SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at oversende en kort redegørelse for, hvor stor betydning det har for de økonomiske konsekvenser og incitamentet for erhvervslivet, hvis rentesatsen bliver 0,5 pct., henholdsvis hvis den bliver de maksimale 3 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

22. november 2016

J.nr. 16-1629357

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 62 af 25. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at oversende en kort redegørelse for, hvor stor betydning det har for de økonomiske konsekvenser og incitamentet for erhvervslivet, hvis rentesatsen bliver 0,5 pct., henholdsvis hvis den bliver de maksimale 3 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oversende en kort redegørelse for, hvor stor betydning det har for de

økonomiske konsekvenser og incitamentet for erhvervslivet, hvis rentesatsen bliver 0,5

pct., henholdsvis hvis den bliver de maksimale 3 pct.

Svar

Vurderingen af de økonomiske konsekvenser af ACE-forslaget er foretaget med ud-

gangspunkt i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning til

Danmarks Konvergenspro-

gram 2016.

Frem mod 2030 forventes den nominelle rente på 10-årige statsobligationer at

stige til 4,5 pct. En tilsvarende fremskrivning af renten på nye udlån til ikke-finansielle

selskaber indebærer, at referencerenten for normalafkastsatsen udgør 4,6 pct. på langt

sigt, jf. også besvarelsen af SAU alm. del spm. 61 (2016-17). Loftet betyder dog, at nor-

malafkastsatsen ikke kan overstige 3,0 pct.

Provenuvirkning ved lavere rente

Det umiddelbare mindreprovenu ved indførelsen af ACE-fradraget er omtrent proporti-

onalt med normalafkastsatsen.

Hvis referencerenten bliver lavere end de forudsatte 4,6

pct. på langt sigt, men større end loftet over normalafkastsatsen på 3 pct., vil det umid-

delbare mindreprovenu dog være uændret. En rente på 3 pct. vil således ikke ændre vur-

deringen af det umiddelbare mindreprovenuprovenu ved indførelse af en ACE.

Først, hvis referencerenten bliver både lavere end det forudsatte og lavere end loftet, vil

det medføre en reduktion i det umiddelbare mindreprovenu. En strukturel rente på 0,5

pct. vil således reducere det umiddelbare mindreprovenu ved en ACE-betydeligt, men vil

også forudsætter et strukturelt renteniveau, der ligger betydeligt under både det historiske

og det aktuelle (meget lave) niveau.

De afledte virkninger indebærer, at mindreprovenuet efter adfærd ved en ACE reduceres

i forhold til det skønnede, hvis renten stiger mindre eller langsommere end forudsat, også

hvis referencerenten bliver lavere end de forudsatte 4,6 pct., men højere end loftet over

normalafkastsatsen på 3 pct.

Strukturvirkning ved lavere rente

Formålet med ACE-fradraget er at mindske forvridningerne af selskabsskat på normalaf-

kastet af egenkapitalfinansierede investeringer. Hvis referencerenten – og dermed nor-

malafkastet – bliver lavere end forudsat, skal normalafkastfradraget tilsvarende være min-

dre for at fjerne forvridningerne af selskabsskat på normalafkastet.

Hvis referencerenten på langt sigt bliver lavere end 3 pct., vil det derfor kun i begrænset

omfang påvirke effekterne på investeringer, lønninger og BNP i forhold til det nuværende

skøn. En lavere rente vil reducere ACE-fradraget, men vil samtidig også reducere investo-

rernes krav til afkast af egenkapitalfinansierede investeringer tilsvarende. Det skyldes, at

Sammenhængen er ikke helt proportional, idet en lavere normalafkastsats betyder, at selskaberne i højere grad vil kunne

udnytte det fulde ACE-nedslag i årets skattepligtige indkomst.

Side 2 af 3

investors alternativafkast – det afkast, investoren alternativt kunne have opnået på en

investering med tilsvarende risiko i markedet – vil falde, når renten falder.

Det bemærkes, at effekterne på investeringer, lønninger og BNP vil bliver større end i det

nuværende skøn, hvis referencerenten bliver lavere end de forudsatte 4,6 pct., men højere

end loftet over normalafkastsatsen på 3 pct., da loftet over normalafkastsatsen i så fald vil

være mindre bindende for størrelsen på ACE-fradragets.

Afslutningsvis noteres, at de afledte virkninger på investeringer, lønninger og provenu

mv. afhænger af en række øvrige forudsætninger, der må forventes ligeledes at afvige fra

det forudsatte, hvis referencerenten bliver lavere end forudsat i beregningerne.

Side 3 af 3