SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. oktober 2016 vedrørende børnechecken, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål G-J, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

26. oktober 2016

J.nr. 16-1336987

Samrådsspørgsmål G – J

- Tale til besvarelse af spørgsmål G – J den 26. oktober 2016

Samrådsspørgsmål G

Vil ministeren redegøre for, hvilke stordriftsfor-

dele der er forbundet med at have mere end to

børn, som retfærdiggør at øge indkomstuligheden

i Danmark?

Samrådsspørgsmål H

Mener ministeren, at forringelser i børnechecken

er foreneligt med ønsket om, at familier får flere

børn og arbejder mere?

Samrådsspørgsmål I

Hvad mener ministeren om, at regeringens for-

slag potentielt kan føre til en markant stigning af

børn, der vokser op under trange kår, hvilket

ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds publi-

kation ”Loft over børnecheck øger fattigdom-

men med 13.000”, offentliggjort den 26. maj

2010, var konsekvensen af VKO’s nedskæringer i

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om talepapir fra samrådet den 26. oktober 2016 vedrørende børnechecken, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål G-J, til skatteministeren

børnechecken i 2010, jf. lovforslag nr. L 221

(folketingsåret 2009-10)?

Samrådsspørgsmål J

Hvad mener ministeren om den skæve geografi-

ske fordeling af regeringens forslag om et gradue-

ret loft over børnechecken, og vil ministeren re-

degøre for, hvordan dette hænger sammen med

regeringens ønske om et Danmark i bedre balan-

ce?

Side 2 af 14

Indledning

Tak for invitationen til at deltage i dette samråd

om regeringens forslag om et gradueret loft over

børnechecken.

Der er stillet tre spørgsmål af Lisbeth Poulsen

(SF) og et spørgsmål af Jesper Petersen (S). Efter

aftale med udvalget vil jeg besvare de fire

spørgsmål samlet.

Regeringens Helhedsplan

Regeringens forslag om et gradueret loft over

børne- og ungeydelsen er en del af regeringens

Helhedsplan, der skal bidrage til et stærkere

Danmark.

Helhedsplanen skal bl.a. sikre, at flere kommer i

arbejde, og at færre er på offentlig forsørgelse.

Det er et helt centralt pejlemærke.

Side 3 af 14

Der skal være en mærkbar økonomisk gevinst

ved at tage et arbejde i stedet for at blive der-

hjemme.

Derfor vil vi bl.a. sænke skatten på arbejde mar-

kant. Det gælder for dem med høje indkomster,

men især for dem med lavere indkomster.

Det er som et led i finansieringen af nedsættelsen

af skatten på arbejde, at regeringen foreslår et

gradueret loft over børnechecken.

Det handler altså ikke kun om finansiering – det

handler også om, at det bedre skal kunne betale

sig at arbejde. Også for børnefamilierne.

Side 4 af 14

Loftet over børnechecken

Forslaget går ud på, at satsen pr. barn reduceres

fra det tredje barn. Det yngste og næstyngste

barn får 100 pct. af satsen, mens det tredje yngste

barn får 75 pct. af satsen. Der gives ikke børne-

check til yderligere børn.

Staten vil stadig yde et betydeligt bidrag til børne-

familierne.

I dag udbetaler vi ca. 14,5 mia. kr. om året i bør-

necheck, mens forslaget vil medføre et mindre-

provenu på ca. 470 mio. kr.

En familie med tre børn, hvor børnene fx er 1 år,

6 år og 8 år, vil fortsat modtage mere end 40.000

kr. skattefrit.

Side 5 af 14

8 ud af 10 af de familier, der bliver berørt af lof-

tet, har 3 børn – og langt de fleste af de familier

vil samlet set vil få flere penge til rådighed.

Stordriftsfordele og indkomstulighed

Det graduerede loft over børnechecken afspejler

blandt andet, at der er såkaldte stordriftsfordele

ved at være flere personer – herunder også flere

børn – i den samme familie.

Forbrugsbehovet per person i en familie vil ty-

pisk være aftagende, jo større familien bliver, og

altså også med antallet af børn. Det skyldes

blandt andet, at man er flere om at dele – eller

have glæde af – nogle af de faste udgifter.

Det vil selvfølgelig være forskelligt fra familie til

familie, hvordan det udmønter sig. Derfor kan

Side 6 af 14

jeg heller ikke sige præcis, hvilke konkrete stor-

driftsfordele der er for den enkelte familie.

De fleste familier kan nok nikke genkendende til,

at de større anskaffelser, der bliver fortaget til det

første barn, godt kan genbruges, når der kommer

flere børn til familien.

Og typisk vil der være søskenderabat i daginstitu-

tioner mv., og der vil derfor kun skulle betales

fuld pris for et af børnene.

Men det handler også om, hvad der er rimeligt.

Der er i dag familier, der kommer til Danmark,

får familiesammenføring og derefter hæver bør-

necheck til ikke bare en håndfuld, men til to eller

tre håndfulde børn. Det er ikke rimeligt.

Side 7 af 14

Det har aldrig været hensigten, at børnechecken

skulle udgøre grundlaget for en families økono-

mi. Og det bidrager i hvert fald ikke til, at flere

kommer i arbejde og ud af offentlig forsørgelse.

Regeringen er naturligvis ikke blind for, at initia-

tivet her og nu kan have økonomiske konsekven-

ser for nogle familier.

Samtidig er vi nødt til at have de samme regler

for alle.

Er forringelser i børnechecken foreneligt med ønsket om,

at familier arbejder mere og får flere børn?

Det andet spørgsmål går på, om forslaget er for-

enelige med ønsket om, at familier arbejder mere

og får flere børn.

Her er svaret ja.

Side 8 af 14

Formålet med initiativet – ja, med hele regerin-

gens Helhedsplan – er som sagt at skabe bedre

velfærd ved, at flere kommer i arbejde. Det gæl-

der også børnefamilierne.

Så regeringens forslag er i høj grad foreneligt

med et ønske om, at familierne arbejder mere og

får flere børn.

Børnechecken skal i øvrigt ikke i sig selv være af-

gørende for, hvor mange børn man får. Jeg ved

da heller ikke, hvem der vælger at få børn alene

på grund af børnecheckens størrelse.

Stigning af børn, der vokser op under trange kår?

Det tredje spørgsmål handler om, hvorvidt initia-

tivet kan føre til, at flere børn vokser op under

trange kår.

Side 9 af 14

Målet med Helhedsplanen – og dette initiativ –

er, at vi i Danmark får bedre velfærd ved, at flere

kommer i arbejde. Det gælder også de familier, vi

taler om her.

Det er forældrenes tilknytning til arbejdsmarke-

det, der er det mest effektive værn – og den mest

varige løsning – mod, at børn vokser op i familier

med relativt lave indkomster.

Det, at nogle børn bor i familier med relativt lave

indkomster, kan derimod ikke løses med et quick

fix. Højere sociale ydelser kan selvfølgelig umid-

delbart øge familiernes forbrugsmuligheder. Men

det kan samtidig medvirke til at fastholde famili-

erne i en situation uden beskæftigelse.

Side 10 af 14

I øvrigt er de færreste familier i en situation med

relativt lav indkomst i særlig lang tid. Langt de

fleste, som er i den såkaldte lavindkomstgruppe

på et tidspunkt, kommer ud af denne situation

igen i løbet af relativt kort tid.

Derfor er det også få børn, der kan siges at ”vok-

se op” under trange kår – i den forstand, at de er

i familier med relativt lav indkomst i hele deres

barndom. Langt de fleste vil bevæge sig op i ind-

komstfordelingen ret hurtigt.

Geografisk fordeling

Det fjerde – og sidste – spørgsmål handler om

den geografiske fordeling af loftet.

De mange initiativer, der indgår i regeringens

Helhedsplan, skal ses i sammenhæng – ellers gi-

ver det ikke et retvisende billede af regeringens

Side 11 af 14

politik. Det giver derfor heller ikke mening at se

på den geografiske virkning af dette ene initiativ.

Virkningen af Helhedsplanen er, at børnefamilier,

hvor forældrene arbejder – eller kommer i arbej-

de – vil få markante skattelettelser samtidig med,

at de får børnecheck til 3 børn.

Den gevinst kan alle få del i ved at komme i ar-

bejde eller arbejde mere. Det afgørende er altså,

at der er jobs til de mennesker.

Derfor indeholder planen også en lang række ini-

tiativer, der skal stimulere arbejdsmarkedet i hele

landet, så det sikres, at de jobs er til stede.

Det er en opgave, som regeringen allerede er i

fuld gang med – fx i form af den omfangsrige

plan for udflytning af statslige arbejdspladser.

Side 12 af 14

Fra mit eget område kan jeg nævne, at én af de

nye styrelser, der er en del af den investeringsplan

for skattevæsenet, jeg præsenterede sidst i august,

skal placeres uden for hovedstadsområdet.

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg gerne vende tilbage til Hel-

hedsplanen – for det er jo det, det her handler

om. At vi sikrer Danmark til fremtiden.

Dét kræver, at vi tager hånd om de udfordringer,

vi står overfor. Det skal bedre kunne betale sig at

arbejde, og loftet over børnechecken skal bidrage

til finansieringen, så vi når det mål.

Jeg har hørt nogle sige, at Helhedsplanen mang-

ler en brændende platform. Altså at regeringen

Side 13 af 14

opruster på et tidspunkt, hvor der slet ikke er en

krise.

I min optik er den kritik forfejlet. Det kan godt

være, at udfordringerne ikke er lige så akutte,

som under finanskrisen. Men udfordringerne er

der, og det er vigtigt, at vi tager hånd om dem nu.

Tak for ordet.

Side 14 af 14