Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1697751_0001.png
9. november 2016
J.nr. 16-1566775
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om at opdatere tabel 1 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 33 med det årlige indberettede statsstøttebeløb for DIS-ordningen i 2001-2015 opgjort efter den justerede opgørelse, som også medtager de begrænset skattepligtige, til skatteministeren
1697751_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan den samlede årlige statsstøtte til det danske rede-
rierhverv er sammensat, og hvordan den opgøres?
Svar
Overordnet er den samlede statsstøtte, der administreres via skattesystemet til fordel for
rederierhvervet, sammensat af en række ordninger, herunder tonnageskatteordningen,
refusionsordningen for sandsugere, sømandsfradraget og DIS-ordningen. Taget i betragt-
ning at spørgerens øvrige spørgsmål omhandler DIS-ordningen, vil jeg i det følgende
fokusere herpå.
Søfolk, som arbejder om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsre-
gister (DIS), kan under visse betingelser blive beskattet efter reglerne i DIS-ordningen,
når skibene anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.
Efter DIS-skattereglerne bliver arbejdsindkomst, der er omfattet af ordningen, helt frita-
get for beskatning. Skatterabatten gives på den måde, at rederierne kan udbetale en skatte-
fri nettohyre til de søfolk, der er omfattet af ordningen. Den sparede skat tilfalder dermed
rederierne i form af lavere lønudgifter.
DIS-ordningen har således karakter af selektiv erhvervsstøtte til fordel for rederierhver-
vet, som opnår en økonomisk fordel i form af lavere lønudgifter end andre erhverv. Ord-
ningen er godkendt af Kommissionen som statsstøtte, der er forenelig med det indre
marked.
Skatteudgiften for DIS-ordningen
DIS-ordningen defineres som en såkaldt skatteudgift, dvs. ordningen afviger fra det gene-
relle skattesystem, da den indebærer en gunstig skattemæssig behandling af en bestemt
type af aktivitet. Statsstøttebeløbet vedrørende DIS-ordningen indberettes til Kommissi-
onen som den senest beregnede skatteudgift.
Konsistent med beregningen af andre skatteudgifter er skatteudgiften for DIS-ordningen
beregnet efter princippet i tabt provenus metode (revenue foregone). Tabt provenus me-
tode opgør de umiddelbare skatteindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis skatte-
udgiften blev fjernet. Metoden er baseret på en antagelse om uændret adfærd.
Konkret for DIS-ordningen opgøres skatteudgiften dermed som det samlede skattefri-
tagne beløb ganget med en relevant gennemsnitsskat. Denne beregningsmetode for skat-
teudgiften og dermed statsstøttebeløbet for DIS-ordningen er den samme, der er anvendt
i mange år.
Som det gælder for langt de fleste andre skatteudgifter, er skønnet for skatteudgiften for
DIS-ordningen forbundet med usikkerhed. For DIS-ordningens vedkommende skyldes
det i særlig grad, at det er vanskeligt at fastsætte en relevant gennemsnitsskat, da der vil
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om at opdatere tabel 1 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 33 med det årlige indberettede statsstøttebeløb for DIS-ordningen i 2001-2015 opgjort efter den justerede opgørelse, som også medtager de begrænset skattepligtige, til skatteministeren
1697751_0003.png
være tale om en skattesats, der vil variere meget blandt søfolk. Derfor vil skatteudgiften
være baseret på et skøn, der kan være følsomt overfor de antagne forudsætninger.
Årlige indberetninger af statsstøttebeløbet for DIS-ordningen
Da DIS-ordningen er godkendt statsstøtte, forpligter Danmark sig hvert år til at indberet-
te de årlige statsstøttebeløb til Kommissionen. De årlige indberetninger de seneste 15 år
er vist i tabel 1. Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er foretaget en egentlig bereg-
ning af skatteudgiften og dermed af statsstøttebeløbet hvert år. For visse indberetninger
er beløbet fra året før blevet indberettet uden, at der er foretaget en egentlig beregning af
skatteudgiften.
Tabel 1. Årlige indberettede statsstøttebeløb for DIS-ordningen i 2001-2015
2001
Mio. kr. årets niveau
Mio. kr. 2016-niveau
550
800
2002
550
775
2003
550
775
2004
550
725
2005
600
775
2006
600
725
2007
600
700
2008
600
675
2009
Mio. kr. årets niveau
Mio. kr. 2016-niveau
Kilde: Skatteministeriet
2010
600
675
2011
600
650
2012
875
950
2013
875
925
2014
875
900
2015
885
900
600
700
Anm.: I 2012 udtog Kommissionen blandt andet DIS-ordningen til en særlig kontrol, der omfattede indberetninger af stats-
støttebeløbene i 2010 og 2011. Dette førte til, at skønnene for statsstøttebeløbene i 2010 og 2011 blev opjusteret til hhv.
ca. 815 mio. kr. og ca. 875 mio. kr. (årets niveau). Forøgelsen skyldes primært medregningen af begrænset skattepligtige
søfolk. På baggrund af indberetninger til e-indkomstregistret kan begrænset skattepligtige søfolk medregnes ved opgørel-
sen af statsstøttebeløbene tilbage til og med 2008. Hvis begrænset skattepligtige søfolk medregnes for årene 2008 og
2009 vil det forøge de viste indberetninger med i størrelsesordenen 200 mio. kr.
Beregningerne, der ligger til grund for indberetningerne ovenfor, er alle foretaget efter
tabt provenus metode. Imidlertid er datagrundlaget for beregningerne og de antagne for-
udsætninger, der er lagt til grund for beregningerne, blevet justeret i løbet af perioden.
Datagrundlag for beregninger af skatteudgiften for DIS-ordningen
Det anvendte datagrundlag for beregningerne af skatteudgiften er blevet ændret to gange
siden 2001. Frem til og med 2011 er beregningen foretaget udelukkende på baggrund af
fuldt skattepligtige søfolk (søfolk bosat i Danmark). Der er således ikke taget hensyn til
begrænset skattepligtige søfolk (søfolk bosat i udlandet).
I 2012 udtog Kommissionen skattereglerne for søfolk ombord på danske skibe til en
særlig kontrol, der omfattede statsstøtteudgifterne for årene 2010 og 2011. Denne kontrol
førte blandt andet til et nyt skøn af skatteudgiften for DIS-ordningen, der tog højde for
begrænset skattepligtige søfolk. Beregningen af begrænset skattepligtige søfolks DIS-
indkomster blev foretaget på grundlag af mønstringsstatistikker, som de danske søfarts-
myndigheder (Søfartsstyrelsen) udarbejdede, og på grundlag af oplysninger om overens-
komstmæssige lønforhold for ikke-hjemmehørende søfolk. På den baggrund meddelte
Skatteministeriet Kommissionen, at de samlede statsstøtteudgifter vedrørende DIS-
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om at opdatere tabel 1 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 33 med det årlige indberettede statsstøttebeløb for DIS-ordningen i 2001-2015 opgjort efter den justerede opgørelse, som også medtager de begrænset skattepligtige, til skatteministeren
1697751_0004.png
ordningen i 2010 og 2011 udgjorde hhv. ca. 815 mio. kr. og ca. 875 mio. kr. (og ikke de
oprindeligt indberettede 600 mio. kr. for hvert af årene). De efterfølgende indberetninger
af statsstøttebeløbene vedrørende årene 2012 til og med 2014 udgjorde 875 mio. kr.
Forud for den seneste indberetning af statsstøttebeløbet for 2015, som er foretaget i
2016, blev skatteudgiften genberegnet. Ved genberegningen blev skønnet vedrørende
begrænset skattepligtige søfolk foretaget på baggrund af rederiernes indberetninger af
DIS-indkomst til e-indkomstregistret, da det umiddelbart giver et mere retvisende billede
af DIS-indkomsten for begrænset skattepligtige søfolk end de tidligere mønstringsstati-
stikker og overenskomstmæssige lønforhold.
Den gennemsnitlige skattesats
Også de konkrete forudsætninger for fastsættelse af den relevante gennemsnitsskat er
blevet ændret siden 2001. For beregningerne, der vedrørte indberetningerne før 2012,
hvor beregningerne udelukkende var baseret på fuldt skattepligtige søfolk, anvendtes en
gennemsnitsskattesats, der tog højde for søfolkenes mulighed for det særlige sømandsfra-
drag, og som derfor var fastsat en smule under den generelle skønnede gennemsnitsskat
på ca. 35 pct.
Ved beregningen foretaget i forbindelse med Kommissionens kontrol i 2012 blev skatte-
udgiften udregnet forskelligt for DIS-indkomst vedrørende fuldt og begrænset skatteplig-
tige søfolk. For de fuldt skattepligtige søfolk udgjorde skatteudgiften det faktiske skatte-
nedslag for DIS-indkomsten (som fremgår af årsopgørelsen) plus et beregnet arbejdsmar-
kedsbidrag af DIS-indkomsten. For de begrænset skattepligtige søfolk blev der forudsat
en bruttobeskatning på 30 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag svarende til udgangspunktet
for beskatningen af udenlandske søfolk på skibe uden for DIS-ordningen, der registreres i
Det Almindelige Skibsregister (DAS).
Ved det seneste skøn over skatteudgiften er de relevante gennemsnitsskattesatser for både
fuldt og begrænset skattepligtige søfolk blevet reduceret. For de fuldt skattepligtige søfolk
er anvendt en gennemsnitlig skattesats på 30 pct. Derved tages der bl.a. højde for, at sø-
folkene uden for DIS-ordningen vil have mulighed for at benytte det særlige sømandsfra-
drag. Den gennemsnitlige skattesats for begrænset skattepligtige søfolk er fastsat til 25
pct. under hensyntagen til, at de fleste årlige DIS-indkomster for begrænset skattepligtige
søfolk er relativt lave (under 200.000 kr.), hvorfor de formentlig vil vælge at blive beskat-
tet efter de almindelige skatteregler – herunder reglerne om sømandsfradraget - frem for
bruttobeskatningen i DAS.
Det seneste skøn af skatteudgiften
Det seneste skøn af skatteudgiften vedrører indkomståret 2015, der er det seneste år,
hvor der foreligger tilstrækkelige data. Data for indkomståret 2016 vil først blive tilgænge-
lige i løbet af 2017, hvor alle indberetninger fra arbejdsgiverne er foretaget, og i takt med
at de fuldt skattepligtige modtager deres årsopgørelser.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om at opdatere tabel 1 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 33 med det årlige indberettede statsstøttebeløb for DIS-ordningen i 2001-2015 opgjort efter den justerede opgørelse, som også medtager de begrænset skattepligtige, til skatteministeren
1697751_0005.png
På baggrund af årsopgørelserne er det opgjort, at den samlede DIS-indkomst, der vedrør-
te fuldt skattepligtige søfolk i 2015 udgjorde knap 2 mia. kr. Skatteudgiften for DIS-
indkomst fra fuldt skattepligtige søfolk udgjorde dermed ca. 575 mio. kr.
For 2015 er den samlede DIS-indkomst, der vedrører begrænset skattepligtige søfolk,
opgjort til ca. 1,75 mia. kr. En del af DIS-indkomsten vedrører søfolk, der er bosat i Fi-
lippinerne. På grund af den særlige dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Filippi-
nerne ville denne indkomst uden DIS-ordningen som hovedregel kun kunne beskattes i
bopælslandet (Filippinerne). Derfor skønnes den DIS-indkomst til begrænset skattepligti-
ge, der kan beskattes i Danmark, kun at udgøre ca. 1,25 mia. kr. i 2015. Skatteudgiften for
DIS-indkomst fra begrænset skattepligtige søfolk skønnes dermed at udgøre ca. 310 mio.
kr. i 2015.
Den samlede skatteudgift og dermed statsstøttebeløbet for DIS-ordningen skønnes på
den baggrund at udgøre ca. 885 mio. kr. i 2015.
Redegørelse for erhvervsfremme og støtte
Uafhængigt af indberetningerne af statsstøttebeløbet for DIS-ordningen til Kommissio-
nen, er statsstøtteudgifterne blevet publiceret i Erhvervs- og Vækstministeriets publikati-
on ”Redegørelse
for erhvervsfremme og støtte”.
Efter Kommissionen kontrol i 2012 til og med
publikationen i 2015 er de publicerede statsstøtteudgifter til DIS-ordningen fremskrevne
tal af gamle beregninger af skatteudgiften, der ikke tager højde for de nye oplysninger om
de begrænset skattepligtige søfolks DIS-indkomster. Dette er selvfølgelig beklageligt taget
i betragtning, at de faktiske indberetninger af statsstøttebeløbet til Kommissionen var
højere, jf. ovenfor.
I den seneste publikation, der udkom i foråret 2016, blev statsstøttebeløbet tilrettet. Ved
udgivelsen af publikationen vedrørte den seneste indberetning af statsstøttebeløbet ind-
komståret 2014, hvor der var indberettet 875 mio. kr. til Kommissionen. De publicerede
tal for 2015 og 2016 er fremskrevet med udgangspunkt i den – på daværende tidspunkt –
senest tilgængelige indberetning for 2014.
Side 5 af 5