Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1704867_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 9054
Doknr.
431869
Dato
19-12-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 30. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 130 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 130:
”Ministeren bedes redegøre for sin holdning at få indført voksenattester for personale,
der arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne. Ministeren bedes desuden
redegøre for, hvilke barrierer hun vurderer, der vil være ift. at indføre sådanne vok-
senattester. Spørgsmålet stilles på baggrund af det tidligere fremsatte beslutningsfor-
slag B 73 (Forslag til folketingsbeslutning om voksenattester til personer, der arbejder
med udviklingshæmmede, folketingsåret 2014-15, 1. samling), hvori det foreslås, at
personer, der arbejder med udviklingshæmmede og mennesker med fysiske og psyki-
ske funktionsnedsættelser på institutioner, bofællesskaber og lignende steder, efter
samtykke skal aflevere en voksenattest, der viser, at den pågældende ikke er dømt
efter straffeloven for at overtræde en række bestemmelser.”
Svar:
Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at forebygge, at fx udviklingshæmmede udsættes for
seksuelle forbrydelser eller andre straffelovsovertrædelser af ansatte på botilbuddene.
Men det er også vigtigt, at vi ikke lægger unødige bureaukratiske hindringer i vejen for
de botilbud og det personale, der arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne.
Jeg har derfor bedt mit ministerium om at vurdere og udarbejde et notat, som beskri-
ver et sådant muligt forslag om indførelse af voksenattester, herunder fordele og im-
plikationer. Jeg vil sende notat til udvalget, når det foreligger.
Med venlig hilsen
Mai Mercado