Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 9123
Doknr.
434868
Dato
19-12-2016
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 132 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 132:
”I aftale om satspuljen på socialområdet 2017-2020 er der afsat midler til en indsats til
mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, bl.a. skal der
iværksættes en undersøgelse af indsatsen på senfølgeområdet. Ministeren bedes
oplyse sin holdning til at inddrage brugerne i denne undersøgelse og redegøre for,
hvordan ministeren vil sikre, at undersøgelsen kommer omkring brugervinklen, og
hvordan bruger- og interesseorganisationer tænkes inddraget i undersøgelsesforlø-
bet? Vil ministeren desuden oversende kommissoriet for undersøgelsen af indsatsen
på senfølgeområdet, når denne foreligger?”
Svar:
Det er intentionen med undersøgelsen at blive klogere på, hvordan alle aktører, der
har et ansvar for at hjælpe mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barn-
dommen, kan bidrage til en samlet indsats for målgruppen. Dette gælder både i for-
hold til tilbud i regi af psykiatrien, i kommunerne og på de tre senfølgecentre. Bruger-
og interesseorganisationer vil også blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af un-
dersøgelsen.
Kommissoriet for undersøgelsen vil blive oversendt til udvalget til orientering, når dette
foreligger.
Med venlig hilsen
Mai Mercado