Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d.15. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 102 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Sagsnr.
2016 - 8514
Doknr.
416707
Dato
28-11-2016
Spørgsmål nr. 102:
Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb kommunerne har mistet ved, at regeringen
har overført finansieringen af ydelser til handicappede børn og deres familier for så
vidt angår udgifter til aflastning fra Servicelovens § 41 med 50 pct. statsrefusion til
Servicelovens § 84, stk. 1 uden statsrefusion. Hvad er ministerens overvejelser og
begrundelser for dette, vurderer ministeren, at det er en positiv eller negativ ændring
for borgerne og for kommunernes økonomi, og vil ministeren overveje en ændret fi-
nansiering?
Svar:
Som jeg læser det, drejer spørgsmålet sig om en problemstilling, der tidligere er blevet
rejst i SOU spørgsmål nr. 238 (alm. del), som jeg besvarede den 27. april 2016.
Som det fremgår af mit svar på dette spørgsmål, er der fortsat tre bestemmelser i
serviceloven, hvorefter der kan ydes aflastning til familier med børn med funktions-
nedsættelse. Det drejer sig om § 41, § 52, stk. 3, nr. 5 og § 84, stk. 1, i kraft af hen-
visningen i lovens § 44. Det vil bero på den konkrete situation, hvilken af disse tre
bestemmelser, der skal anvendes.
Der er således ikke, som det anføres i spørgsmålet, tale om, at regeringen har over-
ført finansieringen af aflastning til børn med handicap fra servicelovens § 41 til ser-
vicelovens § 84. Jeg har derfor heller ikke overvejelser om en ændret finansiering
fremadrettet.
Misforståelsen har muligvis afsæt i den lovændring, som trådte i kraft den 1. januar
2011, og som af KL i første omgang blev udlagt som en ændring af retstilstanden på
området. Som der efterfølgende blev opnået enighed med KL om under forhandlin-
gerne om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, var der dog reelt alene tale
om en tydeliggørelse af, hvad der allerede forinden var gældende ret.
Lovændringen tydeliggjorde således, at aflastning, som gives af hensyn til den øvrige
familie, skal ydes med hjemmel i servicelovens § 84, stk. 1, mens lovændringen ikke
har ændret på det forhold, at servicelovens § 41 skal danne den lovgivningsmæssige
ramme for en bevilling af aflastning i de tilfælde, hvor aflastningen gives af hensyn til
barnets funktionsnedsættelse.