SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om at oplyse, hvor mange ud af de 100 rigeste personer, opgjort på baggrund af lønindkomst m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

Klik og vælg dato

J.nr. 2017 - 6148

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 637 af 19. september 201719.

september 2017

(alm.

del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om at oplyse, hvor mange ud af de 100 rigeste personer, opgjort på baggrund af lønindkomst m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, dels hvor mange ud af de 1000 rigeste personer, opgjort på bag-

grund af lønindkomst, der er henholdsvis kvinder og mænd, og dels oplyse den gennem-

snitlige skattelettelse, fordelt på køn, som de 1000 rigeste personer, opgjort på baggrund

af lønindkomst, vil få i antal kroner i 2025, når der ses bort fra forslaget om at sænke regi-

streringsafgiften, såfremt hele regeringens udspil ’Sådan forlænger vi opsvinget –

Jobre-

formens fase II’ og ’Sammen om fremtidens virksomheder –

erhvervs- og iværksætterud-

spil’ gennemføres. Endelig bedes ministeren

oplyse, hvor stor en andel af den skattelet-

telse, som tilfalder de 1000 rigeste personer, opgjort på baggrund af lønindkomst, der vil

tilfalde henholdsvis kvinder og mænd, hvis udspillet ’Sådan forlænger vi opsvinget –

Job-

reformens fase II’ og ’Sammen om

fremtidens virksomheder

–

erhvervs- og iværksætter-

udspil’ gennemføres med undtagelse af forslaget om at sænke registreringsafgiften.

Svar

Regeringen har med skatteudspillet

”Sådan forlænger vi opsvinget – Jobreformens fase II”

fore-

slået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, at det

bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv at be-

stemme, hvad deres penge bruges på.

I udspillet indgik et forslag om at nedsætte registreringsafgiften, så det bliver billigere at

købe en bil, og i forlængelse heraf har regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september

2017 indgået en aftale om

Omlægning af bilafgifterne.

Initiativerne i skatteudspillet (ekskl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnes

samlet set at sænke skatterne med ca. 21 mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Arbejdsud-

buddet skønnes at blive øget med ca. 6.800 personer og strukturelt BNP med knap 6 mia.

kr.

Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres med ca.

21.000. Jobreformens fase II vil dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.

Regeringen har med erhvervs- og iværksætterudspillet

”Sammen om fremtidens virksomheder”

præsenteret en række initiativer, der har til formål at styrke dansk iværksætter- og aktiekul-

tur og få flere danskere til at investere i virksomheder.

Initiativerne i erhvervs- og iværksætterudspillet skønnes fuldt indfaset at indebære en ned-

sættelse af skatter mv. på ca. 2�½ mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Arbejdsudbuddet

skønnes at blive øget med ca. 500 personer og strukturelt BNP med i størrelsesordenen

ca. ¾-1¼ mia. kr.

Inkl. forslaget om at sænke registreringsafgiften skønnes udspillet samlet set at sænke skatter og afgifter med ca. 23 mia.

kr. målt i umiddelbar virkning samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og strukturelt BNP med godt 6�½ mia.

kr.

Side 2 af

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om at oplyse, hvor mange ud af de 100 rigeste personer, opgjort på baggrund af lønindkomst m.v., til skatteministeren

Med udgangspunkt i indkomstoplysningerne fra 2014 skønnes de 1.000 personer, som

har de højeste arbejdsindkomster

i dette år, at opnå en samlet skatte- og afgiftsnedsæt-

telse på ca. 265 mio. kr. i 2025 svarende til en gennemsnitlig skattenedsættelse på ca.

265.000 kr.,

jf. tabel 1.

Heraf skønnes den samlede skatte- og afgiftsnedsættelse for kvinder

at udgøre ca. 25 mio. kr., hvilket skal ses i den sammenhæng, at kvinder udgør ca. 10 pct.

af de 1.000 personer med de højeste arbejdsindkomster.

Tabel 1. Skatte- og afgiftsnedsættelse som følge af regeringens udspil til Jobreform fase II og er-

hvervs- og iværksætterpakken for de hhv. 1.000, 500 og 100 personer med de højeste arbejdsind-

komster (2025-regler i 2018-niveau)

Antal

(pers.)

I alt

- heraf kvinder

- heraf mænd

I alt

- heraf kvinder

- heraf mænd

I alt

- heraf kvinder

- heraf mænd

1.000

105

895

500

100

Samlet nedsættelse

(mio. kr.)

265

240

180

Gns. nedsættelse

(1.000 kr.)

265

240

270

360

650

1) Beregninger på Lovmodellen oplyses ikke for mindre end 100 personer, da output skal være aggregeret i en sådan grad,

at der ikke er mulighed for direkte eller indirekte identifikation af personer eller virksomheder.

2) I beregningerne er indregnet virkningerne af skatteudspillet

”Sådan forlænger vi opsvinget – Jobreformens fase II”

ekskl.

forslaget om at sænke registreringsafgiften samt initiativerne 1-4, 6, 14 og 18 fra erhvervs- og iværksætterudspillet

”Sam-

men om fremtidens virksomheder”. Det samlede erhvervs- og iværksætterudspil skønnes fuldt indfaset at have en umiddel-

bar provenuvirkning på ca. 2.555 mio. kr., hvoraf de nævnte initiativer udgør ca. 2.170 mio. kr.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data for 2014 er fremskrevet til 2018 med forud-

sætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Af den samlede skatte- og afgiftsnedsættelse på ca. 265 mio. kr. for de 1.000 personer

med de højeste arbejdsindkomster kan ca. 240 mio. kr. henføres til udspillet til Jobreform

fase II,

jf. svaret på spørgsmål 55 af 14. september 2017 vedr. L 216

–

Forslag til finanslov for fi-

nansåret 2018,

mens ca. 25 mio. kr. kan henføres til regeringens erhvervs- og iværksætter-

udspil. Det medfører samtidig, at den gennemsnitlige nedsættelse af skatter mv. øges med

ca. 25.000 kr. til ca. 265.000 kr., når virkningen af erhvervs- og iværksætterudspillet med-

regnes.

I besvarelsen er der ikke foretaget en opdeling på køn for de 500 hhv. 100 personer med

de højeste arbejdsindkomster, fordi dette ville indebære gengivelse af oplysninger for en

personkreds bestående af mindre end 100 personer.

Afgrænset ud fra grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, dvs. al arbejdsindkomst inkl. indbetalinger til arbejdsmarkeds-

pension og den del af overskud af egen virksomhed, der ikke er kapitalindkomst.

Side 3 af

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om at oplyse, hvor mange ud af de 100 rigeste personer, opgjort på baggrund af lønindkomst m.v., til skatteministeren

Det bemærkes, at omkring 2 pct. af de betragtede personer ikke umiddelbart vil opnå en

lavere skattebetaling som følge af udspillet til Jobreform fase II, da de enten har uden-

landsk arbejdsindkomst

eller er omfattet af forskerskatteordningen

. Dette har dog kun

marginal betydning for resultaterne i tabel 1.

Da beregningerne er baseret på en stikprøve og vedrører en relativt begrænset person-

kreds, er de behæftet med stor usikkerhed. Dertil kommer, at der er stor årlig udskiftning

i gruppen af personer med de højeste indkomster. Det vil således ikke være den samme

personkreds, der år efter år opnår en skattereduktion på det nævnte niveau.

Skatte- og afgiftslovgivningen er baseret på objektive, målbare kriterier som indkomst og

bopæl og er i sit udgangspunkt kønsneutral. Den forskellige fordeling mellem mænd og

kvinder i tabel 1 skyldes dermed ikke skattesystemet eller udspillene til Jobreform fase II

og erhvervs- og iværksætterpakken. Et af grundprincipperne i den danske skattelovgiv-

ning er det grundlæggende skatteøkonomiske princip om horisontal lighed, der tilsiger, at

personer med samme indkomst betaler samme skat.

Derfor giver det efter min opfattelse heller ikke mening at opdele skattelettelsen på køn,

som der spørges til.

Personer med bopæl i Danmark og arbejde i udlandet skal som udgangspunkt selvangive den udenlandske arbejdsind-

komst på den danske selvangivelse og betale dansk skat af lønnen. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med

det pågældende land, eller arbejdet falder ind under hhv. ligningslovens § 33 eller § 33 A, kan der forekomme delvist eller

fuldt nedslag i den danske skattebetaling.

Forskerskatteordningen giver mulighed for bruttobeskatning med 26 pct. + arbejdsmarksbidrag af løn til forskere og nøg-

lemedarbejdere fra udlandet med en løn på minimum 65.100 kr. (2018-niveau) + bidrag til ATP pr. måned i en periode på

op til i alt 5 år.

Side 4 af