Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1802188_0001.png
11. oktober 2017
J.nr. 2017 - 6262
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 626 af 15. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om ministeren har kendskab til andre regler i lovgivningen, der er til hinder for inddrivelsen af udlandsdanskeres gæld til det offentlige, til skatteministeren
1802188_0002.png
Spørgsmål
Af ministerens svar på SAU alm. del - spørgsmål 493 fremgår det, at der ikke er pligt til at
opgive adresse ved fraflytning fra Danmark, til trods for at man har en stor gæld til det
offentlige. Har ministeren kendskab til andre regler i lovgivningen, der er til hinder for
inddrivelsen af udlandsdanskeres gæld til det offentlige?
Svar
Jeg kan oplyse, at SKATs muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere, der bor i udlan-
det, er begrænsede, allerede fordi SKAT ikke kan foretage myndighedsudøvelse med virk-
ning uden for landets grænser, ligesom der ikke kan foretages udlæg i en skyldners aktiver
i udlandet.
De inddrivelsesmuligheder, SKAT har, er at modregne i en eventuel overskydende dansk
skat el.lign., foretage lønindeholdelse i en evt. dansk lønindkomst eller at foretage udlæg i
skyldners eventuelle aktiver her i landet. Hvis der konkret ikke er mulighed herfor, kan
SKAT kontakte skyldner, med henblik på at denne frivilligt betaler sin gæld. Dette forud-
sætter, at SKAT kender skyldners udenlandske adresse, hvilket ofte ikke er tilfældet.
Hvor frivillig betaling ikke kan opnås, vil anvendelse af tvangsinddrivelsesmidler forud-
sætte, at der med de pågældende lande er indgået bi- eller multilaterale aftaler, eller at der
findes EU-regler om gensidig bistand til inddrivelse af gæld. Et eksempel er direktiv
2010/24 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, af-
gifter og
andre foranstaltninger. Dette direktiv omfatter dog ”skatter, afgifter og andre
foranstaltninger” og dækker således ikke al form for gæld til det offentlige.
Hvor der ikke foreligger bi- eller multilaterale aftaler om gensidig bistand om inddrivelse
af gæld med det land, som skyldner befinder sig i, er det særdeles vanskeligt for SKAT at
inddrive gæld i udlandet.
Jeg har derfor igangsat forskellige initiativer med henblik på at afsøge mulighederne for at
få rettet op på vanskelighederne med at inddrive gæld i udlandet. Fx at pålægge personer
med gæld til det offentlige at oplyse den udenlandske adresse ved fraflytning fra Danmark
og at anvende private inkassovirksomheder med henblik på at kontakte skyldnere i udlan-
det for at opnå frivillig betaling. Herudover undersøges for så vidt angår misligholdt stu-
diegæld bl.a. muligheden for med et direktiv
enten et nyt eller gennem udvidelse af de
gældende bistandsdirektiver
at kunne opnå inddrivelsesbistand fra EU-lande. Herud-
over kan det overvejes at forsøge at indgå aftaler med de lande, hvor der ikke i dag er af-
taler om gensidig bistand til inddrivelse.
Endelig
vil jeg gøre opmærksom på, at det fremgår af ”Aftale
om styrkelse af den offent-
lige gældsinddrivelse”,
der blev indgået af alle Folketingets partier den 8. juni 2017, at der
i den kommende Gældsstyrelse oprettes en særlig enhed målrettet skyldnere med stor
gæld over for skyldnere bosat i udlandet.
Side 2 af 2