Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1692580_0001.png
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
11. november 2016
J.nr. 16-1692655
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 11. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om at oversende det interne notat fra Finansministeriet og Skatteministeriet om boligskatternes virkning på uligheden, som der referereres til i artiklen Boligskat mindsker uligheden en smule i Jyllands-Posten den 27. oktober 2016, til skatteministeren
1692580_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringens samlede forslag inklusiv skatterabat,
aflyst grundskyld og lavere beskatningssatser samt grundskyldspromille, som det fremgår i
udspillet ”Tryghed for boligejerne”, vil påvirke uligheden, opgjort ved Gini-koefficienten
og som ændringen i indkomstandele for indkomstdeciler efter disponibel indkomst. I sva-
ret bedes ministeren skønne:
1. de umiddelbare provenu- og fordelingsvirkninger af de forskellige initiativer,
2. virkningerne efter tilbageløb men uden adfærd/dynamiske effekter og
3. efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Da den aflyste grundskyld er en kombination af lavere grundskyldspromiller samt et skift
i beskatningsgrundlag (fra stigningsbegrænsede vurderinger til aktuelle vurderinger fra-
trukket forsigtighedsprincippet) vises denne effekt samlet. Der vises derfor kun effekter
for henholdsvis ejendomsværdiskatten, grundskylden og dækningsafgifter samt rabatten.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af beskatningsinitiativer opgjort i forhold til 2025-grundfor-
løb
(2017-niveau)
Provenumæssige konsekvenser
heraf grundskyld og dækningsafgifter
heraf ejendomsværdiskat
heraf rabat
Provenumæssige konsekvenser (efter tilbageløb)
heraf grundskyld og dækningsafgifter
heraf ejendomsværdiskat
heraf rabat
2021 2040
-5,6
0,5
-0,6
-5,4
-3,7
0,3
-0,4
-3,6
-0,7
0,5
-0,6
-0,6
-0,5
0,3
-0,4
-0,4
Anm.: Konsekvenser er opgjort, hvor der er korrigeret for gradvis bortfald og udhuling af bl.a. 1998-reglen.
Kilde: Skatteministeriet.
Der er generelt set bort fra mulige adfærdseffekter i form af
kapitaliseringseffekter
ved opgø-
relse af økonomien i boligudspillet. Det skal bl.a. ses i lyset af, at boligudspillet er kon-
strueret til at være provenuneutralt i 2021 (bortset fra skatterabatten). Ved samlet set uæn-
drede skatter (før skatterabatten) vil kapitaliseringseffekterne ligeledes under ét og på
landsplan være begrænsede.
De ændrede beskatningsregler i boligudspillet skønnes at medføre en begrænset direkte
forøgelse af den disponible indkomst for alle indkomstdeciler i 2021 opgjort i forhold til
nuværende skatteregler på nye vurderinger.
Boligudspillet medfører den største relative forøgelse i den disponible indkomst i 1. ind-
komstdecil,
jf. figur 1.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om at oversende det interne notat fra Finansministeriet og Skatteministeriet om boligskatternes virkning på uligheden, som der referereres til i artiklen Boligskat mindsker uligheden en smule i Jyllands-Posten den 27. oktober 2016, til skatteministeren
1692580_0003.png
Figur 1. Direkte virkning på disponibel indkomst af boligudspillet ift. nuværende skatteregler på nye
vurderinger i 2021 - opdelt på indkomstdeciler
Pct.
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
-0,2
-0,4
-0,6
1
2
3
4
5
6
7
Grundskyld
Samlet
8
9
10
Indkomstdecil
Ejendomsværdiskat
Rabat
Pct.
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
-0,2
-0,4
-0,6
Anm.: For beboere, der ikke selv har en ejerandel i ejendommen, er grundskylden er fordelt på privatpersoner med den
antagelse, at grundskylden overvæltes i huslejen. Indkomstdeciler er opdelt på familieækvivaleret disponibel ind-
komst i 2014.
Kilde: Beregninger på baggrund af foreløbige ejendomsvurderinger for ejerboliger fra Skatteministeriets Implementerings-
center for Ejendomsvurderinger samt beregningstekniske fremskrivninger af beskatningsgrundlag for erhvervsejen-
domme.
Boligudspillet skønnes dermed i 2021 at indebære en begrænset reduktion i indkomstfor-
skellene, svarende til en meget svag reduktion i gini-koefficienten på ca. 0,01 pct.-point.
Der er ikke vist virkning på indkomstfordelingen efter 2021, da det indebærer nærmere
forudsætninger om, hvilke konkrete boligejere, der fraflytter deres bolig og hvornår. Bo-
ligejernes fraflytning efter 2021 medfører således frafald af skatterabatten for ejerboliger,
hvilket påvirker indkomsten.
Efter 2021 får den typiske lejer, der primært findes i de lavere indkomstdeciler, såvel som
den typiske boligejer, glæde af aflyste grundskyldsstigninger efter 2021.
Side 3 af 3