Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1691092_0001.png
22. november 2016
J.nr. 16-1629357
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 59 af 25. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at virksomheder ikke blot øger egenkapitalen – og dermed får ACE-fradraget – uden at foretage vækstskabende investeringer, til skatteministeren
1691092_0002.png
Spørgsmål
Hvordan vil regeringen sikre, at virksomheder ikke blot øger egenkapitalen – og dermed
får ACE-fradraget – uden at foretage vækstskabende investeringer?
Svar
I forhold til den konkrete ordlyd af spørgsmålet skal det bemærkes, at hverken Regerin-
gen eller Folketinget kan ”sikre”, at bestemte investeringer gennemføres eller ikke gen-
nemføres af virksomheder. Derimod kan der via bl.a. skattereglerne skabes bedre ramme-
vilkår for investeringer i Danmark, som virksomhederne må formodes at reagere på.
Regeringen ønsker netop en sådan målrettet forbedring af vilkårene for investeringer, der
finansieres ved egenkapital. I regeringens forslag til 2025-plan indgår derfor et fradrag for
normalforrentning af ny egenkapital, et såkaldt ACE-fradrag.
For investorerne er der en omkostning forbundet med at binde kapital i selskaber, idet de
alternativt kunne have placeret midlerne i andre aktiver og opnået et markedsafkast sva-
rende til den risikofrie rente og en risikopræmie knyttet til det pågældende aktiv. Et fra-
drag for egenkapital vil løse det problem, at aktive ejeres normalafkast af den investerede
kapital beskattes med først selskabsskat og siden aktieindkomstskat. Med ACE-fradraget
vil normalafkastet alene blive beskattet med aktieindkomstskat, ligesom ved passive inve-
steringer i handlede aktier. Det vil særligt forbedre investeringsbetingelserne for selskaber,
der primært har adgang til at finansiere investeringer gennem egenkapital. Det gælder bl.a.
typisk for mange nystartede virksomheder. Et ACE-fradrag kan således bidrage til at øge
iværksætteraktiviteten og gøre det muligt for nystartede virksomheder at vokse hurtigere
De ejere, der stiller egenkapital til rådighed for virksomhederne (aktionærer mv.), vil ty-
pisk investere i de virksomheder, der sikrer dem det største forventede afkast givet deres
risikoprofil. Det understøtter, at investeringer og ressourcer kanaliseres til områder med
det største forventede vækstpotentiale.
Virksomhederne har således uafhængigt af et evt. ACE-fradrag en tilskyndelse til at inve-
stere deres egenkapital i den sammensætning af aktiver, der bedst understøtter deres for-
retningssituation og fremtidige udvikling. For nogle virksomheder vil der være behov for
en relativt stor likvidbeholdning - fx fordi de står over for store nyinvesteringer, eller
fordi deres indtjening er relativt volatil.
ACE-fradraget virker således ved at styrke tilskyndelsen til at gennemføre egenkapitalfina-
sierede investeringer og ved at styrke tilskyndelsen til at anvende egenkapital fremfor gæld
ved finansieringen af erhvervsinvesteringer.
Side 2 af 2