SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 116: MFU spm. om, at give en udførlig redegørelse for det konkrete forløb omkring modtagelse og behandling af Nationalpartiets vælgererklæringer, til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

Sagsnr.

2016 - 8640

Doknr.

430353

Dato

13-12-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 21. november 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 116 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares

af økonomi- og indenrigsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem

af udvalget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Spørgsmål nr. 116:

”Vil ministeren give en udførlig redegørelse for det konkrete forløb omkring modtagel-

se og behandling af Nationalpartiets vælgererklæringer og forholde sig til den kritik,

der fremføres i TV 2’s interview med partiformand Kashif Ahmad på tv2.dk den 14.

november 2016 ”20.000 vælgererklæringer erklæret ugyldige: Det er en demokratisk

skandale”

(http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-11-14-20000-vaelgererklaeringer-

erklaeret-ugyldige-det-er-en-demokratisk-skandale)?”

Svar:

Reglerne om nye partiers opstilling til folketingsvalg findes i folketingsvalglovens

kapitel 3 (lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016).

Før et parti kan anmeldes for økonomi- og indenrigsministeren for at blive opstillings-

berettiget til Folketinget, skal partiet have godkendt partinavnet af Valgnævnet og ind-

samlet et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige

stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1 og 2.

Efter folketingsvalget den 18. juni 2015 kræves mindst 20.109 vælgererklæringer.

En godkendelse af et partinavn gælder i tre år fra Valgnævnets godkendelse, jf. folke-

tingsvalglovens § 12, stk. 2, 2. pkt. Godkendelsen kan forlænges af Valgnævnet efter

folketingsvalglovens nærmere regler herfor, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt.

En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder, jf. folketingsvalglovens 12, stk. 6, 1. pkt.

Et parti skal altså inden for en periode på 18 måneder have indsamlet samtlige mindst

20.109 vælgererklæringer. De 18 måneder skal ligge inden for de tre år, som parti-

navnegodkendelsen gælder i.

Nationalpartiets partinavn blev godkendt af Valgnævnet den 4. september 2014, dvs.

for mere end to år siden. Partiet har siden da indsamlet vælgererklæringer, først efter

den tidligere gældende papirbaserede procedure og siden den 12. januar 2016 ved

hjælp af det digitale vælgererklæringssystem.

Det digitale vælgererklæringssystem blev sat i drift den 12. januar 2016. Fra syste-

mets idriftsættelse og indtil den 12. juli 2016 har partierne kunnet indlæse filer med

oplysninger (CPR-nr. og datoen for vælgerens underskrift) fra deres gamle papirbase-

rede vælgererklæringer i vælgererklæringssystemet. Dette følger af § 18, stk. 5, i be-

kendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 116: MFU spm. om, at give en udførlig redegørelse for det konkrete forløb omkring modtagelse og behandling af Nationalpartiets vælgererklæringer, til social- og indenrigsministeren

anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer (vælgererklæringsbe-

kendtgørelsen).

De gamle papirbaserede vælgererklæringer skulle indlæses i systemet og indleveres

til ministeriet, for at de kunne medregnes, hvis et parti anmeldte sig efter den 12. juli

2016, jf. vælgererklæringsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 2 og 4. Hvis partiet anmeldte

sig inden den 12. juli 2016, kunne de gamle papirbaserede vælgererklæringer indleve-

res til ministeriet uden tillige at være indlæst i systemet, jf. vælgererklæringsbekendt-

gørelsens § 17, stk. 1 og 5. De gamle papirbaserede vælgererklæringer, som stadig er

gyldige, dvs. som ikke er ældre end 18 måneder, skal fortsat opbevares af partierne

og som nævnt indleveres til Økonomi- og Indenrigsministeriet som dokumentation, når

partiet anmelder sig, jf. vælgererklæringsbekendtgørelsens § 13, stk. 3 og 4, forud-

sætningsvis, og § 17, stk. 5.

Nationalpartiet har i perioden fra den 12. januar 2016 til den 12. juli 2016 indlæst

oplysninger om ca. 24.000 gamle papirbaserede vælgererklæringer indsamlet før den

12. januar 2016.

Den 25. april 2016 anmeldte Nationalpartiet sig over for den daværende social- og in-

denrigsminister. Under behandlingen af sagen oplyste Nationalpartiet, at partiet havde

makuleret ca. 13-14.000 af partiets originale papirbaserede vælgererklæringer. Natio-

nalpartiet kunne derfor ikke indlevere vælgererklæringerne til ministeriet og dermed

dokumentere, at partiet havde det nødvendige antal vælgererklæringer. Det daværen-

de Social- og Indenrigsministerium traf på den baggrund den 2. maj 2016 afgørelse

om, at Nationalpartiets anmeldelse ikke opfyldte lovens betingelser for en anmeldelse,

og at ministeriet derfor ikke kunne godkende anmeldelsen som fyldestgørende grund-

lag for partiets deltagelse i folketingsvalg. Ministeriets afgørelse er sendt til Social- og

Indenrigsudvalget som bilag til svaret på spørgsmål nr. 274 (2015-16, alm. del).

Efter det daværende Social- og Indenrigsministeriums afgørelse af 2. maj 2016 besva-

rede ministeriet en række opfølgende spørgsmål og anmodninger fra Nationalpartiet.

Nationalpartiet anmodede bl.a. flere gange om dispensation fra reglerne i vælgerer-

klæringsbekendtgørelsen.

Det daværende Social- og Indenrigsministerium meddelte i juni måned 2016 National-

partiet, at ministeriet ikke fandt grundlag for at fravige reglerne i vælgererklæringsbe-

kendtgørelsen på en måde, der indebar, at ministeriet selv ville skulle foretage kontrol

af, om de mange tusinde vælgererklæringer var underskrevet af personer, der har

valgret til Folketinget. Denne kontrol skulle foretages af vælgerens bopælskommune i

forbindelse med underskrivelsen af vælgererklæringen. Uden kommunens attestation

var der ikke tale om gyldige vælgererklæringer. Det er således ikke tilstrækkeligt, at

partiet kunne dokumentere vælgerens underskrift, hvis kommunens attestation ikke til-

lige kunne dokumenteres. Efter den tidligere procedure for indsamling af vælgererklæ-

ringer var der først tale om en gyldig vælgererklæring, når erklæringen var attesteret

af kommunen, sendt retur til vælgeren og derefter af vælgeren sendt til partiet. Herved

sikredes vælgeren lejlighed til eftertanke, inden vælgererklæringen blev afgivet bin-

dende. En dispensation fra vælgererklæringsbekendtgørelsen på dette punkt ville væ-

re en tilsidesættelse af de bestemmelser i folketingsvalgloven, der var gældende på

tidspunktet for indsamlingen af de gamle papirbaserede vælgererklæringer. Dette

fandt ministeriet ikke at have hjemmel til.

Det bemærkes, at det daværende Social- og Indenrigsministerium i et brev af 19. ja-

nuar 2016 vejledte alle partierne tydeligt om pligten til at opbevare de gamle papirba-

serede vælgererklæringer og indlevere dem til ministeriet ved anmeldelsen. Denne

pligt fremgår også af vælgererklæringsbekendtgørelsen.

Som nævnt i afsnit 2 skal vælgererklæringer, der er underskrevet af vælgeren før

den 12. januar 2016, være registreret i den digitale løsning for at kunne medregnes i

antallet af vælgererklæringer, som skal følge med anmeldelsen, når et nyt parti an-

melder sig for økonomi- og indenrigsministeren til deltagelse i folketingsvalg fra og

med den 12. juli 2016. Dette følger af vælgererklæringsbekendtgørelsens § 18, stk. 1.

Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 18, stk. 2, indeholder de nærmere krav til ind-

holdet af sådanne vælgererklæringer. Kravene svarer til de regler i folketingsvalglo-

ven, som gjaldt ved vælgerens afgivelse af vælgererklæringen. En vælgererklæring,

der er underskrevet af vælgeren før den 12. januar 2016, skal således for at kunne re-

gistreres og medregnes være udfyldt med tydelig angivelse af vælgerens navn, per-

sonnummer og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Er-

klæringen skal endvidere være forsynet med en attestation fra den kommune, hvor

vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for at blive optaget på

valglisten, om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valg-

ret til Folketinget.

Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, fastsætter de nærmere regler om

gyldigheden af de gamle papirbaserede vælgererklæringer, som partierne har indlæst

i vælgererklæringssystemet. Efter denne bestemmelse kan en vælgererklæring ikke

registreres eller bevare sin registrering, og vælgererklæringen kan ikke medregnes,

hvis den

1) er afgivet 18 måneder eller mere før anmeldelsen af partiet til deltagelse i folke-

tingsvalg (dvs. en gentagelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt.),

2) er afgivet af en vælger, der har afgivet vælgererklæring for et andet parti, der alle-

rede er anmeldt for økonomi- og indenrigsministeren til deltagelse i samme type

valg inden den 12. juli 2016,

3) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet vælgererklæring for et andet parti,

der ønsker at stille op til samme type valg, og som endnu ikke er anmeldt, eller

4) er trukket tilbage af vælgeren.

Efter vælgererklæringsbekendtgørelsens § 18, stk. 5, kan registrering af vælgererklæ-

ringer efter stk. 1-4 (dvs. de gamle papirbaserede vælgererklæringer) alene finde sted

til og med den 12. juli 2016, dvs. i 6 måneder efter idriftsættelsen af vælgererklæ-

ringssystemet.

Den 12. juli 2016 skulle der efter planen være foretaget en såkaldt tværgående kontrol

i vælgererklæringssystemet, dvs. en automatisk oprydningskørsel, som slettede de

gamle papirbaserede vælgererklæringer, som partierne havde indlæst, hvis vælgerer-

klæringerne var ugyldige efter en af de nævnte fire regler i vælgererklæringsbekendt-

gørelsens § 18, stk. 3. Den tværgående kontrol var afslutningen på den nævnte 6 må-

neders overgangsperiode efter idriftsættelsen af vælgererklæringssystemet.

På grund af tekniske udfordringer hos it-leverandøren KMD blev den tværgående kon-

trol udsat. Dette bevirkede, at vælgererklæringssystemet ikke kunne tage højde for al-

le de gyldighedsregler, der følger af vælgererklæringsbekendtgørelsens § 18, stk. 3.

For at forsinkelsen ikke skulle komme partierne til skade, besluttede det daværende

Social- og Indenrigsministerium den 21. september 2016 midlertidigt at indføre en al-

ternativ procedure for anmeldelse af nye partier. Efter reglerne i vælgererklæringsbe-

kendtgørelsens § 14, stk. 1, har ministeriet hjemmel til at bestemme, at der skal an-

vendes nogle nærmere beskrevne alternative procedurer i tilfælde, hvor det digitale

system ikke er funktionsdygtigt. Ministeriet fandt anledning til at anvende denne mu-

lighed i den nævnte situation, hvor vælgererklæringssystemet ikke var fuldt ud funkti-

onsdygtigt for så vidt angår den tværgående kontrol.

Den alternative procedure indebar bl.a. en dispensation fra vælgererklæringsbekendt-

gørelsens § 18, stk. 3, nr. 2, hvorefter en vælgererklæring, der er afgivet af en vælger,

der har afgivet vælgererklæring for et andet parti, der allerede er anmeldt for økonomi-

og indenrigsministeren til deltagelse i samme type valg inden den 12. juli 2016, ikke

kan medregnes. Dispensationen var nødvendig, idet der ikke var foretaget den nød-

vendige tværgående kontrol i vælgererklæringssystemet den 12. juli 2016, således

som det var forudsat i vælgererklæringsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, nr. 2.

Det daværende Social- og Indenrigsministerium gav alle nye partier meddelelse pr. e-

mail om den midlertidige alternative procedure den 21. september 2016.

Den 31. oktober 2016 gennemførte it-leverandøren KMD den tværgående kontrol af

de gamle papirbaserede vælgererklæringer, der var indlæst i vælgererklæringssyste-

met. For det første blev forældede vælgererklæringer slettet, dvs. vælgererklæringer,

der var afgivet for mere end 18 måneder siden. Dernæst blev det for partierne under

ét kontrolleret, at ingen vælger havde afgivet mere end én vælgererklæring. Eventuel-

le dubletter blev slettet, således at kun det parti, vælgeren først havde afgivet vælger-

erklæringen til, beholdt erklæringen. Hvis vælgeren havde givet flere vælgererklærin-

ger til det samme parti (enten i papirform eller digitalt efter den 12. januar 2016), blev

kun den nyeste vælgererklæring opretholdt, mens ældre dubletter blev slettet. De

vælgererklæringer, der herefter af systemet måtte anses som gyldige, blev tillagt de

respektive partiers indsamling.

Det daværende Social- og Indenrigsministerium meddelte den 2. november 2016 alle

partier, at den tværgående kontrol var blevet gennemført, og at ministeriet genindførte

den normale procedure for anmeldelse af nye partier. Den midlertidige, alternative

procedure, som det daværende Social- og Indenrigsministerium fastsatte med virkning

fra den 21. september 2016, bortfaldt derfor. Ministeriet tilbød samtidig partierne, at de

ved henvendelse til ministeriet kunne få en opgørelse med statistiske oplysninger over

fordelingen af partiets vælgererklæringer i den tværgående kontrol. Nationalpartiet tog

imod dette tilbud og modtog på den baggrund den 8. november 2016 den nævnte op-

gørelse for partiet.

Ved kontrollen af underskriftsdatoerne, som fandt sted i forbindelse med den tvær-

gående kontrol, viste det sig, at 20.695 af Nationalpartiets vælgererklæringer var afgi-

vet for mere end 18 måneder siden og derfor var forældede i henhold til den lovbe-

stemte forældelsesfrist på 18 måneder efter folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt.

38 vælgererklæringer var angivet med ugyldige CPR-nr. (dvs. CPR-nr., der ikke fin-

des, eller som ikke består af 10 cifre), og 22 vælgererklæringer var ugyldige af andre

grunde.

3.309 gamle papirbaserede vælgererklæringer blev den 31. oktober 2016 overført til

Nationalpartiets digitale indsamling, som herefter udgjorde knap 5.400 vælgererklæ-

ringer. Indsamlingen er siden den 31. oktober 2016 reduceret med de vælgererklærin-

ger, der siden da er blevet forældet, dvs. afgivet for mere end 18 måneder siden, og

udvidet med de nye vælgererklæringer, Nationalpartiets vælgere siden da har afgivet i

systemet. Antallet af gamle papirbaserede vælgererklæringer vil således falde i takt

med, at de udløber.

Som nævnt skal de gamle papirbaserede vælgererklæringer, der stadig er gyldige,

fortsat opbevares af partierne og indleveres til Økonomi- og Indenrigsministeriet som

dokumentation, når partiet anmelder sig, jf. vælgererklæringsbekendtgørelsens § 13,

stk. 3 og 4, forudsætningsvis. Da Nationalpartiet har oplyst, at partiet har makuleret

ca. halvdelen af partiets vælgererklæringer, kan det faktiske antal gyldige vælgerer-

klæringer, som kan medregnes for Nationalpartiet, vise sig at være lavere end det tal,

som er angivet på partiets statusbillede i vælgererklæringssystemet. Derfor er der hel-

ler ikke tale om, at Nationalpartiet har ”mistet” 20.695 vælgererklæringer alene som

følge af forældelse. En stor del af disse vælgererklæringer ville ikke kunne medreg-

nes, allerede fordi Nationalpartiet har makuleret dem. Det afgørende er således, hvor

mange af de ikke-forældede papirbaserede vælgererklæringer, Nationalpartiet fortsat

er i besiddelse af.

Da gyldighedsperioden for en vælgererklæring regnes fra datoen for vælgerens un-

derskrift, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt., er Nationalpartiet – og de øvrige

partier, der indsamler vælgererklæringer – ikke blevet stillet anderledes i relation til

spørgsmålet om udløbstidspunktet for vælgererklæringer ved, at den tværgående kon-

trol først blev gennemført den 31. oktober 2016 og ikke i juli 2016, som det oprindeligt

var planlagt. De vælgererklæringer, der f.eks. udløb i oktober måned, ville være udlø-

bet i oktober måned, uanset hvornår den tværgående kontrol var blevet gennemført.

Det fremgår af de oplysninger, som Nationalpartiet har indlæst i vælgererklæringssy-

stemet, at ca. 14.000 vælgere havde afgivet vælgererklæring til Nationalpartiet i april

2015. Disse vælgererklæringer udløb 18 måneder senere, dvs. i oktober 2016.

Det, der afbryder forældelsen af en vælgererklæring, er, at partiet anmelder sig til

økonomi- og indenrigsministeren og indleverer det nødvendige antal vælgererklærin-

ger, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 2. pkt.

Som det fremgår ovenfor, er der ikke tale om, at det daværende Social- og Inden-

rigsministerium har foretaget nogen skønsmæssig vurdering af Nationalpartiets væl-

gererklæringer i relation til spørgsmålet om forældelse eller på anden måde har un-

dergivet Nationalpartiets vælgererklæringer nogen individuel behandling i forbindelse

med den tværgående kontrol i vælgererklæringssystemet den 31. oktober 2016. Der

er tale om en ren anvendelse af den lovbestemte forældelsesfrist i folketingsvalgloven.

Reglen om vælgererklæringers gyldighedsperiode følger direkte af folketingsvalglo-

vens § 12, stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke hjemmel til at fravige lo-

ven. Når et parti har indsamlet vælgererklæringer i mere end to år, vil de først indsam-

lede vælgererklæringer i sagens natur være udløbet.

Jeg må derfor også tage skarpt afstand fra Nationalpartiets beskyldninger om chi-

kane. Økonomi- og Indenrigsministeriet følger folketingsvalglovens regler, og ministe-

riets sagsbehandling af Nationalpartiets henvendelser og vælgererklæringer er på in-

gen måde båret af et ønske om at lægge partiet hindringer i vejen i dets arbejde for at

blive opstillingsberettiget. Jeg forstår til fulde Nationalpartiets ærgrelse over, at partiet

ikke kan dokumentere de vælgererklæringer, som partiet har makuleret, og at mange

af partiets vælgererklæringer nu er blevet forældet, men disse forhold kan Økonomi-

og Indenrigsministeriet ikke klandres for.

Hjemmesiden vælgererklæring.dk har i oktober og november 2016 været tilgængelig i

over 99 pct. af tiden, hvilket overholder de aftalte servicemål med it-leverandøren

KMD. Trods startvanskeligheder har systemet altså i dag et kvalitetsniveau, så langt

de fleste vælgere bør opleve det som nemt og uproblematisk at afgive en digital væl-

gererklæring. Der kan dog være tilfælde, hvor NemID eller CPR-registret midlertidigt

ikke er tilgængeligt, og hvor en vælger derfor midlertidigt ikke kan fuldende processen.

Om Nationalpartiets generelle kritik af det digitale vælgererklæringssystem kan jeg op-

lyse, at der siden idriftsættelsen den 12. januar 2016 er gennemført rettelser i syste-

met over 20 gange. Den seneste opdatering blev gennemført mandag den 5. decem-

ber 2016, og den næste opdatering er planlagt til januar 2017. Ministeriet har løbende

siden idriftsættelsen af systemet gennem mindst 13 statusmeddelelser m.v. tilsendt pr.

e-mail og et antal pressemeddelelser informeret partierne om status, herunder om ret-

telse af fejl og uhensigtsmæssigheder. Ministeriet har tidligere inviteret til en workshop

for partierne i juni måned 2016 med det formål at orientere om fejlrettelserne, at be-

svare spørgsmål fra partierne og at give mulighed for at arbejde med vælgererklæ-

ring.dk med hjælp fra medarbejdere fra ministeriet og it-leverandøren KMD. Ved fri-

stens udløb havde kun tre ud af de dengang ca. 100 godkendte partier tilmeldt sig, og

workshoppen blev derfor aflyst. Nationalpartiet tilmeldte sig ikke workshoppen.

Det er således ikke korrekt, når Nationalpartiets formand i det i spørgsmålet omtalte

interview på TV2 News oplyser, at ministeriet ikke erkender, at der er problemer med

vælgererklæringssystemet. Det har ministeriet hele tiden erkendt, og der er fra både

Økonomi- og Indenrigsministeriets og KMD’s side et meget betydeligt fokus på, at de

fejl og uhensigtsmæssigheder, der fortsat optræder i systemet, løbende rettes.

Den 8. december 2016 er der registreret over 48.000 vælgererklæringer i vælgerer-

klæring.dk, inkl. de vælgererklæringer, der er afgivet på papir før idriftsættelsen af

vælgererklæring.dk og efterfølgende indlæst af partierne.

Jeg må i øvrigt konstatere, at et parti allerede er blevet opstillingsberettiget til folke-

tingsvalg ved hjælp af det digitale vælgererklæringssystem. Således blev Nye Borger-

lige godkendt som opstillingsberettiget den 6. oktober 2016. Partiet anmeldte sig efter

den midlertidige alternative procedure, som er beskrevet ovenfor i afsnit 4. Partiet har

næsten udelukkende indsamlet vælgererklæringer digitalt.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll