Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
16. december 2016
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 110 (SOU
alm. del) af 21. november 2016 stillet efter ønske fra Pernille
Rosenkrantz-Theil (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende en forløbsbeskrivelse, der redegør for Modernise-
ringsstyrelsens undersøgelse af virksomheden Forenede Service i forbindelse med
presseomtalen og overholdelse af rengøringsaftalens krav. Ministeren bedes sam-
tidig oplyse reglerne og praksis for en sådan undersøgelse, herunder hvilke red-
skaber Moderniseringsstyrelsen kan benytte i sin undersøgelse, og om der tilføres
yderligere ressourcer til opgaven, og hvorledes der efterfølgende følges op på un-
dersøgelsen f.eks. ved stikprøvekontrol.
Spørgsmålet stilles på baggrund af samrådet den 10. november 2016 om det of-
fentliges brug af virksomheden Forenede Service, jf. SOU alm del – samråds-
spørgsmål G.
Svar
Den 4. september 2016 indledte Politiken en artikelserie om rengøringsfirmaet
Forenede Service, som er leverandør på Moderniseringsstyrelsens rengøringsafta-
le. Artikelserien har blandt andet handlet om, at Forenede Service skulle have an-
vendt illegal arbejdskraft, udbetalt forkert løn til medarbejdere og anvendt under-
leverandører, der skulle have benyttet sig af ulovlig arbejdskraft i forbindelse med
deres udførelse af arbejde for Forenede Service.
Moderniseringsstyrelsen modtog den 6. september 2016 en uopfordret henvendel-
se fra Forenede Service med kundeinformation, hvori Forenede Service kommen-
terede på den aktuelle medieomtale af virksomheden.
Moderniseringsstyrelsen anmodede den 20. september 2016 Forenede Service om
en skriftlig redegørelse om, hvorvidt Forenede Service har overholdt kravene i
Moderniseringsstyrelsens rengøringsaftale, som Forenede Service er én blandt
flere leverandører på. Samme dag stillede Forenede Service ét uddybende spørgs-
mål til Moderniseringsstyrelsens anmodning. Moderniseringsstyrelsen besvarede
dette spørgsmål den 21. september 2016.
Den 22. september 2016 modtog Moderniseringsstyrelsen en redegørelse fra For-
enede Service.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk