SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om Danmarks Statistiks udgivelse Om usikkerhed i EU-SILC’s målinger af indkomstfordelingen (2013), til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

21. november 2016

J.nr. 16-1633027

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 58 af 25. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om Danmarks Statistiks udgivelse Om usikkerhed i EU-SILC’s målinger af indkomstfordelingen (2013), til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af Danmarks Statistiks udgivelse ”Om usikkerhed i EU-SILC’s målinger af

indkomstfordelingen” (2013), at Lovmodellen ikke medtager personer med de mest eks-

tremt høje indkomster samt ikke medtager negative indkomster, når man skal foretage

vurderinger af indkomstforskelle og ulighed – herunder opgøre Gini-koefficienten. Mini-

steren bedes på baggrund af dette oplyse følgende:

1) Hvad er baggrunden for, at man i Lovmodellen har foretaget dette metodiske valg?

2) Hvordan defineres de ”ekstremt høje indkomster”, der sorteres fra?

3) Er denne afgrænsning af negative indkomster og ”ekstremt høje indkomster” gennem-

gående i alle de beregninger, man har foretaget på baggrund af Lovmodellen i den seneste

udgivelse om ulighed i ”Fordeling og incitamenter 2016”?

4) Ministeren bedes fremsende en komparativ analyse, hvor der foretages en sammenlig-

ning mellem Lovmodellen eksklusive negativ indkomst og ”ekstremt høje indkomster”,

såvel som inklusive negativ indkomst og ”ekstremt høje indkomster” på Gini-koefficien-

ten for perioden 1994-2014.

5) Ministeren bedes oplyse, hvor stor en stikprøveusikkerhed, der er på Lovmodellen.

Svar

Lovmodellen frasorterer ikke personer med ekstremt høje indkomster eller negative indkomster

Det er ikke korrekt, at Lovmodellen ikke medtager ”personer med de mest ekstremt høje

indkomster samt ikke medtager negative indkomster” ved vurderinger af indkomstfor-

skelle, jf. spørgsmålet.

Der er dog i Lovmodellen tidligere sket en frasortering af personer med henholdsvis me-

get høje og meget lave (i betydningen betydeligt negative) indkomster, jf. boks 3.1 i publi-

kationen

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015, Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriet maj 2015.

Fra og med den nævnte publikation – herunder i den netop offentlig-

gjorte publikation

Fordeling og incitamenter 2016, Skatteministeriet oktober 2016

– er der imid-

lertid ikke sket en sådan frasortering.

Det har aldrig været tilfældet, at der ved opgørelse af de officielle, danske skøn for ind-

komstforskelle mv. baseret på Lovmodellen, som er offentliggjort af skiftende ministerier

gennem de sidste årtier, generelt ikke er medtaget negative indkomster.

Den i spørgsmålet citerede oplysning i Danmarks Statistiks publikation

Om usikkerhed i

EU-SILC’s målinger af indkomstfordelingen

(2013) henviser således til, at der i de årlige opgø-

relser, som foretages for OECD på basis af opgørelser på Lovmodellen, ikke medtages

visse specifikke indkomstkomponenter, som reducerer den disponible indkomst, herun-

der fx renteudgifter og indbetalinger til privattegnede pensionsordninger. Dette er i over-

ensstemmelse med den af OECD anvendte indkomstdefinition. I den definition af dispo-

nibel indkomst, som ministerierne anvender ved opgørelse af de officielle skøn for ind-

komstforskelle mv. baseret på Lovmodellen, indgår imidlertid (og har altid indgået) nega-

tive indkomstkomponenter.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om Danmarks Statistiks udgivelse Om usikkerhed i EU-SILC’s målinger af indkomstfordelingen (2013), til skatteministeren

Den tidligere anvendte afgrænsning

Baggrunden for, at der i Lovmodellen tidligere skete en frasortering af personer med hen-

holdsvis meget høje og meget lave disponible indkomster, var, at analyserne er baseret på

stikprøver og derfor er påvirket af stikprøveusikkerhed. Fx er den opgjorte udvikling i

Gini-koefficienten i nogen påvirket af, hvor mange personer med henholdsvis meget høje

og meget lave indkomster, der – tilfældigvis – indgår i stikprøverne i de enkelte år.

Dette forhold har imidlertid fået væsentligt mindre betydning, i takt med at Lovmodellen

ved fordelingsberegninger mv. er overgået til at benytte stikprøver på 1/3 af befolknin-

gen, hvor tidligere opgørelser byggede på stikprøver på 1/30 af befolkningen.

Personer med ”meget høje” indkomster var defineret som personer med en ækvivaleret

disponibel indkomst på over 20 mio. kr., mens personer med ”meget lave” indkomster

var defineret som personer med en negativ ækvivaleret disponibel indkomst på under

(minus) 5 mio. kr.

Det bemærkes, at sådanne meget høje eller meget lave opgjorte indkomster i et enkelt år i

mange situationer kan være misvisende for en persons reelle indkomstforhold set over en

lidt længere periode. Fx kan en ”meget høj” indkomst i et enkelt år afspejle, at personen

har fået udbetalt en indkomst, der reelt er optjent over en længere årrække. Det gælder fx

realiserede kursgevinster ved salg af aktier. Sådanne indkomster burde reelt indregnes pe-

riodiseret (hvorved den indkomst, der medregnes i år, kursgevinsten realiseres, ville blive

væsentligt lavere). En sådan teknisk beregningsmetode kan dog ikke altid laves i praksis.

Tilsvarende kan ”meget lave” indkomster blandt andet forekomme for selvstændige, der

foretager store skattemæssige afskrivninger e.l., eller personer, der realiserer et stort kurs-

tab ved salg af værdipapirer, de har ejet i en længere periode. Der kan også være tale om

”simple” indberetningsfejl, der ikke er blevet korrigeret.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at opgørelserne er baseret på oplysningerne om ind-

komstforhold mv., som ligningsmyndighederne havde på et konkret opgørelsestidspunkt i

starten af november måned. Disse oplysninger kan efterfølgende være blevet ændret –

men i hvilket omfang, det er sket, fremgår ikke af Lovmodellens data.

Overgangen til at medtage personer med henholdsvis meget høje og meget lave indkom-

ster i opgørelsen har isoleret set ført til en forøgelse af niveauet for de skønnede ind-

komstforskelle i befolkningen målt ved Gini-koefficienten med 0,2-0,4 pct.-point i de en-

kelte år i perioden 1993-2013,

jf. boks 3.1.

i publikationen

Familiernes økonomi – fordeling, fat-

tigdom og incitamenter 2015, Økonomi- og Indenrigsministeriet maj 2015.

Stikprøveusikkerhed ved lovmodelberegninger mv.

Overordnet set er stikprøveusikkerheden i Lovmodellen meget lille. Beregninger på stik-

prøven vil for alle praktiske formål give samme resultater som opgørelser baseret på til-

svarende registeroplysninger for hele befolkningen – bortset fra analyser af meget små

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om Danmarks Statistiks udgivelse Om usikkerhed i EU-SILC’s målinger af indkomstfordelingen (2013), til skatteministeren

delgrupper af befolkningen, fx grupper på mindre end 1.000 personer. Der er i øvrigt mu-

lighed for at lave analyser på basis af oplysninger for hele befolkningen i sådanne tilfælde.

Den usikkerhed, der er knyttet til beregninger med lovmodellen, afspejler i højere grad

usikkerhed ved fremskrivning af registeroplysninger fra dataåret til et senere år, samt at de

grundlæggende registeroplysninger i nogle tilfælde kan være ufuldstændige. Der kan ikke

angives præcise mål for usikkerheden på lovmodelberegninger. Usikkerheden vil variere

for de forskellige typer af opgørelser.

Side 4 af 4