Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 279
Offentligt
1772495_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 21. juni 2017
Sag 18-2017-00285
Dok. 328917/tb_dh
Principiel beslutning om inklusion i samfundet
Kære medlemmer af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget og Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Den 30. juni er Socialminister Mai Mercado og Bygningsminister Ole Birk Olesen i åbent samråd om
regeringens politik på handicapområdet. Bygningsministeren er på den ene side i færd med at ændre
bygningsreglementet og fjerne kravet om nem adgang til nybyggede parcelhuse. På den anden side har
Socialministeren et udspil på vej om indførsel af et generelt forbud i Danmark mod diskrimination af
personer med handicap.
DH arbejder for at fjerne samfundsskabte barrierer, der begrænser bevægeligheden og muligheden for
deltagelse for mennesker med handicap. Bygningsministerens forslag er et væsentligt tilbageskridt, da han
vil genindføre en barriere i byggeriet, der blev fjernet for årtier siden.
I Danmark har der siden 1998 været regler om nem adgang til parcelhuse og reglerne blev udvidet i 2008.
Gennem årene er der gradvist sikret en høj standard for tilgængelighed i byggeriet. Den positive udvikling på
byggeri- og boligområdet, hvor tilgængelighed til byrum og boliger er integreret i løsningerne fra start, vil
bygningsministeren sætte årtier tilbage.
En bred alliance mod ændringerne
En række organisationer har udtrykt modstand mod fjernelse af reglerne om nem adgang til nye huse
1
, da:
det er i klar strid med principperne i handicapkonventionen
2
om inklusion, generel tilgængelighed og
universelt design.
det vil betyde social eksklusion for en række borgere. Boligen er et mødested i det sociale liv, hvad
enten man bor der eller kommer på besøg hos venner og familie.
det vil stride mod en løbende fremtidssikring af byggeriet, hvilket dels får samfundsøkonomiske
konsekvenser, da kommunerne står med regningen for senere ombygninger, jf. Servicelovens § 116
og dels er det i direkte modstrid med de boligønsker for fremtiden ældre borgere giver udtryk for, jf.
Ældre Sagens fremtidsstudie.
der findes velafprøvede byggeløsninger, der også tager højde for balancen mellem klimasikring og
nem adgang. Dette har været et bekymringspunkt fremført af forskellige parter i sagen.
Se vedlagte udsnit af høringssvar fra bl.a. KL, Ældre Sagen, Danske Ark, Arkitektforeningen og Institut for Menneskerettigheder
Særligt artikel 2 om universelt design, artikel 9 stk. 1a om tilgængelighed og artikel 19 a om retten til et selvstændigt liv og til at
være inkluderet i samfundet.
2
1
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen
Astma-Allergi Danmark
Danmarks Bløderforening
Lungeforeningen
Psoriasisforeningen
Dansk Blindesamfund
Foreningen Danske
DøvBlinde
Epilepsiforeningen
Dansk Fibromyalgi-Forening
Dansk Handicap Forbund
Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede
Danske Døves Landsforbund
Diabetesforeningen
Stammeforeningen i Danmark
Gigtforeningen
Hjernesagen
Hjerneskadeforeningen
Høreforeningen
Landsforeningen Autisme
Landsforeningen LEV
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed
Cystisk Fibrose Foreningen
Muskelsvindfonden
Nyreforeningen
Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark
Osteoporoseforeningen
Parkinsonforeningen
UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen
Sammenslutningen af Unge Med
Handicap
Scleroseforeningen
Spastikerforeningen
Stomiforeningen COPA
Stofskifteforeningen
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 279: Henvendelse af 21/6-17 fra Danske Handicaporganisationer om principiel beslutning om tilgængelighed
1772495_0002.png
Kompromiser i spil
Hvis bygningsministeren vil klimasikre nye parcelhuse yderligere, kunne et kompromis være, at
kommunerne fremover skal kunne give dispensation til områder, hvor der er øget risiko for oversvømmelser,
så disse ikke skal overholde reglerne om niveaufri adgang. De områder, hvor der ikke er risiko for
oversvømmelser skal stadig have krav om niveaufri adgang til boliger. Det skal selvfølgelig sikres, at ikke
alle områder pr. automatik er i risiko for oversvømmelse, men det kan nok ordnes lokalt.
Det kompromis ministeren har fremført, er desværre blot en sminket virkelighed. Han lægger op til, at
husbyggerne skal vise, hvordan man på et senere tidspunkt, let kan etablere nem adgang til mindst én
yderdør. Det er en tom gestus, hvis man fremover kan nøjes med på en tegning at vise, hvor der engang kan
etableres nem adgang.
Sæt den rette kurs for samfundet
Bygningsministerens regelændring harmonerer ikke med det kommende generelle forbud mod
diskrimination af mennesker med handicap. Jeg håber derfor, at et flertal i folketinget vil følge tankesættet
bag det kommende forbud mod diskrimination af mennesker med handicap og dermed stoppe
bygningsministeren forringelser. Virkeligheden er, at rummeligheden i samfundet - på bygningsministerens
bestilling
sættes i bakgear, hvor vi i stedet burde sætte fart på inklusionen.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)