Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1700625_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8637
Doknr.
428874
Dato
12-12-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 115 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
af børne- og socialministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Horn
Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 115:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at den erfaring og ek-
spertise vedr. vold i nære relationer og krisecentre, der er forankret i Landsorganisati-
onen af kvindekrisecentre (LOKK), ikke går tabt, når LOKK ved årsskiftet 2017 er
tvunget til at lukke. Spørgsmålet stilles på baggrund af samrådet den 18. november
2016 om lukning af Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), jf. samråds-
spørgsmål L og M.”
Svar:
LOKK har ydet en stor indsats for at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn på krisecen-
tre. Den indsats fortjener anerkendelse. LOKK har desuden varetaget en række pro-
jekter og opgaver, bl.a. har LOKK tidligere stået for den nationale hotline og juridiske
rådgivning til voldsudsatte kvinder og mænd.
Med den nye nationale enhed mod vold i nære relationer, som satspuljepartierne med
satspuljeaftalen for 2017 er blevet enige om at etablere, vil en række af de opgaver,
som LOKK har været ansvarlig for, blive videreført.
Den nationale enhed skal drive den nationale hotline og juridiske rådgivning til volds-
udsatte. Enheden skal stå for vidensindsamling og formidling om vold i nære relationer
til relevante aktører på voldsområdet samt drive efterværnsaktiviteter med psykolog-
hjælp i form af sociale netværk til voldsudsatte og deres børn. Enheden får endvidere
til opgave at drive en central oversigt over pladser på krisecentre og mandecentre. Det
bliver også en del af enhedens opgave at være en stemme i den offentlige debat på
voldsområdet og ligestillingsområdet. Enheden skal således komme med forslag til,
hvordan viden på voldsområdet kan forbedres, samt identificere nye udviklingsområ-
der, som kan bidrage til nye socialpolitiske tiltag på området.
Med venlig hilsen
Mai Mercado