SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: MFU spm. om at redegøre for historikken bag den økonomiske hjælp til børnefamilier i form af først et skattefradrag, derefter en børnecheck, en børnefamilieydelse og til den nuværende børne- og ungeydelse, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

6. december 2016

J.nr. 16-1697148

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 83 af 9. november 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 83: MFU spm. om at redegøre for historikken bag den økonomiske hjælp til børnefamilier i form af først et skattefradrag, derefter en børnecheck, en børnefamilieydelse og til den nuværende børne- og ungeydelse, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for historikken bag den økonomiske hjælp til børnefamilier i

form af først et skattefradrag, derefter en børnecheck, en børnefamilieydelse og til den

nuværende børne- og ungeydelse, herunder redegøre for, hvorfor staten yder denne øko-

nomiske hjælp til børnefamilier, og samtidig oplyse, hvad der er grundlaget for fastlæggel-

sen af de forskellige satser?

Svar

Børne- og ungeydelsen blev indført på baggrund af et forslag fremsat i 1983 om et særligt

personfradrag til børnefamilier. Forslaget blev ikke gennemført, men i stedet indførtes en

ordning, hvor alle børnefamilier modtog en kontant udbetaling af 800 kr. pr. år for hvert

barn, der ikke var fyldt 10 år inden indkomstårets begyndelse (børnecheck).

I 1986, med virkning fra 3. kvartal 1987, vedtog Folketinget lov om en børnefamilieydel-

se. Denne ydelse skulle ses som en kompensation til børnefamilierne for, at skatteværdien

af rentefradraget på samme tidspunkt blev reduceret. Det bagvedliggende hensyn var, at

børnefamilier typisk har større boliggæld end familier uden børn. Reglerne blev samtidig

ændret, så der skulle ske udbetaling i relation til alle børn og unge under 18 år. Ydelsen

blev fastsat til 5.000 kr. om året pr. barn, ligesom det blev bestemt, at ydelsen skulle regu-

leres i takt med lønudviklingen.

I løbet af 1990’erne blev ydelsen aldersdifferentieret, således at ydelsens størrelse afhang

af barnets alder (babyydelse for de 0-2 årige, småbørnsydelse for de 3-6 årige og børne-

familieydelse for de 7-17 årige). I samme periode blev grundbeløbene forhøjet af flere

omgange, bl.a. for at kompensere børnefamilierne for indførelsen af grønne afgifter, som

ansås for at være en større belastning for børnefamilier end for familier uden børn.

I 2003 blev der, som led i en styrket indsats mod genopdragelsesrejser, indført krav om,

at det barn, der udbetales børne- og ungeydelse i relation til, faktisk opholder sig her i

landet. Dette krav blev præciseret i 2008. Kravet fraviges dog i overensstemmelse med

EF-forordning 883/2004, hvorefter personer omfattet af dansk social sikring har ret til

ydelsen også til børn, som opholder sig i andre EU/EØS-lande samt Schweiz.

Fra og med 2004 blev reguleringen af børnefamilieydelsen ændret, hvorved den kom til at

følge udviklingen i forbrugerprisindekset. Ændringen skete ud fra et ønske om at bevare

ydelsens købekraft, men ikke give stigninger herudover, da den ikke er indkomsterstat-

tende i modsætning til eksempelvis dagpenge mv.

Fra og med 2008 blev ydelsen for de 0-2 årige forhøjet med 2.000 kr. årligt, og som led i

Genopretningsaftalen i 2010 blev ydelsen generelt reduceret med 5 pct. over en 3-årig

periode. I 2011 blev ydelsen for de 15-17 årige ændret fra en kvartalsvis til en månedlig

ydelse, og samtidig skiftede ydelsen navn til ”børne- og ungeydelse”.

Der er siden blevet indført – og derefter ophævet – et 35.000 kroners loft over ydelsen,

ligesom et optjeningsprincip, hvor der er opstillet krav til ydelsesmodtagerens tilknytning

Side 2 af 3

til riget, er blevet indført. Endelig er der fra 2014 indført indkomstaftrapning. Det inde-

bærer, at ydelsen nedsættes, hvis ydelsesmodtagerens eller dennes ægtefælles indtægt

overstiger grundlaget for topskat, 732.000 kr. (2016-niveau). Nedsættelsen sker med et

beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat.

Størrelsen af de årlige ydelser siden 1987 fremgår af Skatteministeriets hjemmeside,

http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/boerne-og-ungeydelse-i-2016-

og-2017.

Med forslaget om et gradueret loft over børne- og ungeydelsen, hvormed satsen pr. barn

reduceres fra det tredje barn, vil staten stadig yde et betydeligt bidrag til børnefamilierne.

En familie med tre børn, hvor børnene fx er 1 år, 6 år og 8 år, vil således fortsat modtage

mere end 40.000 kr. skattefrit. Der udbetales i dag i alt ca. 14,5 mia. kr. om året i børne-

og ungeydelse, hvilket med forslaget vil blive reduceret med ca. 470 mio. kr.

Side 3 af 3