningens sagsoplysning. Sagsbehandlingen i sådanne sager indebærer således

krav om dokumentation af samværsforælderens forhold og ofte også behov for en

børnesagkyndig vurdering af navnlig barnets forhold, herunder dets relationer til sam-

værsforælderen. En måde at belyse forælderens forhold på kan være at indhente en

sagkyndig erklæring om forælderen. Dette kan eksempelvis være en erklæring udfær-

diget af en psykolog, psykiater eller misbrugsekspert. Statsforvaltningen kan også

iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, hvor de indbyrdes relationer kan af-

dækkes nærmere.

Statsforvaltningen vil ligeledes kunne henvende sig til barnets bopælskommune for at

indhente oplysninger om barnet og familiens situation og gøre kommunen opmærk-

som på familiens situation, så kommunen kan vurdere, om der er behov for at iværk-

sætte hjælpeforanstaltninger for barnet eller familien, hvis dette ikke allerede er tilfæl-

det.

Med satspuljeaftalen for 2013 blev der afsat permanente midler til at styrke børnenes

situation i konflikter mellem forældrene. Initiativet omfatter bl.a. udvikling af et særligt

spor for de meget konfliktfyldte sager gennem en styrkelse af det børnesagkyndige

element i form af tværfaglige møder med deltagelse af både en jurist og en børnesag-

kyndig. Aftalen omfatter også et styrket samarbejde mellem Statsforvaltningen og

kommunerne i de meget konfliktfyldte sager, f.eks. sager hvor der er påstand om vold

eller grænseoverskridende handlinger (det særlige spor). Samarbejdet skal sikre, at

den relevante faglige viden og et eventuelt konkret kendskab til familiens forhold hur-

tigt og smidigt samles. På den måde sikres en mere fokuseret afdækning af eventuelle

yderligere behov for undersøgelser, og der skabes grundlag for den mest hensigts-

mæssige løsning for barnet.

Statsforvaltningen kan i sager om tvangsfuldbyrdelse af samvær tilbyde udkørende

børnesagkyndig rådgivning. Dette betyder, at fogedretten kan udsætte sagen om

tvangsudlevering, så en børnesagkyndig medarbejder fra Statsforvaltningen kan for-

søge at finde en forligsmæssig løsning med forældrene i eget hjem. Formålet er først

og fremmest at undgå anvendelse af umiddelbar magt ved fuldbyrdelse af forældrean-

svar.

Den tidligere regering har i september 2016 lanceret et udspil på det familieretlige

område, som skal skabe et enkelt og enstrenget system for de familieretlige sager og

bl.a. sikre det nødvendige samspil med håndteringen af eventuelle socialretlige pro-

blemer og udfordringer i familien.

Tilrettelæggelsen af et nyt familieretligt system rummer flere forskellige aspekter, som

afdækkes af en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens rapport vil danne grundlag for politi-

ske forhandlinger i foråret 2017, som jeg ser meget frem til.

Med venlig hilsen

Mai Mercado