Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1683877_0001.png
7. november 2016
J.nr. 16-1644046
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 69 af 28. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jan Rytkjær Callesen (DF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser af et gradueret loft over børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
1683877_0002.png
Spørgsmål
Til sammenligning med regeringens forslag i 2015-planen til et gradueret loft over børne-
og ungeydelsen, bedes ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af et
gradueret loft over børne- og ungeydelsen ud fra et scenarie, hvor der udbetales ydelse på
125 pct. til barn nr. 1, ydelse på 100 pct. til barn nr. 2, ydelse på 75 pct. til barn nr. 3 og
ydelse på 50 pct. til barn nr. 4.
Svar
Regeringen har fremlagt
Helhedsplan for et stærkere Danmark,
som vil give den helt alminde-
lige hårdtarbejdende dansker højere indkomst, lavere skat, bedre velfærd, mere tryghed og
flere muligheder. I helhedsplanen indgår anden fase af JobReformen, som indeholder
markante lettelser af skatten på arbejde. Bl.a. foreslås et målrettet jobfradrag til lavtlønne-
de fuldtidsbeskæftigede, som vil øge den økonomiske gevinst ved beskæftigelse og selv-
forsørgelse.
Som et led i finansieringen af en nedsættelse af skatten på arbejde, foreslår regeringen et
gradueret loft over børne- og ungeydelsen, hvor ydelsen pr. barn reduceres fra det tredje
barn. Således foreslås, at det yngste og næstyngste barn får 100 pct. af ydelsen, mens det
tredjeyngste barn får 75 pct. af ydelsen. Der gives ikke ydelse for yderligere børn.
Regeringens forslag skønnes fuldt indfaset at medføre umiddelbare mindreudgifter på ca.
470 mio. kr. (2017-niveau) og ca. 390 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Et loft, hvor der gives 125 pct. til det yngste barn, 100 pct. til det næstyngste barn, 75 pct.
til det tredjeyngste barn og 50 pct. til det fjerdeyngste barn, mens der ikke gives ydelse for
yderligere børn, vil i forhold til gældende regler medføre merudgifter på ca. 1,8 mia. kr. i
umiddelbar virkning og ca. 1,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. I forhold til regeringens
udspil vil der således være tale om umiddelbare merudgifter på ca. 2,3 mia. kr. og efter
tilbageløb og adfærd på ca. 1,9 mia. kr.
Tabel 1. Ændring i udgifter til børne- og ungeydelse
Mio. kr. (2017-niveau)
Regeringens forslag
Alternativt forslag
Forskel
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
Umiddelbar virkning
-470
1.830
2.300
Efter tilbageløb og adfærd
-390
1.510
1.900
Størstedelen af merudgifterne kan henføres til, at ydelsen til det yngste barn ifølge forsla-
get forøges med 25 pct. Således vil en forhøjelse af satsen for det yngste barn med 25 pct.
medføre merudgifter på ca. 2,2 mia. kr. målt i umiddelbar virkning.
Side 2 af 2