SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvilke regler der gælder for en kommunes modtagelse af en donation fra en privat- eller offentlig fond i en konkret bevillingssag til f.eks. en skole og en legeplads, til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

Sagsnr.

2016 - 8745

Doknr.

426317

Dato

19-12-2016

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. november 2016 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 122 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed

besvares af økonomi- og indenrigsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 122:

"Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler der gælder for en kommunes modtagelse

af en donation fra en privat- eller offentlig fond i en konkret bevillingssag til f.eks. en

skole og en legeplads, og kan den bevilgende fond stille krav om hemmeligholdelse af

sit navn som betingelse for at give donationen i forhold til hhv. økonomiudvalg, kom-

munalbestyrelse og offentlighed, udover de oplysninger en kommunes økonomifor-

valtning nødvendigvis skal have for at kunne foretage bl.a. korrekt momsafregning

m.m.?”

Svar:

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan generelt oplyse, at kommuner som offentlige

myndigheder kan modtage donationer til brug for varetagelsen af kommunale opga-

ver. Det er en betingelse for modtagelsen af en sådan donation, at eventuelle mod-

ydelser fra kommunen er sagligt begrundet.

For så vidt angår spørgsmålet om hemmeligholdelse i forhold til

medlemmer af

kommunalbestyrelsen og dermed også for medlemmer af økonomiudvalget,

kan mini-

steriet generelt oplyse, at § 9 i lov om kommunernes styrelse indeholder en bestem-

melse, hvorefter ethvert medlem af kommunalbestyrelsen som led i varetagelsen af sit

hverv har ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens

administration. Et dokument, som kommunen har modtaget fra en ekstern part, opfyl-

der betingelsen i § 9 om, at det ”foreligger i endelig form i forvaltningen”, og er dermed

omfattet af retten til sagsindsigt efter § 9. Om et dokument, der er udarbejdet i den

kommunale forvaltning, ”foreligger i endelig form i forvaltningen”, beror på en konkret

vurdering af, hvad dokumentet måtte have været anvendt til, herunder navnlig på

hvem det måtte have været forelagt. Et kommunalbestyrelsesmedlems ret til sagsind-

sigt efter § 9 i lov om kommunernes styrelse omfatter også sagsmateriale, der inde-

holder oplysninger, der er fortrolige efter de almindelige regler om tavshedspligt i for-

valtningslovens § 27.

Såfremt der i kommunen findes et dokument, hvori navnet på en donerende fond i en

bevillingssag indgår, og dette ”foreligger i endelig form i forvaltningen”, jf. § 9 i lov om

kommunernes styrelse, vil oplysningen således ikke af den kommunale forvaltning

kunne hemmeligholdes for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der anmoder om sags-

indsigt i dokumentet.

Det tilføjes, at det er en almindelig kommunalretlig grundsætning, at en sag for kom-

munalbestyrelsen skal være således oplyst, at der foreligger et forsvarligt beslutnings-

grundlag. Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger et sådant forsvarligt beslutnings-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvilke regler der gælder for en kommunes modtagelse af en donation fra en privat- eller offentlig fond i en konkret bevillingssag til f.eks. en skole og en legeplads, til social- og indenrigsministeren

grundlag i en sag, afgøres inden for vide rammer af kommunalbestyrelsen. Det vil

bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt det er nødvendigt for, at en

bevillingssag i kommunalbestyrelse og økonomiudvalg er tilstrækkeligt oplyst, at med-

lemmerne gøres bekendt med navnet på en donerende fond. Afgørelsen heraf er en

retlig vurdering, der kan prøves som led i det kommunale tilsyn, jf. herom neden for.

Måtte oplysningen om den bevilgende fonds navn anses for en fortrolig oplysning efter

forvaltningslovens § 27, begrænser tavshedspligten kommunalbestyrelsesmedlem-

mernes mulighed for at videregive oplysningen. Dette gælder, uanset om de har mod-

taget oplysningen, fordi de har anmodet om sagsindsigt i sagsmateriale, der omfatter

navnet, eller fordi de har fået navnet oplyst som led i økonomiudvalgets eller kommu-

nalbestyrelsens behandling af sagen.

For så vidt angår muligheden for at tilbageholde en sådan oplysning fra

offentlighe-

den

kan ministeriet generelt oplyse, at en kommune alene kan hemmeligholde en

oplysning om, hvem der har givet donationen, hvis denne oplysning konkret kan und-

tages fra adgangen til aktindsigt efter reglerne herom i offentlighedsloven.

Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver forlange at blive gjort bekendt med

dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administra-

tiv sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Retten til aktindsigt omfatter efter offentliglovens § 7, stk. 2, alle dokumenter, der ved-

rører den pågældende sag, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser

vedrørende den pågældende sags dokumenter med de undtagelser, der følger af

lovens §§ 19-35.

Efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om

tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller

lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virk-

somhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes.

Efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang

det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interes-

ser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Det er i

forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at den alene kan anvendes i begrænset om-

fang, ligesom det følger af forarbejderne, at anvendelse forudsætter, at hemmelighol-

delse af hensyn til det offentliges og privates interesser er klart påkrævet.

Efter lovens § 35 er pligten til at meddele oplysninger begrænset af særlige bestem-

melser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der vir-

ker i offentlig tjeneste eller hverv. Det følger heraf, at retten til aktindsigt ikke begræn-

ses af lovgivningens almindelige bestemmelser om aktindsigt i straffeloven, forvalt-

ningsloven og tjenestemandsloven. Der vil dog kunne være mulighed for at undtage

oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt, da offentlig-

hedslovens §§ 30-33 ifølge deres formuleringer omfatter de samme oplysninger som

forvaltningslovens § 27.

Som det fremgår ovenfor, vil det ikke over for

kommunalbestyrelsesmedlemmer

være muligt at hemmeligholde oplysning om navnet på en fond, der har ydet en dona-

tion til en kommune, hvis der i kommunen findes et dokument, hvori navnet på en

donerende fond indgår, og dokumentet ”foreligger i endelig form i forvaltningen”, jf.

herved § 9 i lov om kommunernes styrelse.

Hvorvidt en kommune over for

offentligheden

vil kunne hemmeligholde oplysningen

om navnet på en fond, der har ydet en donation til kommunen, vil bero på de konkrete

omstændigheder, om dokumentet er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens

regler. Spørgsmålet kan således ikke besvares generelt. Det må i praksis antages at

have undtagelsens karakter, at det i medfør af offentlighedsloven vil være berettiget at

tilbageholde oplysningen om navnet på en fond, der har ydet en donation til en kom-

mune. Det må således generelt antages, at oplysningen om navnet på fonden ikke

kan hemmeligholdes, og Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke bekendt med kon-

krete eksempler herpå. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan dog ikke afvise, at der

kan være tilfælde.

Det gælder også, hvor en fond har stillet krav om hemmeligholdelse af sit navn i for-

bindelse med en donation. Der er ikke efter Økonomi- og Indenrigsministeriets lovgiv-

ning noget til hinder for, at en fond stiller et sådant krav, men kommunen vil ikke nød-

vendigvis være berettiget til at tilbageholde oplysningen i medfør af lovgivningen

En konkret vurdering af, hvorvidt en kommunes modtagelse af en donation samt

eventuel afvisning af at oplyse, hvem der har givet donationen, er i overensstemmelse

med lovgivningen, foretages af Statsforvaltningen som kommunal tilsynsmyndighed.

Tilsynet med kommunerne varetages således af Statsforvaltningen med Økonomi- og

Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det betyder, at Statsforvaltningen fører

tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige

myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lov-

givning.

Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige

eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudøvelsen, så længe skønnet ud-

øves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Afslutningsvis kan ministeriet oplyse, det følger af den kommunale momsrefusions-

ordning, at hvis en kommune modtager et tilskud fra en privat fond, skal kommunen

betale et beløb svarende til 17,5 pct. af tilskuddet til staten. Dette skal ses i sammen-

hæng med, at kommunerne generelt får momsudgifter refunderet af staten.

Bestemmelsen om betaling af 17,5 pct. indgår således som en del af den kommunale

momsrefusionsordning og er reguleret ved bekendtgørelsen om momsrefusionsord-

ning for kommuner og regioner. Momsrefusionsordningen er etableret med henblik på

at tilstræbe lige konkurrencevilkår mellem det private erhvervsliv og kommunernes

fremstilling af ydelser til eget brug.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll