SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om det er korrekt, at ministeren ikke har iværksat nye initiativer som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner i beretning nr. 21/2015, som det konstateres i Rigsrevisionens notat om beretning over for anbragte børn af 14. november 2016, til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Sagsnr.

2016 - 6165

Doknr.

394756

Dato

03-10-2016

Social- og indenrigsministerens redegørelse til beretning nr. 21/2015 om indsat-

sen over for anbragte børn.

Som anmodet i brev af 17. august 2016 fremsendes hermed min redegørelse for de

foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for

anbragte børn har givet anledning til.

Af Rigsrevisionens beretning fremgår det, at Rigsrevisionen finder, at der fra 2006 har

været et stort gab mellem lovens centrale krav og den kommunale sagsbehandling.

Statsrevisorerne kritiserer på den baggrund, at kommunernes sagsbehandling i man-

ge anbringelsessager ikke overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og

børnefaglige undersøgelser. Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne og Rigsrevisio-

nen derfor finder, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet kommunerne i

at indfri Anbringelsesreformens formål.

Rigsrevisionens kritik af kommunernes sagsbehandling bygger primært på Ankesty-

relsens praksisundersøgelser. Der er tale om stikprøveundersøgelser, der dækker

sager i perioden 2006-2013.

Det er min opfattelse, at en del af baggrunden for kommunernes udfordringer har væ-

ret, at Folketinget har gennemført en række store reformer med omfattende lovæn-

dringer over en forholdsvis kort årrække. Det har vist sig, at det har været en større

udfordring for kommunerne end først antaget at implementere de mange reformer.

Jeg mener, at det er vigtigt, at der fremadrettet ikke vedtages nye omfattende regel-

ændringer, før der er fulgt op på implementeringen af tidligere ændringer. Endvidere

bør der være opmærksomhed på, at det i hvert enkelt tilfælde overvejes, hvorvidt lov-

ændringer er den bedste måde at opnå praksisændringer på.

Jeg mener desuden, at der fra politisk side, såvel som fra ministeriets side, fremadret-

tet er behov for at følge langt bedre op på kommunernes implementering af reformer,

end der har været gjort tidligere. Jeg kan konstatere, at der allerede i dag er kommet

et langt større fokus på at sikre, at der bliver fulgt op på implementeringen. Dette har

således været gældende ved de seneste reformer på området eksempelvis i forbin-

delse med vedtagelsen af Tilsynsreformen, der trådte i kraft i 2014, og ”Overgrebs-

pakken”, der trådte i kraft i efteråret 2013. Der er ved begge reformer gennemført en

grundig og målrettet opfølgning på implementeringen for at kunne foretage nødvendi-

ge justeringer, ligesom evalueringsresultaterne efterfølgende er drøftet politisk.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm., om det er korrekt, at ministeren ikke har iværksat nye initiativer som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner i beretning nr. 21/2015, som det konstateres i Rigsrevisionens notat om beretning over for anbragte børn af 14. november 2016, til social- og indenrigsministeren

Det er min opfattelse, at ovenstående er centrale forudsætninger i forhold til at forbed-

re sagsbehandlingen, og jeg vil som minister sætte mig i spidsen for at sikre dette

fremadrettet, når der skal vedtages nye reformer og ske større ændringer på området.

Som beretningen påpeger, har Social- og Indenrigsministeriet, i den periode beretnin-

gen omhandler, indsamlet viden om kommunernes praksis. Ministeriet har derfor også

haft kendskab til, at kommunerne har haft udfordringer med sagsbehandlingen. Denne

viden er netop baggrunden for, at der på ministerområdet er blevet iværksat en række

initiativer til at understøtte kommunerne i at forbedre deres sagsbehandling på områ-

det for udsatte børn og unge.

I satspuljekredsen er der således blevet prioriteret midler til en række understøttende

indsatser. Det gælder bl.a. etablering af en særlig Task Force på børneområdet, der

hjælper kommuner, der oplever udfordringer med sagsbehandlingen med at få rettet

op. Det gælder også etablering af et ledernetværk, der understøtter en tættere spar-

ring på tværs af kommunerne. Derudover er der afsat midler til en massiv efteruddan-

nelsesindsats målrettet sagsbehandlere, hvor der er oprettet en diplomuddannelse, en

masteruddannelse og et katalog med enkeltstående kurser særligt målrettet de områ-

der, hvor kommunerne har udfordringer med deres sagsbehandling. Der er tale om

relevante initiativer, der adresserer både ledelsesniveauet og sagsbehandlerniveauet i

kommunerne. Det er desuden initiativer, der bl.a. påvirker måden, der arbejdes på

over tid, og dermed også kræver tid for at skabe forbedringer. Det er derfor også initia-

tiver, som jeg forventer på længere sigt er med til at skabe positive forandringer i

kommunerne.

Samtidig skal kommunernes praksis fortsat følges tæt gennem blandt andet Ankesty-

relsens praksisundersøgelser, SFI’s trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og

unge, Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser, anbringelsesstatistikken og underret-

ningsstatistikken og tilbagemeldinger fra Task Force mv.

Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Social- og Indenrigs-

ministeriet efter 10 års indsats ikke kan dokumentere, at kommunernes sagsbehand-

ling i forhold til anbringelse af børn er blevet bedre, eller at indsatsen har haft den

tilsigtede effekt. Af Rigsrevisionens beretning fremgår det desuden, at ministeriet ikke

kan dokumentere effekten af de konkrete understøttende initiativer, der er iværksat til

at hjælpe kommunerne med at forbedre deres sagsbehandling.

Det er mange og meget forskellige forudsætninger, der til sammen skaber god sags-

behandling i kommunerne. Det gælder bl.a. de rammer for sagsbehandlingen, som

kommunerne har ansvaret for er til stede, bl.a. ift. organisering og tilrettelæggelse af

arbejdet, god og relevant faglig ledelse og de rette faglige kompetencer blandt både

sagsbehandlere og ledelse.

Af den årsag er det komplekst at måle den isolerede effekt af enkelte initiativer i for-

hold til at kunne påvise en forbedring af sagsbehandlingen på tværs af landets kom-

muner. Imidlertid er jeg meget enig i, at problemstillingen understreger behovet for at

få mere viden om effekten af indsatserne på området. Det gælder også effekten af

den samlede indsats overfor anbragte børn og unge, og derfor hænger problemstillin-

gen tæt sammen med spørgsmålet om understøttelse af kommuner og tilbud i at kun-

ne måle og dokumentere effekten af deres indsats over for anbragte børn.

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at kommunerne endnu ikke er nået langt

med at måle effekten af deres indsats over for anbragte børn hverken på kort eller på

langt sigt, og derfor ikke systematisk inddrager viden om effekt af de forskellige ind-

satser i deres styring af området. Rigsrevisionen vurderer, at Social- og Indenrigsmini-

steriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at der kan dokumenteres og måles

effekt af indsatsen over for anbragte børn. Statsrevisorerne bemærker i relation hertil,

at Social- og Indenrigsministeriet kun har stillet få redskaber til rådighed for kommuner

og sociale tilbud, der kan hjælpe med at måle og dokumentere effekten af indsatsen.

Jeg er enig i denne vurdering. Der har tidligere ikke været tilstrækkeligt med fokus på

effekt og virkning af indsatserne på området, og det er jeg meget optaget af, at vi får

ændret fremadrettet. Det er min overbevisning, at en reel forbedring af indsatsen over

for anbragte børn og unge, og for området for udsatte børn og unge som helhed, net-

op afhænger af et øget fokus på effekt og virkning af indsatserne.

Satspuljepartierne har indgået en fælles aftale om, at satspuljemidlerne fremadrettet

skal målrettes større og mere effektfulde initiativer indenfor prioriterede temaer jf. ”Af-

tale om principperne for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning” (oktober 2015).

Det er en afgørende forudsætning for at understøtte, at indsatsen på det sociale om-

råde fremadrettet kan ske med udgangspunkt i, hvad der virker og har effekt, da stats-

lige initiativer på området primært finansieres gennem satspuljemidler.

For at kommunerne kan styre efter viden om effekt af indsatserne, kræver det, at det

nødvendige data- og vidensgrundlag er til stede. Det er baggrunden for, at der i efter-

året 2015 blev oprettet en helt ny afdeling for analyse og datastrategi i Social- og In-

denrigsministeriet med det formål at udvikle data og styrke analysekulturen på det

sociale område. Opprioriteringen af det strategiske arbejde med dataudvikling omfat-

ter en ambitiøs plan for flere og bedre data på socialområdet frem mod 2020.

Fra ministeriets side består arbejdet med at forbedre måling af virkning og effekt af de

sociale indsatser af flere elementer.

For det første

skal der opbygges viden om resultater og effekter af sociale indsatser.

Det gøres både i forhold til konkrete socialfaglige indsatser og i forhold til den mere

overordnede indretning af indsatsen.

Det kommer blandt andet til udtryk i en række satspuljeprojekter, hvor man udvikler og

afprøver effektfulde metoder og/eller dokumenterer virkning og effekt af konkrete ind-

satser. Det gælder eksempelvis i Metodeudbredelsesprogrammet på børneområdet

og satspuljeprojektet fra satspuljeaftalen 2016-2019 om lovende social praksis. Rigs-

revisionen har i deres undersøgelse valgt at afgrænse sig fra at se på denne del af

ministeriets arbejde, som ellers er helt centralt i understøttelsen af kommunerne på

dette område.

Samtidig kommer det til udtryk i etableringen af en årlig socialpolitisk redegørelse, der

blandt andet bidrager til at sætte fokus på effekt af de sociale indsatser ved at tilveje-

bringe ny viden om målgrupper, indsatserne og resultaterne på socialområdet. En

central del af redegørelsen er at følge op på de 10 nye mål for social mobilitet, der

sætter retning for socialpolitikken og fremmer indsatser med dokumenteret effekt.

For det andet

består arbejdet med at understøtte måling af effekt og virkning i at un-

derstøtte kommunerne og de enkelte sociale tilbud i deres arbejde med lokalt at op-

bygge viden om indsatserne via systematisk dokumentation af resultaterne, herunder

indsamling af egne data. Derudover handler det også om at udbrede viden om virk-

ningsfulde indsatser til kommuner og sociale tilbud. Dette arbejde sker bl.a. gennem

ovennævnte satspuljeprojekter og gennem Socialstyrelsens arbejde.

Samlet set arbejdes der altså på en række fronter med henblik på at opnå mere viden

og blive bedre til at dokumentere effekterne af sociale indsatser.

Det kræver en omfattende omlægning af det socialpolitiske arbejde, for at indsatsen

på socialområdet - herunder i forhold til anbragte børn og unge - fremadrettet baserer

sig på viden om virkning og effekt. Med ovennævnte initiativer er de første, nødvendi-

ge skridt taget, og jeg vil målrettet fortsætte dette arbejde bl.a. ved prioritering af virk-

somme og langsigtede initiativer fx i forbindelse med satspuljeforhandlingerne.

Der er ved fremsendelsen af dette brev sendt en kopi til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann