SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/9-17 om de geografiske fordelingsmæssige konsekvenser af regeringens skatteudspil JobReform fase II, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

27. september 2017

J.nr.

Kontor:

ØPA

–

Samrådsspørgsmål AQ, AR

og AS

- Tale til besvarelse af spørgsmål AQ, AR og AS.

Spørgsmål AQ

Ifølge AE-rådets analyse

”Skattelettelser giver

igen største gevinst til Nordsjælland”

giver Job-

Reform fase II ”Sådan forlænger vi opsvinget” de

største lettelser til de nordsjællandske kommuner

Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, hvorimod

kommuner som Langeland, Ærø og Tønder får

langt mindre ud af reformen. Ministeren bedes

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/9-17 om de geografiske fordelingsmæssige konsekvenser af regeringens skatteudspil JobReform fase II, til skatteministeren

redegøre for, hvordan den fordeling bidrager til et

Danmark i bedre balance.

Spørgsmål AR

Ministeren har tidligere udtalt, at ”Det er en

mærkesag for regeringen at skabe bedre balance

mellem hovedstaden og den øvrige del af lan-

det”. Ministeren bedes redegøre for, hvordan

regeringens bud på en skattereform Jobreform

II ”Sådan forlænger vi opsvinget” understøtter

den mærkesag?

Spørgsmål AS

Side 2 af 27

Da ministeren den 29. august 2017 ved præsenta-

tionen af skattereform Job-Reform

fase II ”Sådan

forlænger vi opsvinget” udtalte, at ”Den her re-

form skaber ulighed, men det gør vi med åbne

øjne” mente ministeren da, at regeringen både

øger den økonomiske og den geografiske ulighed

med åbne øjne?

Side 3 af 27

[Tale]

Tak for invitationen til at deltage i dette samråd

om, hvordan regeringens udspil til Jobreform II

påvirker et Danmark i balance.

Der er stillet tre spørgsmål, AQ, AR og AS, som

jeg med spørgernes tilslutning vil besvare samlet.

Og herefter vil jeg naturligvis besvare eventuelle

spørgsmål fra udvalget.

Jeg vil gerne starte med at sige et par ord om for-

målet med regeringens udspil til en skattereform.

Side 4 af 27

Først er det vigtigt at huske, hvorfor vi i det hele

taget laver skattereformer.

Og med ”vi” vil jeg til-

lade mig at referere til både min egen regering,

men også tidligere regeringer. Fx den tidligere so-

cialdemokratisk ledede regering, der lavede en

skattereform i 2012

–

sammen med Venstre og

Det Konservative Folkeparti.

Baggrunden for alle de større og mindre reformer

af personbeskatningen, der er gennemført gen-

nem de sidste par årtier, har været et ønske om at

nedbringe skatten på arbejdsindkomst. Dermed

øger vi arbejdsudbuddet, så samfundet bliver ri-

gere. Ud fra en

–

i hvert fald hidtil

–

nogenlunde

Side 5 af 27

fælles erkendelse af, at høje skatter på arbejdsind-

komst begrænser det økonomiske incitament til

at være i beskæftigelse i stedet for at være på

overførselsindkomst og begrænser tilskyndelsen

til at gøre en ekstra indsats og arbejde flere timer.

Høje skatter på arbejdsindkomst er derfor med til

at begrænse udviklingen i beskæftigelsen og den

samlede velstand.

Hovedformålet med de sidste mange års skattere-

former har netop været at lave om på det. Vi har

ønsket at øge beskæftigelsen

–

og dermed den

samlede velstand

–

ved at gøre det mere attraktivt

Side 6 af 27

at være i arbejde og at gøre en ekstra indsats. Og

det har været en af styrkerne i dansk politik, at

der har været kontinuitet omkring denne målsæt-

ning. Og at skiftende regeringer faktisk har arbej-

det med dette mål for øje

–

om end med større

eller mindre ildhu.

Når vi i det hele taget opkræver skatter i et land

som Danmark, så er det jo primært for at kunne

finansiere de offentlige udgifter og dermed un-

derstøtte den offentlige velfærd.

Regeringen mener imidlertid, at vi fortsat sagtens

kan have offentlig velfærd af høj kvalitet, uden at

Side 7 af 27

skulle beslaglægge helt så stor en del af samfun-

dets ressourcer. Og i tråd hermed er det også re-

geringens ambition, at det samlede skattetryk

–

som stadig er verdens højeste

–

skal falde i de

kommende år.

Med regeringens skattereform vil Danmark stadig

være blandt de lande, der har det højeste skatte-

tryk. Ligesom vi i øvrigt stadig ville være blandt

de lande, der har de mindste indkomstforskelle.

Men selvom man er et land, der har høje skatter

–

eller måske netop, når man er et sådant land

–

Side 8 af 27

bør man være særlig opmærksom på, at det ikke

er ligegyldigt, hvordan man opkræver skatterne.

Den måde, vi i Danmark traditionelt har valgt at

opkræve vores skatter på

–

med ret høje skatter

på arbejdsindkomst

–

betyder, at for mange men-

nesker har for lille økonomisk tilskyndelse til at

gøre en ekstra indsats. Og

–

set i sammenhæng

med overførselssystemet

–

er der også for mange

mennesker, for hvem det knap nok kan betale sig

at deltage på arbejdsmarkedet.

Side 9 af 27

Det er netop de problemer, som de seneste

mange års skattereformer overordnet set har for-

søgt at rette op på. Og det er netop også det, som

regeringen ønsker at rette op på med Jobrefor-

mens fase II.

Med Jobreformen nedsætter vi skatten på den

sidst tjente krone

–

bl.a. ved at fjerne loftet over

beskæftigelsesfradraget. Det nedsætter marginal-

skatten for en bred gruppe af lønmodtagere og

gør det derfor mere attraktivt at gøre en ekstra

indsats.

Side 10 af 27

Derudover gør Jobreformen det også mere at-

traktivt at være i arbejde

–

bl.a. ved at indføre et

nyt jobfradrag, som særligt vil sikre en væsentlig

fremgang i disponibel indkomst for lønmodta-

gere med en relativt beskeden indkomst.

For 50.000 danskere er gevinsten ved at tage et

arbejde, frem for at være på overførselsindkomst,

på mindre end 2.000 kr. om måneden. Med Job-

reformen kan vi reducere dette antal med over 40

pct.

Det væsentligste formål med Jobreformen er så-

ledes

–

som det jo også fremgår af navnet

–

Side 11 af 27

øge beskæftigelsen og den samlede velstand i

samfundet ved gøre det mere attraktivt at være i

arbejde og at gøre en ekstra indsats.

Nu er det sådan, at når man nedsætter skatten på

arbejdsindkomst, så gavner det i sagens natur be-

skæftigede personer

–

og deres familier

–

mest.

Og fordi beskæftigede personer som udgangs-

punkt

–

i gennemsnit

–

har højere indkomster

end ikke-beskæftigede personer, så vil en nedsæt-

telse af skatten på arbejdsindkomst derfor typisk

også øge indkomstforskellene i samfundet lidt.

Det er ikke et formål med en skattereform at øge

indkomstforskellene. Men det er svært at undgå,

Side 12 af 27

hvis man overhovedet vil ændre noget. Og det

har i øvrigt kendetegnet alle de skattereformer,

der har nedsat skatten på arbejdsindkomst.

Det er også sådan, at fordi der ikke er lige mange

beskæftigede personer i alle kommuner

–

fordi der er forskel på gennemsnitsindkomsten

mellem kommunerne

–

så vil en nedsættelse af

skatten på arbejdsindkomst have en lidt forskellig

virkning på tværs af kommunerne.

Side 13 af 27

Også her gælder, at det ikke er et formål med en

skattereform, at den skal have forskellige virknin-

ger for forskellige kommuner. Men det er svært

at undgå, hvis man overhovedet vil ændre noget.

Og hvis vi retter blikket mod tidligere skattere-

former

–

fx skattereformen fra 2012

–

så har de

også været kendetegnet ved, at gevinsten har væ-

ret større i nogle kommuner end i andre kommu-

ner.

Skattereformen fra 2012 nedsatte skatten på ar-

bejdsindkomst ved at ved at øge beskæftigelses-

Side 14 af 27

fradraget og forhøje topskattegrænsen. Den geo-

grafiske virkning heraf er ikke meget forskellig

fra virkningen af Jobreformen. Det er nogen-

lunde de samme kommuner, der i begge reformer

har de største hhv. de mindste gennemsnitlige ge-

vinster i kroner.

Det har ikke været hensigten med nogen af refor-

merne

–

hverken med 2012-skattereformen eller

med Jobreformens fase II

–

at det skulle påvirke

kommunerne forskelligt. Det er bare som nævnt

vanskeligt at undgå, hvis man overhovedet skal

ændre på noget.

Side 15 af 27

Hvis vi, hver gang vi lavede en reform, skulle

sikre, at alle kommuner i gennemsnit fik præcis

det samme

–

så kunne vi ingenting. Så skulle vi

alle sammen stoppe med at lave politik

–

eller vi

skulle lave politik, der ligefrem reducerer arbejds-

udbuddet. Og det er der vel trods alt ingen, der

vil.

Vi har derimod en anden form for balance i skat-

tesystemet. Nemlig at alle skal betale skat efter en

række objektive regler, herunder indkomstens

størrelse. Helt grundlæggende betales skat som

en procent af indkomsten. Det betyder, at jo

Side 16 af 27

mere man tjener, jo mere skat betaler man. Sådan

vil det være både før og efter Jobreformen.

Det minder mig i øvrigt om en historie om 10 per-

soner, der hver dag går ud at spise på restaurant

sammen. Nogle af jer har sikkert hørt den før. Den

fælles regning for middagen er på 1.000 kr. Og de

splitter regningen efter indkomst således, at de 4

med lavest indkomst ingenting betaler. Dem med

middelindkomster

–

den 5. person til den 9. per-

son, betaler mellem 10 og 180 kroner. Den 10.

person, der har den højest indkomst, betaler 590

Side 17 af 27

kroner. Dvs. de deler den fælles regning efter om-

trent samme princip, som vi betaler skatter i Dan-

mark.

En dag giver restauratøren dem en rabat på 200

kr. De er jo gode kunder. Middagen for ti personer

koster derefter 800 kroner. De diskuterer lidt frem

og tilbage om, hvordan regningen nu skal deles.

Resultatet bliver, at den 5. person, der før betalte

10 kr., nu også spiser gratis. Den 6. til den 9. per-

son betaler nu mellem 20 og 120 kroner. Den 10.

person skal betale 520 kroner i stedet for de 590

kroner. Ergo får alle seks personer en lavere pris

Side 18 af 27

end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gra-

tis.

Men så begynder de i selskabet at sammenligne,

hvad de hver især har sparet. Og de 9 første per-

soner når frem til, at det er rigtig uretfærdigt, at

den 10. person har sparet klart mest.

Det tager den 10. person ilde op, og næste aften

kommer den 10. person slet ikke til middagen,

men de 9 andre sætter sig til bordet og spiser uden

at vente på den 10. person. Da regningen kommer,

opdager de noget. Der mangler 520 kroner.

Side 19 af 27

Jeg synes denne historie i a sin enkelthed illustre-

rer ganske fint, at det er ganske rimeligt, at dem,

der faktisk betaler mest i skat i kroner og øre,

faktisk også får den største skattelettelse i kroner

og øre.

Både efter rabatten på restauranten og efter rege-

ringens skattereform er det jo nemlig den 10. per-

son med højest indtægt, der betaler mest for re-

staurantbesøget og betaler mest i skat.

[De stillede spørgsmål]

Side 20 af 27

For at vende tilbage til de stillede spørgsmålene

om, hvordan Jobreform II bidrager til et Dan-

mark i bedre balance, kan der svares kort.

Det primære

formål

med skattereformen er at

øge beskæftigelsen og den samlede velstand i

Danmark

–

hele Danmark.

Midlet

er at nedsætte

skatten på arbejdsindkomst og dermed øge til-

skyndelsen til at være i beskæftigelse og til at gøre

en ekstra indsats. Skattereformen er derfor mål-

rettet de borgere

–

og deres familier

–

der arbej-

der og betaler skat. Uanset, hvor i landet de bor.

Side 21 af 27

Imidlertid er der forskel på sammensætningen af

borgerne i de forskellige kommuner. Og fordi

Danmark ikke består af 98 identiske kommuner,

betyder det også, at Jobreform II ikke påvirker

alle kommuner ens.

Det samme er tilfældet med andre typer refor-

mer, der er målrettet bestemte befolkningsgrup-

per. Fx en SU-reform. Den vil selvsagt også have

forskellig geografisk virkning, fordi SU-modta-

gerne ikke er fordelt ligeligt ud over hele landet.

Eller, fx EU landbrugsstøtte. Der er også stor

forskel på, hvor meget forskellige kommuner i

Side 22 af 27

gennemsnit modtager i EU landbrugsstøtte.

Dette vil heller ikke

–

og skal heller ikke

–

være

ligeligt fordelt mellem de 98 kommuner.

Det betyder ikke, at jeg, eller regeringen, ikke går

op i et Danmark i bedre balance. Det gør vi. Og

det har vi også vist gang på gang.

Regeringen mener fx, at der skal skabes gode job-

muligheder i hele landet. Og netop derfor har re-

geringen ad flere omgange besluttet at flytte en

række statslige arbejdspladser væk fra Hoved-

Side 23 af 27

stadsområdet. For at sikre, at der er gode betin-

gelser for at skabe arbejdspladser og udvikling i

alle landsdele.

Fra mit eget område kan jeg nævne, at vi frem

mod 2021 bygger en ny og forbedret skattefor-

valtning. Det nye skattevæsen vil komme til at

bestå af 7 styrelser, der løser hver deres opgave. 5

af de nye styrelser får hovedsæde uden for Ho-

vedstaden, og styrelserne har afdelinger fordelt i

26 byer i hele Danmark.

Samtidig har regeringen lagt op til historiske inve-

steringer i det nye skattevæsen. Investeringer,

Side 24 af 27

som blandt andet betyder, at der skal ansættes

mange nye medarbejdere i de nye styrelser

–

hele landet vel at mærke.

Den nye organisering og de store investeringer

betyder blandt andet, at der på skatteministeriets

område vil blive oprettet omkring 1.500 flere ar-

bejdspladser uden for Hovedstaden.

Jeg håber hermed, at det står klart for alle, at re-

geringen prioriterer et Danmark i balance.

For til slut at vende tilbage til Jobreform II, så

håber jeg, at vi med regeringens udspil kan sikre

Side 25 af 27

Danmarks sunde økonomi og fremgang i væk-

sten.

For at sikre økonomisk fremgang og arbejdsplad-

ser er det nødvendigt at tage hånd om en række

af de udfordringer, som Danmark står overfor

–

bl.a. at sørge for, at der er tilstrækkelige incita-

menter til at være i beskæftigelse og til at gøre en

ekstra indsats.

Vi ønsker et samfund, hvor det bliver lettere at

forsørge sig og sine. Et samfund, hvor danskerne

har større frihed til selv at bestemme, hvad deres

penge bruges på.

Side 26 af 27

Det handler om, at flere hårdtarbejdende dan-

skere skal opleve, at de får lov at beholde flere af

de penge, de tjener ved hver morgen at stå op og

gå på arbejde.

Tak for ordet.

Og så vil jeg naturligvis gerne besvare eventuelle

spørgsmål fra udvalget.

Side 27 af 27