Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1691248_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 23-11-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPMNH
Sagsnr.: 1609410
Dok. nr.: 212703
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 7. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 12:
”Ministeren bedes redegøre for totaløkonomien i hvert enkelt af de 3 OPP-projekter i
relation til sygehusbyggerierne Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region
Sjælland, som PKA har vundet udbuddet af. Til sammenligning bedes ministeren over
for hver af de 3 OPP-projekter opstille en business case med regionen som bygherre
af en totalentreprise. Ministeren bedes i sit svar oplyse, hvilke forudsætninger der er
anvendt i beregningen af totaløkonomien, for så vidt angår:
Risikotillæg
Effektiviseringsgevinster
Diskontering af betalingsstrømmen
Realrenten til diskontering
Ministeren bedes endvidere oplyse summen af den samlede betalingsstrøm i både de
3 OPP-projekter og i de offentlige totalentrepriser, når betalingerne ikke diskonteres.
Spørgsmålet ønskes besvaret inden besvarelsen af SOU alm. del - samrådsspm. H-K.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Region Midtjylland, Syddanmark og Sjælland
bidrage til svaret.
./.
Regionernes besvarelser af spørgsmålet er vedlagt.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker overordnet, at de alternative business ca-
ses er hypotetiske og tilsyneladende baseret på beregninger, der er foretaget til lej-
ligheden. De alternative business cases har derfor ikke indgået i regionens grundlag
for at vælge OPP.
Det fremgår desuden af regionernes svar, at det generelt er vanskeligt at foretage en
retvisende eller objektiv sammenligning af OPP-projekter og traditionelt organiserede
anlægsprojekter. Herunder har Region Midtjylland ikke vurderet det muligt at angive
et konkret risikotillæg i beregningen, mens Region Sjælland har angivet et risikotillæg,
der ifølge svaret er konservativt estimeret.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker desuden, at de ønskede beregninger ude-
lukkende fokuserer på teoretiske antagelser om fremtidige omkostninger, som i sa-
gens natur er behæftet med stor usikkerhed. Dermed tager beregningerne heller ikke
højde for regionernes forventninger til gevinster ved at vælge OPP.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om at redegøre for totaløkonomien i hvert enkelte af de 3 OPP-projekter i relation til sygehusbyggerierne Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland, som PKA har vundet udbuddet af, til sundheds- og ældreministeren
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Martin Nyrop Holgersen
Side 2