SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm. om, hvordan en familietype bestående af en far, der er tømrer, og en mor, der er ernæringsassistent, med fire børn på henholdsvis 3 år og trillinger på under 1 år, samlet set vil blive berørt af forslagene fra regeringens 2025-plan, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

8. december 2016

J.nr. 16-1697148

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 85 af 9. november 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 85: MFU spm. om, hvordan en familietype bestående af en far, der er tømrer, og en mor, der er ernæringsassistent, med fire børn på henholdsvis 3 år og trillinger på under 1 år, samlet set vil blive berørt af forslagene fra regeringens 2025-plan, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan en familietype bestående af en far, der er tømrer, og

en mor, der er ernæringsassistent, med fire børn på henholdsvis 3 år og trillinger på under

1 år, samlet set vil blive berørt af forslagene fra regeringens 2025-plan ”Helhedsplan for

et stærkere Danmark”, herunder af forslaget til et gradueret loft over børne- og ungeydel-

sen?

Svar

Regeringen (Lars Løkke Rasmussen II) fremlagde den 30. august 2016

Helhedsplan - Et

stærkere Danmark.

I helhedsplanen indgik anden fase af JobReformen, som indebar mar-

kante lettelser af skatten på arbejde, herunder et målrettet jobfradrag til lavtlønnede fuld-

tidsbeskæftigede, som ville øge den økonomiske gevinst ved beskæftigelse og selvforsør-

gelse.

Som et led i finansieringen af en nedsættelse af skatten på arbejde indgik i helhedsplanen

et gradueret loft over børne- og ungeydelsen, hvor ydelsen pr. barn ville blive reduceret

fra og med det tredje barn. Det betød, at det yngste og næstyngste barn ville få 100 pct. af

ydelsen, mens det tredje yngste barn ville få 75 pct. af ydelsen, og der ikke blev givet

børne- og ungeydelse for yderligere børn. De samme regler ville gælde for familier med

flerlinger,

jf. i øvrigt svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 84 af 9. november 2016.

Den betragtede families rådighedsbeløb ville i øvrigt kunne være blevet påvirket af føl-

gende initiativer i

Helhedsplan - Et stærkere Danmark: Målrettet jobfradrag og PensionsBonus, af-

skaffelse af PSO-afgiften, afskaffelse af grøn check, nedsættelse af rentefradraget, fortsat skattestop på

visse punktafgifter, strategi for en effektiv forsyningssektor

samt

indførelsen af et egenkapitalfradrag

(ACE).

Det

målrettede jobfradrag og pensionsbonus

indebar en nedsættelse af marginalskatten på om-

kring 7¾ pct.-point i indkomstintervallet 150.000-207.000 kr. og en årlig skattelempelse

på knap 4.500 kr. for personer, der ville opnå det fulde jobfradrag. Dette initiativ ville

have øget den betragtede families rådighedsbeløb, afhængig af den forudsatte indkomst

(og eventuelt afhængig af de forudsatte pensionsindbetalinger).

Afskaffelse af

PSO-afgiften

har dels en

direkte virkning,

idet familiens umiddelbare udgifter

til el reduceres, samt en

indirekte virkning,

som følge af at erhvervenes udgifter til el reduce-

res. Lavere el-udgifter for erhvervene antages således på sigt at blive overvæltet i lavere

forbrugerpriser generelt og/eller nedvæltet i højere lønninger. Afskaffelsen af PSO-afgif-

ten vil således isoleret set øge den betragtede families rådighedsbeløb.

Afskaffelse af den grønne check,

der oprindelig blev indført som en skattefri kompensation for

grønne afgifter og afgifter på forbrug, og som er indkomstafhængig, ville isoleret set have

reduceret den betragtede families rådighedsbeløb, til dels afhængig af den forudsatte ind-

komst.

I Jobreformens anden fase i Helhedsplanen indgik en

nedsættelse af rentefradraget

med 1 pct.-

point årligt fra 2021 til 2025, således at rentefradraget i 2025 ville være reduceret med 5

Side 2 af 3

pct.-point for både den høje og den lave sats. Dette ville bidrage til at øge opsparingen og

mindske den skattemæssige tilskyndelse til at optage gæld, herunder tilskyndelsen til at op-

tage gæld med henblik på at investere i ejerbolig sammenlignet med investering i andre

aktiver. Afhængig af størrelsen af den betragtede families renteudgifter ville dette initiativ

isoleret set have reduceret familiens rådighedsbeløb.

Skattestop for (visse) punktafgifter

ville have fastholdt satserne for en række punktafgifter no-

minelt og ville dermed have bidraget til et gradvist lavere afgiftstryk frem mod 2025.

Dette initiativ omfattede blandt andet visse miljøafgifter og visse afgifter på nydelsesmid-

ler (spiritus, øl, vin og cigaretter) samt tinglysningsafgiften. Afhængig af den betragtede

families forbrugssammensætning ville dette initiativ isoleret set lempet familiens betaling

af indirekte skatter svarende til en forøgelse af rådighedsbeløbet.

En mere

effektiv forsyningssektor

ville føre til lavere priser på el, vand og varme mv. for dan-

ske virksomheder og familier og ville dermed også svare til en forøgelse af rådighedsbelø-

bet for den betragtede familie.

De samlede initiativer i

Et stærkere Danmark – Vækst 2016

– herunder indførelsen af et

egenkapitalfradrag (ACE)

- ville derudover øge produktiviteten og velstanden i samfundet

gennem højere lønninger og lavere priser og ville derved øge familiens reale rådighedsbe-

løb.

Side 3 af 3