Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
16. december 2016
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 112 (SOU
alm. del) af 21. november 2016 stillet efter ønske fra Kirsten
Normann Andersen (SF).
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om staten og statslige institutioner i forbindelse med
vurderingskrav ved udbud af f.eks. serviceopgaver kan stille andre krav end krav
om laveste pris, eksempelvis krav om erfaring, kvalitet, ordentlige vilkår og yt-
ringsfrihed for virksomhedens medarbejdere?
Spørgsmålet stilles på baggrund af samrådet den 10. november 2016 om det
offentliges brug af virksomheden Forenede Service, jf. SOU alm del – samråds-
spørgsmål G.
Svar
Forenede Service er, som den daværende finansminister oplyste under samrådet
den 10. november 2016, en af flere leverandører på Moderniseringsstyrelsens fæl-
lesstatslige rammeaftale om rengøringsydelser. Rammeaftalen er tildelt på bag-
grund af kriteriet laveste pris.
Som finansministeren oplyste, stilles der også krav til kvalitet i udbud, hvor tilde-
lingskriteriet er laveste pris. Der er således i forbindelse med Moderniseringssty-
relsens udbud af rammeaftalen om rengøringsydelser stillet en række krav vedrø-
rende kvalitet, som skal opfyldes af alle leverandører, der ønsker at levere under
rammekontrakten (såkaldte mindstekrav). Der er som oplyst blandt andet stillet
mindstekrav til den leverede rengøringskvalitet, miljø, anvendelse af underleve-
randører, løn- og arbejdsvilkår osv. Med disse mindstekrav er der fastsat et mini-
mumsniveau for kvaliteten, som ikke bliver udsat for konkurrence.
De konkrete leveringaftaler, som de enkelte statsinstitutioner indgår efter miniud-
bud i henhold til rammeaftalen, tildeles på baggrund af kriterier, der omfatter både
pris og kvalitet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk