SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/11-16 om lukning af Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Besvarelse af samrådsspørgsmål L-M

17. november kl. 12-13.30

Ca. 9 minutter

Folketinget

Det talte ord gælder

Spørgsmålene motiveres af spørger Yildiz Akdogan (S).

Samrådsspørgsmål L

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Landsorganisationen af

kvindekrisecentre (LOKK) i år ikke har modtaget tilskud fra Tips-

og Lottopuljen til særlige sociale formål (SærligSoc-puljen), som

organisationen ellers har fået tilskud fra gennem de sidste 14 år,

og som har muliggjort organisationens vigtige arbejde som talerør

for nogle af de mest udsatte mennesker i dette samfund, nemlig

voldsramte kvinder og deres børn.”

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/11-16 om lukning af Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), til social- og indenrigsministeren

Samrådsspørgsmål M

”Agter ministeren at gribe ind, så Landsorganisationen af

kvindekrisecentre (LOKK) ikke snart behøver at lukke, og i givet

fald hvordan? Hvis ministeren ikke agter at gribe ind, hvilke

initiativer vil hun så tage, for at der også i fremtiden vil være

nogen, der har til opgave at tale på vegne af voldsramte kvinder

og deres børn og fungere som bindeled mellem landets mange

kvindekrisecentre og de relevante ministerier og myndigheder.”

[Indledning]

Tak for invitationen til samrådet her i dag.

Også tak til spørgeren for uddybningen af spørgsmålene, som vi

her skal drøfte.

[Principper for puljeudmøntning]

Jeg vil starte med at gøre det klart, at det er min holdning, at

Landsorganisationen af kvindekrisecentre, LOKK, gør en stor

indsats for at hjælpe voldsramte kvinder og deres børn.

Det gør de blandt andet som sparringspartner for politikere og

ministerier, gennem de projekter, som organisationen er med til at

udføre og gennem deres arbejde med at synliggøre

krisecentrenes arbejde for at hjælpe de kvinder og børn, som

lever med vold i nære relationer. Den indsats fortjener

anerkendelse.

Men det er helt centralt at få slået fast, at udmøntningen af

puljemidler sker – og skal ske – uden indblanding fra politisk side.

På Social- og Indenrigsministeriets område er det

Tilskudsforvaltningen i Socialstyrelsen, der står for udmøntningen

af ministeriets puljer.

Dette armslængdeprincip for tildelingen af puljemidler er

afgørende at fastholde. Det agter jeg naturligvis også at fastholde

under dette samråd.

[Særligt vedrørende SærligSoc-puljen]

Derfor vil jeg også i min besvarelse forholde mig generelt til

udmøntningen af ”Udlodningspuljen til særlige sociale formål” –

også kaldet SærligSoc-puljen.

Udlodningspuljen til særlige sociale formål er en ansøgningspulje,

der udmeldes årligt. I og med at der er flere ansøgere, end der er

modtagere, indgår alle ansøgerne til en ansøgningspulje i en

konkurrencesituation, og det er kun de mest støtteegnede af de

projekter, som opfylder ansøgningskriterierne, der vil opnå støtte.

Det betyder, at selvom en ansøger tidligere har opnået tilskud,

kan ansøgeren ikke være sikker på at få tilskud igen, hvis der er

andre ansøgninger i den pågældende ansøgningsrunde, som

vurderes at være mere støtteegnede.

Der er i 2016 afsat 13,7 mio. kr. til udmøntning af SærligSoc-

puljen. Socialstyrelsen modtog 209 ansøgninger om støtte til en

samlet ansøgningssum på 71,4 mio. kr., hvorefter styrelsen

foretog en faglig sagsbehandling af de indkomne ansøgninger. På

den baggrund blev puljen udmøntet til i alt 107 projekter.

Kriterierne for SærligSoc-puljen er uændrede ved årets

puljeudmelding.

Gennem de seneste 5 år har det kun været muligt at støtte

gennemsnitligt 20 pct. af det samlede beløb, der er ansøgt tilskud

til. Der sker således en skarp prioritering mellem de ansøgere, der

lever op til kriterierne for ansøgningspuljen.

[Satspuljeaftale for 2017]

Jeg bliver også spurgt til, om jeg agter at gribe ind, så LOKK ikke

behøver at lukke, og i givet fald hvordan? Og hvilke initiativer jeg

vil tage, for at der også i fremtiden vil være nogen, der har til

opgave at tale på vegne af voldsudsatte kvinder og deres børn og

fungere som bindeled mellem landets krisecentre.

Jeg agter ikke at gribe ind over for LOKK. Men det er vigtigt for

mig, at der er en indsats til voldsudsatte kvinder. Den indsats er

der i dag, og indsatsen vil også bestå i fremtiden – sådan vil det

være, også selvom LOKK må lukke.

For krisecentrene skal

fortsat

give støtte og omsorg til de

voldsudsatte kvinder og skal

fortsat

leve op til de kvalitetskrav, der

er fra socialtilsynet. Og der vil

fortsat

være en kommunal

forsyningsforpligtelse til at tilbyde voldsudsatte kvinder og deres

børn et midlertidigt ophold på et krisecenter.

Som det forhåbentlig er spørger bekendt - i og med, at

Socialdemokratiet er en del af aftalen - er der derudover netop

indgået en ny satspuljeaftale, som blandt andet indebærer et

markant løft til indsatsen på voldsområdet på mere end 65 mio. kr.

over de næste fire år. Aftalen indeholder en ambitiøs række af nye

initiativer, som skal hjælpe voldsudsatte personer.

Blandt de initiativer, der indgår i aftalen, er et initiativ om en

national enhed mod vold i nære relationer. En enhed som skal

drive den nationale hotline og juridiske rådgivning til voldsudsatte

kvinder og mænd mv. Og som også skal stå for vidensindsamling

og formidling om vold i nære relationer til relevante aktører på

voldsområdet samt drive efterværnsaktiviteter med psykologhjælp

i form af sociale netværk til voldsudsatte og deres børn. Enheden

får endvidere til opgave at drive en central oversigt over pladser

på krisecentre. Og så bliver det også en del af enhedens opgave

at være en stemme i den offentlige debat på voldsområdet og

ligestillingsområdet. Enheden skal således komme med forslag til,

hvordan viden på voldsområdet kan forbedres, samt identificere

nye udviklingsområder, som kan bidrage til nye socialpolitiske

tiltag på området.

Med den nye nationale enhed mod vold i nære relationer har vi

sikret, at nogle af de centrale funktioner, som LOKK har i dag

videreføres – blandt andet pladsoversigten for landets

kvindekrisecentre. Opgaven med den nationale enhed vil blive

sendt i udbud, som LOKK kan søge på lige fod med alle andre

interessenter på området.

Jeg er stolt af den aftale, der er indgået om satspuljen for 2017.

Det er jeg blandt andet, fordi aftalen betyder, at indsatsen på

voldsområdet bliver mere vidensbaseret, mere helhedsorienteret,

og der sættes bredt fokus på indsatsen til voldsudsatte. Det

gælder både i forhold til målgruppen, hvor vi med de nye indsatser

sikrer, at der er fokus på begge køn, når det gælder hjælp til

voldsudsatte. Men vi breder også fokus ud ved at se på den store

gruppe af voldsudsatte mænd og kvinder, som

ikke

finder vej til et

krisecenter. Det gør vi blandt andet ved at afsætte midler til en

videreførelse og udbredelse af ambulante tilbud til personer, der

lever med vold i nære relationer.

Og det er vigtigt for mig at understrege, at det også er intentionen

med den nye satspuljeaftale, at den skal være med til at

understøtte indsatsen og arbejdet på krisecentrene. Derfor vil jeg

også sende en opfordring til krisecentrene om at gå aktivt ind i

arbejdet med eksempelvis den nye nationale enhed.

[Afslutning]

Jeg vil slutte min besvarelse af med igen at understrege, at

udmøntning af puljemidler sker – og skal ske - uden politisk

indblanding. Ansøgere til ministeriets puljer vurderes lige og

indgår i en konkurrencesituation, hvor der gives støtte til de mest

egnede projekter. Disse principper gør sig naturligvis også

gældende for LOKK.

Jeg er optaget af, at der er en indsats til voldsramte. Den indsats

har vi med dette års satspuljeaftale løftet markant. Det kommer til

at betyde, at der kommer et mere sammenhængende og

helhedsorienteret fokus på indsatsen til voldsudsatte kvinder og

mænd – også til gavn for kvindekrisecentrene.