Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1728049_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
1. marts 2017
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 134 (Alm.
del) af 6. december 2016 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes indhente og fremsende en opgørelse over projektværdien af de
35 OPP-projekter, som DR har fundet, og som omtales i artiklen på DR Nyheder
fra 28. september 2016. ”Overblik: Her har de private fået opgaver af dig og mig”.
I sit svar bedes ministeren oplyse:
- Nutidsværdien af projekterne og den anvendte diskonteringsrente.
- Om projekternes finansiering er privat eller offentlig.
- Om der er foretaget en kontrolberegning af OPP-projektets totaløkonomi
ved at opstille en traditionel totalentreprise (eller lignende).
- Hvad nutidsværdien er af totalentreprisen.
- Om der er indregnet effektiviseringsgevinster og risikotillæg i ansættelsen
af projektværdien for OPP-projekterne samt størrelsen heraf.
- Den nominelle og diskonterede betalingsstrøm i hvert af årene i projekt-
perioden.
Svar
Som det fremgår af den foreløbige besvarelse, er der ikke iværksat en indhentning
af de pågældende oplysninger hos de enkelte kommuner og regioner, idet en sådan
indhentning vurderes at være særdeles ressourcekrævende.
For det statslige område er vedlagt en oversigt over oplysninger for de enkelte
OPP-projekter,
jf. bilag 1.
Oversigten er tilsendt fra Transport-, Bygnings- og Bo-
ligministeriet. Det bemærkes, at oversigten ikke indeholder den nominelle og dis-
konterede betalingsstrøm i hvert af årene i projektperioden, idet de oplysninger
ikke fremgår af de udarbejdede aktstykker og totaløkonomiske sammenligninger.
Jeg kan i øvrigt henvise til det tidligere oversendte, foreløbige svar på nærværende
spørgsmål.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk