Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 8743
Doknr.
432823
Dato
19-12-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 121 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 121:
”Ministerens bedes oplyse, om det er korrekt, at ministeren ikke har iværksat nye initi-
ativer som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner i
beretning nr. 21/2015, som det konstateres i Rigsrevisionens notat om beretning over
for anbragte børn af 14. november 2016, og såfremt det ikke er korrekt, bedes mini-
steren redgøre for, hvilke initiativer ministeren har iværksat.”
Svar:
Statsrevisorerne offentliggjorde den 9. august 2016 Rigsrevisionens beretning om
indsatsen over for anbragte børn og unge. Rigsrevisionen kritiserede bl.a., at Social-
og Indenrigsministeriet (nu Børne- og Socialministeriet) 10 år efter Anbringelsesrefor-
men ikke kan dokumentere, at kommunernes sagsbehandling er forbedret, eller at
indsatsen har den tilsigtede effekt.
Rigsrevisionens kritik af kommunernes sagsbehandling bygger primært på Ankesty-
relsens praksisundersøgelser. Der er tale om stikprøveundersøgelser, der dækker
sager i perioden 2009-2013.
På baggrund af Rigsrevisionens beretning afgav den daværende social- og inden-
rigsminister en redegørelse til Statsrevisorerne i oktober 2016. Redegørelsen er ved-
lagt som bilag.
Som det fremgår af redegørelsen, har Folketinget gennemført en række store refor-
mer med omfattende lovændringer over en forholdsvis kort årrække. Det har vist sig,
at det har været en større udfordring for kommunerne end først antaget at implemen-
tere de mange reformer. Jeg henviser til vedlagte redegørelse for en gennemgang af
de initiativer, der er i iværksat for at understøtte kommunerne i deres udfordringer. Der
er tale om initiativer, der påvirker måden, der arbejdes på over tid, og dermed også
kræver tid for at skabe forandringer.
Rigsrevisionen kritiserer derudover i deres redegørelse, at ministeriet ikke i tilstrække-
lig grad har understøttet, at der kan dokumenteres og måles effekt af indsatsen over
for anbragte børn. Jeg henviser ligeledes til vedlagte redegørelse for en gennemgang
af det arbejde, Børne- og Socialministeriet har igangsat for at bidrage til, at kommu-
nerne fremadrettet kan styre efter viden om effekt af indsatserne bl.a. gennem en ny,
målrettet strategi for opprioritering af data og analyser på området.