SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om, hvad den samfundsøkonomiske effekt vil være af at ophæve sondringen mellem reklame- og repræsentationsudgifter, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

26. oktober 2017

J.nr. 2017-6661

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 667 af 28. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om, hvad den samfundsøkonomiske effekt vil være af at ophæve sondringen mellem reklame- og repræsentationsudgifter, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvad vil den samfundsøkonomiske effekt være af at ophæve sondringen mellem reklame-

og repræsentationsudgifter?

Svar

En ophævelse af sondringen mellem reklame- og repræsentationsudgifter vil betyde, at re-

præsentationsudgifter fremover vil kunne fradrages med 100 pct. og ikke kun 25 pct. som

i dag.

Årsagen til, at fradraget for repræsentationsudgifter i 1985 blev begrænset, var bl.a. et po-

litisk ønske om, at få den enkelte virksomhed til at tænke nærmere over niveauet af repræ-

sentationsudgifter, før de afholdes. Det var opfattelsen, at fuld fradragsret for repræsenta-

tionsudgifter i visse tilfælde medvirkede til, at udgifter, der grænser tæt op til privatfor-

brugsudgifter, kommer til at ligge på et højere niveau end rimeligt og nødvendigt.

Repræsentationsudgifter er udgifter, der afholdes over for forretningspartnere for at få af-

sluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser i forhold til virk-

somheden. Repræsentationsudgifter er typisk udgifter til bespisning i virksomheden eller

restaurationsbesøg, udgifter til drikkevarer, gaver og opmærksomheder over for forret-

ningsforbindelser samt udgifter til arrangementer for forretningsforbindelser i forbindelse

med virksomhedsjubilæer m.v.

I det omfang, afholdte repræsentationsaktiviteter bidrager til at øge kundernes kendskab

til virksomhedernes produkter, bør denne type udgifter ud fra en skattefaglig betragtning

som udgangspunkt være fuldt fradragsberettiget. De understøtter således ligesom rekla-

meudgifter, at valg af leverandører og produkter træffes på et oplyst grundlag.

Omvendt vil et fuldt fradrag for udgifter til repræsentation kunne indebære, at virksom-

hedsledere og medarbejderes privatforbrug delvist vil kunne finansieres af ubeskattet ind-

komst via repræsentationskontoen. Det vil trække i retning af en samfundsøkonomisk

uhensigtsmæssig ressourceallokering.

I praksis kan det således være vanskeligt for skattemyndighederne at skelne mellem udgif-

ter til repræsentation og udgifter afholdt med et mere eller mindre privat sigte. For ek-

sempel kan det være vanskeligt for skattemyndighederne at afgøre, om en udgift til et re-

staurationsbesøg dækker over en forretningsmiddag eller en privat middag.

Side 2 af 2