Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1691250_0001.png
Regionshuset
Viborg
Koncernøkonomi
Skottenborg 26
DK-8800 Viborg
Tel. +45 7841 0000
www.regionmidtjylland.dk
Sundheds- og Ældreministeriet
Region Midtjyllands bidrag til svar på spørgsmål 12 vedr. OPP
og sygehusbyggerier
Dato 08.11.2016
Charlotte D. Andersen
Tel. +45 7841 0416
[email protected]
Region Midtjylland har udarbejdet følgende bidrag til svar på
spørgsmål 12.
Bidrag til spørgsmål 12: Totaløkonomi
Ad. 1. Totaløkonomi i OPP-projektet nyt Psykiatrisk Center i
Skejby
Det centrale i et OPP i forhold til et traditionelt organiseret bygge- og
anlægsprojekt er, at flere forskellige opgaver bliver koblet sammen i
et enkelt udbud. Det giver den private leverandør incitament til at
foretage totaløkonomiske optimeringer, da denne afholder alle
omkostninger i forbindelse med projektet over kontraktperioden.
Region Midtjylland har gennem udformningen af det endelige
udbudsmateriale, herunder udarbejdelsen af de funktionsbaserede
krav forsøgt at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af
innovative løsningsforslag med fokus på en optimering af
totaløkonomien.
En måde at beskrive totaløkonomien i OPP-projektet nyt Psykiatrisk
Center er ved at se på nutidsværdien af samtlige betalinger i hele
perioden, jf. tabel 3.
Den opgjorte nutidsværdi af regionens samlede nettobetalinger til
Team KPC er på 1.643,6 mio. kr., og den viser, at tilbuddet fra Team
KPC er 213 mio. kr. billigere end tilbuddet fra Team OPP. Der er
forudsat en inflationsregulering på 2 % om året i tilbudsmodellen, og
til beregning af nutidsværdierne er diskonteringsrenten fastsat til 2,5
%.
Side 1
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om at redegøre for totaløkonomien i hvert enkelte af de 3 OPP-projekter i relation til sygehusbyggerierne Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland, som PKA har vundet udbuddet af, til sundheds- og ældreministeren
1691250_0002.png
Tabel 3: Nutidsværdier for Psykiatrisk Center i 2014
Nutidsværdier i mio. kr.
Team KPC
Team OPP
A1. Nutidsværdi af driftsbetalinger
A2. Nutidsværdi af basisbetalinger
A. Nutidsværdi af de årlige enheds-
betalinger = A1 + A2
B. Nutidsværdien af konsortiets
forudbetaling for AUH Risskov
C. Nutidsværdien af Region Midtjyllands
overtagelsespris i 2044
Nutidsværdien af kontraktens samlede
betalinger = A + B + C
Fratrukket nutidsværdien af konsortiets
forudbetaling for AUH Risskov
Nutidsværdien af Region Midtjyllands
samlede nettobetalinger = A + C
587,3
719,3
1.306,6
552,1
972,4
1.524,5
534,7
339,0
337,0
332,1
2.178,3
2.195,6
-534,7
-339,0
1.643,6
1.856,6
Såfremt de samlede betalinger ikke blev diskonteret ville nettobetalingerne til Team KPC være
på 2.761,3 mio. kr.
En anden måde at beskrive økonomien i OPP-projektet nyt Psykiatrisk Center er ved at se på
nøgletallene i tilbuddene og sammenholde dem med de forventede effektiviseringsgevinster
ved investeringen.
Tabel 4: Nøgletal for Psykiatrisk Center
Nøgletal i mio. kr.
Team KPC
Team OPP
Samlet anlægssum for Psykiatrisk Center
Købesum ejendommen i Risskov, 2019-priser
1.350,2
612,5
1.330,6
388,3
Første hele enhedsbetaling før inflationsregulering
Første hele driftsbetaling før inflationsregulering
Første hele basisbetaling før inflationsregulering
57,5
25,8
31,7
67,1
24,3
42,8
I tilbudsmaterialet fra Team KPC fremgår det, at den første hele enhedsbetaling er på 57,5
mio. kr., mens den tilsvarende er på 67,1 mio. kr. fra Team OPP.
For regionens kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier er der forudsat en effektiviserings-
gevinst af driften på 8 %, og der er samme forventninger til det nye Psykiatriske Center, da for
eksempel bygningsarealet bliver markant reduceret. Med en forudsætning om drifts-
effektiviseringer på 8 % ved indflytning i de nye bygninger er der en effektiviseringsgevinst på
årligt 67 mio. kr., og denne vil kunne finansiere enhedsbetalingen fra Team KPC på 57,5 mio.
kr.
Side 2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om at redegøre for totaløkonomien i hvert enkelte af de 3 OPP-projekter i relation til sygehusbyggerierne Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland, som PKA har vundet udbuddet af, til sundheds- og ældreministeren
1691250_0003.png
Hertil kommer, at Region Midtjylland opnår yderligere tre meget væsentlige gevinster ved
etableringen af et Psykiatrisk Center:
Et væsentligt forbedret tilbud til borgerne med nye sengestuer og nærhed til de
somatiske behandlingstilbud
Undgår akut reinvestering i ejendommene i Risskov for mindst 225 mio. kr., og
reinvesteringen er nødvendigt, hvis regionen fortsat skulle bruge ejendommene i
Risskov. Den ene halvdel af beløbet relaterer sig til nødvendig kloakrenovering og
regnvandsseparering (der er tale om kommunale krav). Den anden halvdel af beløbet
relaterer sig til renovering af utidssvarende bygninger. Alt i alt er der tale om
reinvesteringer, der på ingen måde forbedrer psykiatrien og behandlingstilbuddene.
Der vil være en markant forskel i de løbende investeringer fremover, da det nye
psykiatriske center bliver samlet på langt færre m2 (ca. halvdelen) end det regionen i
dag råder over i ejendommene i Risskov.
Ad. 2 Alternativ business case med regionen som bygherre
For Region Midtjylland har det ikke været muligt at etablere et nyt Psykiatrisk Center med
regionen som bygherre, hverken med regionale anlægsmidler, egen lånefinansiering eller
leasingfinansiering. Det er derfor et meget hypotetisk forslag at forestille sig regionen som
bygherre, da regionen i gennem flere år har forsøgt at finde en sådan løsning, men hver gang
har fået afslag, jf. svar på spørgsmål 17.
Hertil kommer, at det er en stor udfordring at sammenligne totaløkonomien i en OPP-model
med et traditionelt anlægsprojekt, da det på flere centrale punkter mellem OPP og traditionelt
organiserede bygge- og anlægsprojekter sjældent er muligt at gennemføre en fuldstændig
retvisende eller objektiv sammenligning.
De opgaver og risici, der typisk ligger hos ordregiveren i traditionelt organiserede bygge- og
anlægsprojekter, er i en OPP-model overført den private leverandør. Denne overførsel af
opgaver og risici afspejles i prisen fra tilbudsgiverne, der påregner en ekstra pris eller præmie
for at påtage sig de pågældende opgaver og risici. En direkte sammenligning af nutidsværdier
på et OPP-projekt og et traditionelt organiseret bygge- og anlægsprojekt vil ikke være
retvisende, fordi der i en vis udstrækning er tale om to forskellige projekttyper.
Med ovenstående in mente har Region Midtjylland opstillet en alternativ business case med
regionen som bygherre, hvor det er forudsat, at regionen vil kunne få dispensation til at
lånefinansiere et nyt Psykiatrisk Center, og at anlægssummen ville være den samme som i
OPP-modellen. Det er ligeledes forudsat, at regionen vil kunne sælge ejendommene i Risskov
til samme salgssum som i OPP-modellen, og salgsindtægten vil komme umiddelbart efter
fraflytning til nyt Psykiatrisk Center. Det er ligeledes forudsat, at drift- og vedligeholdelses-
udgifterne i en 25,5-årig periode og diskonteringsrenten er ens de to modeller.
Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger er nutidsværdien af betalingsstrømmene i
den alternative business case med regionen som bygherre beregnet til 1.297,8 mio. kr., jf.
tabel 5. I beregningen er det forudsat, at regionen kan lånefinansiere nettobeløbet
(anlægssum minus salgssum) til en rente på 2,5 %.
Side 3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om at redegøre for totaløkonomien i hvert enkelte af de 3 OPP-projekter i relation til sygehusbyggerierne Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland, som PKA har vundet udbuddet af, til sundheds- og ældreministeren
1691250_0004.png
Tabel 5: Nutidsværdi for Psykiatrisk Center i 2014
Nutidsværdier i mio. kr.
RM bygherre
A. Nutidsværdi af betalinger ved lånefinansiering
B. Nutidsværdi af driftsbetalinger
Nutidsværdi af nettobetalinger
710,5
587,3
1.297,8
Forudsætninger: Anlægsinvestering, salgsindtægt og driftsudgifter er forudsat at være de samme som i
OPP-modellen. Det er forudsat, at regionen kan få lånedispensation til nettoinvesteringen, og at regionen kan
låne til en rente på 2,5 % p.a. hos KommuneKredit. Diskonteringsrenten er 2,5 % ligesom i OPP-modellen.
Der er i den alternative business case de samme gevinster som i OPP-modellen, herunder
effektiviseringsgevinsterne på årligt 67 mio. kr.
Ad. 3. Redegørelse for forudsætninger for beregning af totaløkonomi i pkt. 1 og 2
Det har været en afgørende forudsætning for beregningerne i pkt. 2, at Region Midtjylland
kunne få lånedispensation til at opføre et nyt Psykiatrisk Center.
Hertil kommer, at det i pkt. 2 har været er nødvendigt at forudsætte en række ting for at
kunne sammenligne de to modeller. Det drejer sig om følgende forudsætninger:
at anlægssummen er ens i begge projekter
at færdiggørelsestidspunkt for byggeri, indflytningstidspunkt og salgstidspunkt er
identisk i begge projekter
at salgssummen for ejendommene i Risskov er ens i begge projekter
at drift- og vedligeholdelsesudgifterne i det traditionelt organiserede anlægsprojekt og i
OPP-modellen er ens
Der er i begge projekter forudsat en diskonteringsrente på 2,5 %.
Ad. 4. Opsummering
For at beskrive totaløkonomien i OPP-projektet og den alternative business case med regionen
som bygherre er der lavet beregninger af nutidsværdien af samtlige betalinger i de to modeller
for et nyt Psykiatrisk Center, jf. tabel 6.
Tabel 6: Nutidsværdi for Psykiatrisk Center i OPP-model
og med RM som bygherre, 2014
Nutidsværdier i mio. kr.
A. Nutidsværdi i OPP-model
B. Nutidsværdi i alternativ business case
Forskel i nutidsværdi
1.643,6
1.297,8
345,8
Forudsætninger: Anlægsinvestering, salgsindtægt og driftsudgifter er forudsat at være ens i de to modeller.
Side 4
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om at redegøre for totaløkonomien i hvert enkelte af de 3 OPP-projekter i relation til sygehusbyggerierne Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland, som PKA har vundet udbuddet af, til sundheds- og ældreministeren
1691250_0005.png
Det fremgår af tabel 6, at der er en forskel i de to modellers nutidsværdier på 345,8 mio. kr.,
og hvor OPP-modellen er den dyreste.
Det er en god business case for regionen at investere i et nyt Psykiatrisk Center, da det giver
effektiviseringsgevinster på årligt 67 mio. kr., en besparelse på minimum 225 mio. kr. til
akutte reinvesteringer i ejendommene i Risskov og en markant forskel i de fremtidige løbende
investeringer som følge af nye og langt færre m2. Hertil kommer, at Region Midtjylland får et
væsentligt forbedret tilbud til borgerne med nye tidssvarende sengestuer og nærhed til de
somatiske behandlingstilbud.
Indeværende notat viser en god business case, som kunne have været endnu bedre, hvis
regionen ikke var underlagt et anlægsloft og havde haft afgang til egen lånefinansiering via
KommuneKredit til investeringen i et nyt Psykiatrisk Center. For regionen ville
leasingfinansiering af anlægsinvesteringen via KommuneLeasing også havde været en bedre
business case end OPP-modellen, men de centralt afsatte deponeringsfritagelsespuljer er
forbeholdt projekter med privat finansiering, og derfor er det ikke altid muligt for regionen at
vælge den billigste finansieringsform til regionens anlægsinvesteringer.
Side 5