Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1795839_0001.png
2. oktober 2017
J.nr. 2017 - 6126
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 613 af 6. september 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 613: Spm. om, hvor stor en skattemæssig gevinst der opnås ved at placere 500.000 kr. på en aktiesparekonto, til skatteministeren
1795839_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en skattemæssig gevinst der opnås ved at placere 500.000
kr. på en aktiesparekonto i forhold til at holde samme aktier i depot ved a) forskellige for-
udsætninger om afkastet
et lavt, et gennemsnitligt og et højt og b) under antagelse af at
den marginale aktieindkomstskat er 27 hhv. 43 pct. for den person, der etablerer aktiespa-
rekontoen?
Svar
Med gældende regler beskattes aktieindkomst progressivt, således at den samlede aktie-
indkomst under 52.900 kr. (2018-niveau) beskattes med 27 pct., mens den samlede aktie-
indkomst over 52.900 kr. beskattes med den progressive aktieindkomstskat på 42 pct.
Aktiesparekontoen vil normalt medføre en lavere beskatning af afkastet på indeståender
end den gældende aktieindkomstbeskatning. I regeringens forslag lægges der op til en en-
kel beskatning af aktiesparekontoen, hvor der betales skat på 1,25 pct. af depotværdien på
kontoen, dvs. det gennemsnitlige beløb der står på kontoen.
Det indebærer blandt andet, at skattebesparelsen ved at anvende aktiesparekontoen vok-
ser med størrelsen på det opnåede afkast. Det fremgår således af tabel 1, at en person, der
optjener 7 pct. i afkast opnår en skattebesparelse på 2.763 kr., mens vedkommende opnår
en skattebesparelse på 6.625 kr., hvis afkastet udgør 10 pct. I begge tilfælde er det forud-
sat, at beskatningen ville være 27 pct. uden for aktiesparekontoen.
Tabel 1. Gældende beskatning af aktieindkomst i forhold til aktiesparekonto
Afkast
Pct.
4
7
10
Kr.
20.000
35.000
50.000
Skat ved gældende regler
1)
27 pct.
5.400
9.450
13.500
42 pct.
8.400
14.700
21.000
Depotværdi-
skat
2)
1,25 pct.
6.500
6.688
6.875
Skattebesparelse ved investe-
ring via aktiesparekonto
Ift. 27 pct.
- 1.100
2.763
6.625
Ift. 42 pct.
1.900
8.013
14.125
Anm.: Det er forudsat, at der investeres en opsparing på 500.000 kr., hvor hele aktieindkomsten (afkastet) beskattes med
enten 27 eller 42 pct. Skattebetalingen sammenlignes med en depotværdiskat på 1,25 pct., som det er foreslået i regerin-
gens udspil til en aktiesparekonto,
jf. Sammen om fremtidens virksomheder, august 2017.
1)
2)
Det forudsættes, at hele aktieindkomsten beskattes med enten 27 eller 42 pct.
Det forudsættes, at den initiale investering på 500.000 kr. og hele afkastet pålægges depotværdiskatten.
Det bemærkes at personer, der beskattes af aktieindkomst med 27 pct. (marginalt), vil op-
leve en skattestigning ved anvendelse af aktiesparekontoen, hvis det opnåede afkast udgør
4 pct.,
jf. tabel 1.
Det afspejler, at den effektive beskatning i aktiesparekontoen i så fald vil
udgøre godt 31 pct., hvilket er 4 pct.-point højere end skattesatsen på aktieindkomst.
Side 2 af 2