Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1699654_0001.png
8. december 2016
J.nr. 16-1656307
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 95 af 11. november 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvad skattebetalingen vil være for en ejer af en villa, der med det nye ejendomsvurderingssystem vil blive vurderet til hhv. 10 mio. kr., 12 mio. kr., 15 mio. kr., 18 mio. kr. og 20 mio. kr. i 2021 som følge af regeringens udspil, til skatteministeren
1699654_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 14 bedes ministeren redegøre for,
hvad skattebetalingen vil være for en ejer af en villa, der med det nye ejendomsvurde-
ringssystem vil blive vurderet til hhv. 10 mio. kr., 12 mio. kr., 15 mio. kr., 18 mio. kr. og
20 mio. kr. i 2021 som følge af regeringens udspil ”Tryghed for boligejerne”. Beregningen
skal inkludere nedslaget på 20 pct. af beregningsgrundlaget, de sænkede procentsatser på
ejendomsværdiskatten og grundskylden, samt stigningsbegrænsning i grundskyld. Skatte-
betalingen efter de foreslåede regler bedes sammenlignet med skattebetalingen med de
gældende regler. I svaret bedes der opstillet eksempler, hvor ejeren pga. det eksisterende
skattestop kun betaler ejendomsværdiskat af ejendomsværdier på henholdsvis 5 mio. kr.,
6 mio. kr., 7 mio. kr., 8 mio. kr. og 9 mio. kr. i 2016. Eksemplerne bedes indregne skatte-
betalingen både inklusiv og eksklusiv grundskyldsbetaling. Eksemplerne bedes tage ud-
gangspunkt i tre scenarier, hvor grundskyldspromillen er hhv. 34 promille (højeste pro-
mille 2017), 26,12 promille (landsgennemsnit 2017) og 16 promille (laveste promille
2017). Hvad angår stigningsbegrænsningen bedes ministeren anvende en gennemsnitlig
stigningsbegrænsning.
Svar
På baggrund af foreløbige 2015-vurderinger fra ICE (Implementeringscenter for Ejen-
domsvurderinger) skønnes det umiddelbart, at ca. 0,5 pct. af ejerboligerne har en ejen-
domsværdi på 10 mio. kr. eller derover. Ud af disse er der ikke nødvendigvis nogle ejer-
boliger, der har et aktuelt beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten på henholdsvis
5, 6, 7, 8 eller 9 mio. kr., ligesom det ikke er givet at de ligger i kommuner med promiller
på hhv. 16, 26,12 eller 34 promille. Dertil kommer, at der i spørgsmålet ikke er taget stil-
ling til boligernes grundvurdering.
Beregninger på baggrund af de opstillede forudsætninger i spørgsmålet vil derfor ikke
give et retvisende billede af virkningen af de nye skatteregler for boliger vurderet i inter-
vallet 10-20 mio. kr. I stedet henvises til konsekvensberegningerne for de faktiske boliger,
der er vurderet til over 10 mio. kr. i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 94.
Side 2 af 2