SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 660: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/9-17 fra Søfartens Ledere vedrørende foretræde, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

16. oktober 2017

J.nr. 2017 - 6432

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 660 af 27. september 2017 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 660: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/9-17 fra Søfartens Ledere vedrørende foretræde, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. september 2017 fra Søfartens Ledere

vedrørende foretræde om forslag til implementering af væksttiltag for Danmarks mari-

time branche, jf. SAU alm. del - bilag 301.

Svar

Regeringen ønsker

–

ligesom Søfartens Ledere

–

at fastholde og udvikle Danmarks posi-

tion som førende søfartsnation, herunder at styrke den danske offshore sektor og bidrage

til fastholdelse og forøgelse af aktiviteter i sektoren.

Søfartens Ledere fremlægger i det tilsendte politiske udspil sine anbefalinger på 3 områ-

der: 1) Det maritime erhverv, 2) Skatteforhold/støtteordninger og 3) Uddannelse.

De 3 områder kommenteres nedenfor.

Ad 1. Det maritime erhverv

Den danske position som førende maritim nation er bredt funderet og bygger på en

række vilkår og kompetencer. Herunder ikke mindst konkurrencedygtige rammebetingel-

ser og dygtige medarbejdere samt et tæt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder,

forsknings- og uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.

Regeringen er på den baggrund enig med Søfartens Ledere i, at det maritime erhvervs ud-

vikling skal have en tilknytning til Danmark, bl.a. ved fortsat at understøtte vækst og ud-

vikling i hele Danmark.

Det maritime erhverv spiller en vigtig rolle for dansk beskæftigelse. Omkring 100.000

personer arbejder i den maritime klynge, hvilket svarer til næsten 4 pct. af den samlede

beskæftigelse i Danmark.

Et kendetegn ved beskæftigelsen i det maritime erhverv er, at den er fordelt over hele

Danmark. Tre fjerdedele af alle beskæftigede i den maritime sektor er bosat uden for ho-

vedstadsområdet, hvoraf størstedelen er bosat i Region Syddanmark. Det er overvejende

personer ansat i udstyrs-og værftsindustrien, som er bosat på Fyn og i Jylland, mens an-

satte i skibsfarten overvejende er bosat i Region Hovedstaden.

Ad 2. Skattepolitik/støtteordninger

Regeringen støtter både formålet med DIS-ordningen og udformningen af DIS-ordnin-

gen som en nettolønsordning, hvor lønnen fastsættes under hensyn til skattefritagelsen

efter den danske model, dvs. ved forhandling mellem rederierne og søfolkenes faglige or-

ganisationer.

DIS-ordningen er en støtteordning til danske rederier med skibe på dansk flag. Hvis man

erstatter DIS-ordningen med en ordning, hvor udenlandske rederier med udenlandskfla-

gede skibe kan ansætte danske søfolk på lige så gunstige vilkår som danske rederier med

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 660: Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/9-17 fra Søfartens Ledere vedrørende foretræde, til skatteministeren

danskflagede skibe, vil det alt andet lige medføre, at den danske stat også giver økono-

misk støtte til udenlandske rederier. Regeringen ser umiddelbart ikke nogle samfundsøko-

nomiske gevinster ved en sådan løsning. Ikke mindst i betragtning af at der stort set alle-

rede er fuld beskæftigelse blandt danske søfolk, hvorved en udvidelse af nettolønsordnin-

gen til udenlandskflagede skibe kan risikere at medføre, at der opstår et øget behov for at

ansætte udenlandske søfolk på danske skibe.

Regeringen arbejder for at skabe konkurrencedygtige rammevilkår for den danske mari-

time sektor, herunder en konkurrencedygtig DIS-ordning. Derfor har regeringen som en

del af

Erhvervs- og iværksætterudspillet

prioriteret det maritime erhverv i form af et forslag

om udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte visse offshore skibe og en afskaffelse af re-

gistreringsafgiften på handelsskibe. Det er initiativer, der vil styrke den danske søfarts

konkurrenceevne og vil være med til at fastholde og skabe vækst og udvikling i Danmark.

For god ordens skyld bemærkes, at regeringen ikke, som nævnt af Søfartens Ledere, læg-

ger op til en generel re-fortolkning af destinationskravet. Regeringens forslag om en udvi-

delse af DIS-ordningen med visse offshore skibe

–

herunder forsyningsskibe

–

giver

fremadrettet rederier med disse skibe mulighed for at anvende DIS-ordningen, uden at

det er nødvendigt at justere destinationskravet.

Afslutningsvis skal det nævnes, at godkendelsen af den særlige refusionsordning for sten-

fiskerfartøjer, herunder sandsugere, udløber i januar 2019. Ordningen skal derfor renotifi-

ceres hos Kommissionen i løbet af det kommende år.

Ad 3. Uddannelse

Som nævnt spiller det maritime erhverv en væsentlig rolle i Danmark, og regeringen er

derfor optaget af, at de danske rederier og andre virksomheder på det maritime område

også i fremtiden har adgang til den arbejdskraft, de har behov for. Dygtige medarbejdere

er en forudsætning for en stærk maritim sektor, og derfor skal der være de bedst mulige

rammer for at give de studerende på de maritime uddannelser stærke, tidssvarende kom-

petencer.

I de anbefalinger, som regeringen i april 2017 modtog fra Vækstteam for Det Blå Dan-

mark, indgik flere anbefalinger om at styrke de maritime uddannelser for at imødekomme

fremtidens kompetencebehov på det maritime område, herunder hvordan tilgængelighe-

den af praktikpladser kan øges ved bl.a. at gøre praktikforløb mere fleksible, og hvordan

det understøttes, at de maritime uddannelser følger med udviklingen i arbejdsmarkedets

behov.

Med udgangspunkt i vækstteamets anbefalinger overvejer regeringen nu hvilke initiativer,

der kan indgå i en vækstplan for Det Blå Danmark, herunder i forhold til at understøtte

de maritime erhvervs nationale og internationale konkurrenceevne.

Side 3 af 3