Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 9402
Doknr.
434273
Dato
06-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 139 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 139:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra advokat Vivian Jørgensen af
27. september 2016, jf. SOU alm. del – bilag 74. Herunder bedes ministeren
forholde sig til Vivian Jørgensens udsagn om, at forældreansvarsloven ikke
beskytter børn mod overgrebsadfærd, men derimod – i visse tilfælde – kan tvinge
mødre og børn til en skadelig kontakt med barnets far. Endelig bedes ministeren
kommentere de lovændringer, som foreslås af advokat Vivian Jørgensen.”
Svar:
Henvendelsen fra advokat Vivian Jørgensen giver mig anledning til følgende generelle
bemærkninger:
Efter forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med den forælder, som det ikke
har bopæl hos. Afgørelser om samvær træffes af Statsforvaltningen efter forældrean-
svarsloven, hvor de styrende hensyn er barnets bedste og barnets perspektiv.
Efter lovens § 4 skal alle afgørelser således træffes ud fra, hvad der er bedst for bar-
net, og efter § 5 skal der i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets eg-
ne synspunkter alt efter alder og modenhed. Det fremgår videre af lovens § 34, at
barnet skal inddrages under en sag om forældreansvar, så dets perspektiv og eventu-
elle synspunkter kan komme til udtryk.
Det er således et helt grundlæggende princip i forældreansvarsloven, at alle afgørel-
ser skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Kriteriet tager udgangspunkt i arti-
kel 3 i FN´s Børnekonvention og tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkel-
te barn og beror på en individuel vurdering af netop dette barns forhold – herunder
barnets egen indstilling – sammenholdt med den viden og det erfaringsgrundlag, der i
øvrigt foreligger eller kan bibringes sagen.
Samvær kan afslås eller ophæves, hvis det er bedst for barnet. Dette kan være rele-
vant, hvor der er alvorlige problembelastninger hos en samværsforælder som f.eks.
psykiske problemer, vold i familien eller anden grænseoverskridende adfærd.
Er det i en samværssag klart, at et barn udsættes for vold eller grænseoverskridende
handlinger af en samværsforælder, skal Statsforvaltningen hurtigst muligt fjerne mu-
ligheden for overgreb ved at ophæve/suspendere samværet eller ved at fastsætte