Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1706300_0001.png
21. december 2016
J.nr. 16-
Til Folketinget – Socialudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 7. december 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om, hvorfor Skatteministeriet i maj 2016 var indstillet på at lave beregninger om, hvor meget antallet af økonomisk fattige børn ventes at stige som følge af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet (med udgangspunkt i regeringen Helle Thorning Schmidts fattigdomsgrænse), når samme ministerium nu tydeligvis ikke er indstillet på at besvare, hvor mange flere personer, herunder børn, der forventes at komme under den nu afskaffede fattigdomsgrænse som resultat af Venstre-regeringens 2015-plan, til skatteministeren
1706300_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Skatteministeriet i maj 2016 var indstillet på at
lave beregninger, der kunne besvare FIU alm. del – spørgsmål 30 (2015-16) om, hvor
meget antallet af økonomisk fattige børn ventes at stige som følge af integrationsydelsen
og kontanthjælpsloftet (med udgangspunkt i regeringen Helle Thorning Schmidts fattig-
domsgrænse), når samme ministerium nu tydeligvis ikke er indstillet på at besvare SOU
alm. del – spørgsmål 419 (2015-16) om, hvor mange flere personer, herunder børn, der
forventes at komme under den nu afskaffede fattigdomsgrænse som resultat af Venstre-
regeringens 2015-plan.
Svar
Som det også fremgik af besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 30 af 3. november 2015 (alm.
del), så anerkender regeringen ikke den tidligere regerings grænse for økonomisk fattig-
dom. I den omtalte besvarelse indgik alligevel en beregning af den isolerede, statiske ef-
fekt som følge af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet på det skønnede antal perso-
ner, som er placeret under den nævnte grænse. Beregningen var i besvarelsen ledsaget af
en række forbehold, herunder at de skønnede, statiske effekter ikke omfatter de afledte
virkninger som følge af øget beskæftigelse. Det kan derudover nævnes, at beregningen var
særdeles ressourcekrævende.
Den efterfølgende debat har bestyrket regeringens opfattelse af, at det ikke giver mening
eller er retvisende at bedømme konkrete initiativer med udgangspunkt i beregninger af de
isolerede, statiske virkninger på antallet af personer under den nævne grænse. Hertil
kommer, at disse beregninger er særdeles ressourcekrævende. Dette er baggrunden for
svaret på SOU spørgsmål nr. 419 af 16. september 2016 (alm. del).
Som det fremgår af besvarelsen af SOU spørgsmål nr. 37. af 30. oktober 2016 (alm. del),
så redegør regeringen løbende for fordelingsvirkningerne af konkrete politiske forslag og
for den generelle udvikling i indkomstforskellene og lavindkomstgruppen i Danmark
(herunder andelen af befolkningen, som har været i lavindkomstgruppen i mindst tre år i
træk, henholdsvis inkl. og ekskl. studerende), jf. fx
Fordeling og incitamenter 2016,
Skattemi-
nisteriet oktober 2016.
Side 2 af 2