SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om, at opdatere svaret på spørgsmål 171 (FIU alm. del, folketingsåret 2014-15) af den 22. december 2014 om satsreguleringen og satspuljen frem til og med 2017 og tilføjet virkningen af den vedtagne afdæmpede regulering af overførselsindkomster fra 2016, til finansministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Christiansborg

Den 7. marts 2017

Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm.

del) af 16. november 2016 stillet efter ønske fra Pernille Skipper

(EL)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på spørgsmål 171 (FIU alm. del, folketingsået 2014-

15) af den 22. december 2014 om satsreguleringen og satspuljen frem til og med

2017 og tilføjet virkningen af den vedtagne afdæmpede regulering af overførsels-

indkomster fra 2016?

Svar

Ad. satser

I tabellerne 1-13 er vist de ønskede oplysninger om satserne for overførslerne

frem til 2017, som aktuelt er det sidste år, hvor der foreligger en bekendtgjort

satsreguleringsprocent.

Vedrørende førtidspension skal bemærkes, at det for 2006 blev bestemt, at pensi-

onsbeløbene til personer på almindelig og forhøjet almindelig førtidspension skul-

le sættes op til niveauet for den mellemste førtidspension. Derfor er der for enlige

og gifte førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension fra og med

2006 angivet samme beløb i tabellernes tre rækker som for enlige henholdsvis

gifte førtidspensionister med mellemste førtidspension,

jf. tabellerne 3 og 4 samt 7 og

Det kan selvsagt ikke afgøres, om forbedringerne for de pågældende førtidspensi-

onister også ville være blevet gennemført i de hypotetiske eksempler med alterna-

tive reguleringer af indkomstoverførslerne. I tabellerne er det imidlertid teknisk

lagt til grund, at dette ville være tilfældet. De viste satser for førtidspension vedrø-

rer den ”gamle” ordning. Førtidspensionen blev ændret i 2003 som led i den aftale

om en førtidspensionsreform, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget i

december 2000. Fx modtager enlige, der har fået tilkendt førtidspension efter 1.

januar 2003, en ydelse, der bortset fra afrundinger svarer til den maksimale sats

for arbejdsløshedsdagpenge,

jf. tabel 13.

For så vidt angår folkepensionisterne (jf.

tabel 1 og 5)

skal det bemærkes, at den

såkaldte ældrecheck i form af den supplerende engangsydelse til ældre i 2003 og

efterfølgende den supplerende pensionsydelse fra 2004 (der er blevet forhøjet

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om, at opdatere svaret på spørgsmål 171 (FIU alm. del, folketingsåret 2014-15) af den 22. december 2014 om satsreguleringen og satspuljen frem til og med 2017 og tilføjet virkningen af den vedtagne afdæmpede regulering af overførselsindkomster fra 2016, til finansministeren

Side 2 af 3

siden) ikke er indregnet i de angivne ydelser til folkepensionisterne. I øvrigt kan

det ikke – i lighed med hvad der gælder for førtidspensionister – afgøres, om de

pågældende forbedringer for folkepensionister med beskeden supplerende ind-

komst eller formue også ville være blevet gennemført i de hypotetiske eksempler

med alternative reguleringer af indkomstoverførslerne.

I satserne for folkepension og førtidspension fra 2010 og frem indgår, at pensi-

onstillægget i 2010 med Forårspakke 2.0 blev forhøjet med 2.000 kr. (2009-

niveau). Her gælder tilsvarende, at det ikke kan vides, om disse forbedringer for

pensionisterne også ville være blevet gennemført i de hypotetiske eksempler med

alternative reguleringer af indkomstoverførslerne. Det er som ovenfor teknisk lagt

til grund, at det ville have været tilfældet.

Pensionstillægget til folkepensionister blev med Aftale om en skattereform fra

2012 forhøjet med 375 kr. i 2015 og med 750 kr. i 2016 og 2017 (2013-niveau),

mens dette ikke var tilfældet for pensionstillægget til førtidspensionister på den

”gamle” ordning. Bl.a. derfor blev det som led i skattereformen fra 2012 muligt

for førtidspensionister på den ”gamle” ordning at overgå til den nugældende ord-

ning i løbet af 2013.

Med kontanthjælpsreformen fra 2013 gælder et nyt regelsæt for kontanthjælps-

modtagere per 1. januar 2014. De angivne satser for kontanthjælpsmodtagere (jf.

tabel 11 og 12)

omfatter fra 2014 alene kontanthjælpsmodtagere over 30 år samt

aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere mellem 25-29 år (som

inkl. aktivitetstillæg har samme grundsats som før kontanthjælpsreformen).

Det blev i 2010 vedtaget, at sygedagpengemodtagere ikke længere har ret til syge-

dagpenge på søgnehelligdage, som er helligdage, der ikke falder på en søndag.

Ændringerne trådte i kraft den 2. juli 2012 og er indarbejdet i

tabel 9

fra 2013 og

frem. Det er antaget, at der gennemsnitligt er syv søgnehelligdage pr. år. Antallet

kan dog svinge fra år til år, alt efter hvornår julen ligger.

I 2015 blev det vedtaget at indføre karensdage i dagpengesystemet. Der indføres

én karensdag hver fjerde måned svarende til tre karensdage for en person, der

modtager dagpenge hele året. Ændringerne er indarbejdet i

tabel 13

i 2017, hvor

tiltaget trådte i kraft.

Alternative reguleringsmekanismer for indkomstoverførslerne ville have haft be-

tydning for arbejdsudbud, indkomstfordeling og offentlige finanser og dermed

have indebåret andre forløb for fx beskatning eller andre offentlige udgifter, som

også påvirker overførselsmodtageres økonomi.

Der kan ikke drages enkle konklusioner ved at sammenligne udviklingen i satsre-

guleringen og timelønnen. Det skyldes bl.a., at der i satsreguleringen sker en kor-

rektion for, at overførselsmodtagere ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag. Hertil

kommer, at der korrigeres for pensionsbidrag, og at reguleringen sker på grundlag

af udviklingen i årslønnen.

Side 3 af 3

Hvis der var blevet reguleret med timelønnen, ville satserne for overførselsind-

komsterne almindeligvis være vokset hurtigere end den udbetalte årsløn for de

beskæftigede lønmodtagere. Det ville have svækket tilskyndelserne til at arbejde og

dermed reduceret arbejdsudbud og beskæftigelse. Samtidig ville de offentlige fi-

nanser være blevet belastet, hvilket ville have skabt behov for kompenserende

ændringer i andre offentlige udgifter eller højere beskatning. Det ville have kunnet

påvirke overførselsindkomstmodtagernes økonomi.

Endelig skal anføres, at de viste satser ikke giver et udtømmende billede af ind-

komstforholdene for overførselsmodtagere under gældende regler, bl.a. fordi sats-

puljemidlerne også kommer overførselsmodtagere til gode.

Systemet med satsregulering og puljebeløb indebærer, at gruppen af overførsels-

modtagere opnår en udvikling i ydelserne nogenlunde på linje med udviklingen i

den gennemsnitlige udbetalte årsløn for de beskæftigede lønmodtagere.

Akkumuleret satspulje

Den akkumulerede satspulje udgør i 2017 14,0 mia. kr. (2017-priser),

jf. vedlagte

tabel 14.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister