Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1803995_0001.png
16. oktober 2017
J.nr. 2017 - 5933
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 630 af 18. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lea Wermelin (S).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 630: Spm. om, hvad der ligger til grund for forskellen på arveafgiften mellem gifte og samlevende med testamente, til skatteministeren
1803995_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad der ligger til grund for forskellen på arveafgiften
mellem gifte og samlevende med testamente, jf. artiklen ”Politikere vil
ændre på arveaf-
gift” af 14. september 2017 fra sondagsavisen.dk, herunder vurdere, hvad det vil koste at
sidestille samlevende med testamente med gifte samt redegøre for ministerens holdning til
forskellen.
Svar
Efter boafgiftsloven betales der en boafgift på 15 pct. af en arvebeholdning udover et
bundfradrag på 282.600 kr. (2017-niveau), idet arv mellem ægtefæller er undtaget fra af-
gift. Af arv til arvinger udenfor den nærmeste familie skal der herudover betales en til-
lægsboafgift på 25 pct. (i alt 36,25 pct.). Samlevere regnes på visse betingelser med til den
nærmeste familie.
Reglerne blev ændret til den nuværende udformning i forbindelse med den ny arvelov fra
2007 i forlængelse af anbefalingerne fra Justitsministeriets Arvelovsudvalg i betænkning
nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen m.v.
I forbindelse med den nye arvelov blev der indført regler om, at ugifte samlevende par
ved testamente kan bestemme, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som om
de var ægtefæller (udvidet samlevertestamente). Det forudsætter bl.a., at parterne på tids-
punktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl og ventede, havde eller havde haft
et fælles barn eller havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende for-
hold i de sidste 2 år.
Boafgiftsloven blev på denne baggrund justeret, så der i alle tilfælde, hvor der foreligger et
udvidet samlevertestamente, alene skal betales 15 pct. i boafgift. Ugifte samlevende havde
i forvejen en begunstiget afgiftsmæssig stilling, idet der ikke skal betales tillægsboafgift af
arv, der tilfalder personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før døds-
faldet. Ugifte samlevende betalte
og betaler således fortsat
i disse tilfælde alene boaf-
gift på 15 pct., hvilket svarer til den boafgift, som bl.a. børn betaler.
I forbindelse med det lovforberedende arbejde til den ny arvelov fra 2007 blev det med
betydelig usikkerhed vurderet, at det vil koste ca. 50 mio. kr. årligt at fjerne boafgiften i de
tilfælde, hvor der forligger et udvidet samlevertestamente.
Forskellen i relation til boafgiften for ægtefæller og ugifte samlevende skal ses i sammen-
hæng med, at ægtefæller og ugifte samlevende heller ikke arveretligt er stillet på samme
måde, idet den legale arveret ikke omfatter ugifte samlevende. Men jeg er åben overfor en
drøftelse af, om reglerne fortsat er tidssvarende.
Side 2 af 2