Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1678084_0001.png
19. oktober 2016
J.nr. 16-1572171
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 6. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvordan lejere i privat og alment boligbyggeri vil blive ramt af de nye ejendomsvurderinger og det af regeringen foreslåede boligskattesystem set i forhold til gældende regler, til skatteministeren
1678084_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan lejere i privat og alment boligbyggeri vil blive
ramt af de nye ejendomsvurderinger og det af regeringen foreslåede boligskattesystem set
i forhold til gældende regler.
Svar
Med regeringens udspil
Tryghed for boligejerne
foreslås det, at den gennemsnitlige grund-
skyldspromille sænkes i 2021 – og i nogle kommuner markant – så de højere grundvurde-
ringer ikke øger grundskyldsprovenuet i den enkelte kommune. Dette kommer både bo-
ligejere og lejere samt andelshavere til gavn og fører typisk til aflysning af store, ventende
grundskyldsstigninger.
Det foreslås endvidere, at der i 2021 indføres en skatterabat, der sikrer, at ingen boligejer
eller ejer af en erhvervsejendom stilles ringere i 2021 end under gældende regler. Da der
for langt de fleste udlejningsejendomme er adgang til at overvælte grundskyldsstigninger i
huslejen, må skatterabatten forventes – 1:1 – at komme lejere og andelshavere til gode.
Samlet foreslår regeringen følgende for erhvervsejendomme, herunder leje- og andelsbo-
liger:
Forsigtighedsprincip fra 2020.
Forsigtighedsprincippet reducerer grundlaget for grund-
skylden for erhvervsejendomme fra 2020. Til og med 2019 er beskatningsgrundlaget
2012-vurderingen.
Reduceret grundskyldspromille i langt de fleste kommuner.
Samme kommunale grundskylds-
promille som for boligejere. Med virkning fra 2021 reduceres den landsgennemsnitlige
promille fra 26 til (forventet) 16. Promillerne i 2021 fastsættes endeligt i foråret 2020.
Promillerne kan ikke sættes op i 2021-2025
Skatterabat i 2021, der som hovedregel udfases over 20 år.
Skatterabat i 2021 for grundskyld
(parallelt til boligejere), så grundskylden efter rabat ikke kan stige for erhvervsejen-
domme i 2021 i forhold til gældende regler. Skatterabatten udfases som hovedregel
over 20 år. Rabatten udfases, da erhvervsejendomme meget sjældent sælges.
Boligstøtteregler er uændrede.
Det vil sige, at boligstøtteberettigede lejere, hvor huslejen
stiger som følge af højere grundskyld, typisk får forhøjet boligstøtten.
Huslejereguleringsregler er i øvrigt uændrede.
Side 2 af 2