Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 8742
Doknr.
431286
Dato
19-12-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 119 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
af børne- og socialministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper
(EL).
Spørgsmål nr. 119:
”I forbindelse med Satspuljeaftalen 2016 er der afsat midler til oprettelsen af en natio-
nal enhed mod vold i nære relationer, og enheden skal sendes i udbud. Ministeren
bedes redegøre for, hvor lang tid hun mener, det vil tage at opbygge en sådan natio-
nal enhed. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvor lang tid det vil tage at lukke
en sådan national enhed ned (hvis den aktør, som vinder udbuddet f.eks. på et tids-
punkt ikke skal fortsætte med at drive enheden). Spørgsmålet stilles på baggrund af
samrådet den 18. november 2016 om lukning af Landsorganisationen af kvindekrise-
centre (LOKK), jf. samrådsspørgsmål L og M.”
Svar:
Det er forventningen, at den nye nationale enhed mod vold i nære relationer vil starte
op i tredje kvartal 2017. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige præcist,
hvornår enheden vil være fuldt opbygget, da dette vil afhænge af, hvem der vinder
udbuddet.
Der er med satspuljeaftalen for 2017 afsat midler i perioden 2017-2020 til at drive den
nationale enhed mod vold i nære relationer. Enheden skal evalueres, og satspuljepar-
tierne har derfor endnu ikke taget stilling til enhedens fremtid efter 2020, herunder om
enheden skal videreføres eller eventuelt lukkes ned.
Med venlig hilsen
Mai Mercado