SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om at opgøre fordelingen af den skattelettelse i antal kroner, det måtte give at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, opgjort på kommuner i 2025, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

Klik og vælg dato

J.nr. 2017 - 6042

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 576 af 31. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 573: Spm. om at opgøre fordelingen af den skattelettelse i antal kroner, det måtte give at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, opgjort på kommuner i 2025, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opgøre fordelingen af den gns. skattelettelse i antal kroner, det måtte

give at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget samt og udvidelsen af grundlaget for be-

skæftigelsesfradrag, opgjort på kommuner i 2025. I opgørelsen bedes de kommuner, hvor

borgerne gennemsnitligt opnår den største skattelettelse ved, at loftet over beskæftigelses-

fradraget afskaffes og grundlaget for beskæftigelsesfradrag udvides, pr. 1000 indbygger

fremgå først.

Svar

Regeringen har med skatteudspillet

”Sådan forlænger vi opsvinget – Jobreformens fase II”

fore-

slået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, at det

bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv at be-

stemme, hvad deres penge bruges på.

I udspillet indgik et forslag om at nedsætte registreringsafgiften, så det bliver billigere at

købe en bil, og i forlængelse heraf har regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september

2017 indgået en aftale om

Omlægning af bilafgifterne.

Initiativerne i skatteudspillet (ekskl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnes

samlet set at sænke skatterne med ca. 21 mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Arbejdsud-

buddet skønnes at blive øget med ca. 6.800 personer og strukturelt BNP med knap 6 mia.

kr.

Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres med ca.

21.000. Jobreformens fase II vil dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.

Beskæftigelsesfradraget udgør i 2018 9,50 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-

trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 33.300 kr. Frem til 2022 for-

højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 37.400 kr.

(2018-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag. I 2018 er den skatte-

mæssige fradragsværdi ca. 26,9 pct. i en gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat. Frem til

2019 reduceres den skattemæssige fradragsværdi til ca. 24,9 pct. Det maksimale beskæfti-

gelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 351.000 kr. (2018-niveau).

Som led i regeringens skatteudspil foreslås, at grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvi-

des til også at omfatte pensionsindbetalinger (baseudvidelse), samt at loftet over beskæfti-

gelsesfradraget fjernes. Samtidig foreslås et jobfradrag, der indkomstaftrappes, således at

det målrettes de laveste arbejdsindkomster.

Forslagene om et jobfradrag hhv. ændringerne i beskæftigelsesfradraget skal ses i sam-

menhæng. For det første har baseudvidelsen betydning for jobfradraget, herunder især

indkomstaftrapningen af jobfradraget. For det andet har en del af forhøjelsen af det mak-

simale beskæftigelsesfradrag til formål at opveje indkomstaftrapningen af jobfradraget for

at modvirke en højere marginalskat og dermed et lavere arbejdsudbud. På den baggrund

Inkl. forslaget om at sænke registreringsafgiften skønnes udspillet samlet set at sænke skatter og afgifter med ca. 23 mia.

kr. målt i umiddelbar virkning samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og strukturelt BNP med godt 6�½ mia.

kr.

Side 2 af 6

kan forslagene om et jobfradrag hhv. at ændre i beskæftigelsesfradraget ikke meningsfuldt

holdes adskilte, og de ønskede beregninger vedrørende beskæftigelsesfradraget er derfor

suppleret med virkningerne af jobfradraget.

Det skønnes, at i hele landet vil ændringerne i beskæftigelsesfradraget medføre en skatte-

nedsættelse for ca. 385 personer pr. 1.000 indbyggere. Den gennemsnitlige skattenedsæt-

telse pr. indbygger som følge af baseudvidelsen skønnes til ca. 70 kr., mens den gennem-

snitlige skattenedsættelse ved forhøjelse og afskaffelse af loftet skønnes til ca. 1.900 kr.

Dertil kommer en skattenedsættelse på i gennemsnit 1.000 kr. pr. indbygger som følge af

jobfradraget, hvorved den samlede skattenedsættelse for disse elementer udgør ca. 2.960

kr.,

jf. tabel 1,

der endvidere viser den ønskede kommunefordeling.

Side 3 af 6

Tabel 1. Gennemsnitlig skattenedsættelse pr. indbygger ved ændringer i beskæftigelsesfradraget og

indførelse af et jobfradrag (2025-regler i 2018-niveau)

Gns. skattenedsættelse pr. indbygger

Antal med Udvidelse

ændring i af grundlag Afskaffelse

beskæft.-

for

af loft over

fradrag pr.

beskæft.-

1.000 indb.

fradrag

450

435

425

420

415

410

405

400

395

100

3.120

1.630

2.560

1.970

3.560

2.820

1.850

2.220

1.700

1.800

1.790

2.830

3.770

1.530

2.530

1.630

1.930

1.520

1.540

1.640

1.720

1.940

1.830

4.990

1.580

1.870

1.860

1.330

2.120

1.760

2.010

2.110

Jobfradrag

inkl.

indkomst-

aftrapning

910

1.160

960

1.120

680

730

1.000

1.050

1.190

950

1.150

870

840

670

1.190

850

1.130

1.140

1.160

1.140

1.090

1.060

540

1.130

1.080

1.010

1.200

980

950

990

Samlet

ændring af

beskæft.-

fradrag

3.170

1.710

2.620

2.050

3.590

2.860

1.910

2.290

1.790

1.850

1.880

2.880

2.870

3.810

1.620

2.580

1.720

2.000

1.610

1.630

1.720

1.810

2.010

1.900

5.020

1.670

1.950

1.910

1.430

2.180

1.830

2.070

2.170

Samlet

ændring,

beskæft.-

fradrag og

jobfradrag

4.070

2.870

3.580

3.170

4.280

3.590

2.900

3.340

2.990

2.800

3.020

3.750

3.720

4.470

2.810

3.430

2.850

3.140

2.750

2.790

2.860

2.890

3.070

2.960

5.570

2.800

3.040

2.920

2.630

3.160

2.770

3.050

3.160

fortsættes

2018-niveau

Egedal

Billund

Lejre

Favrskov

Allerød

Frederiksberg

Glostrup

Skanderborg

Hedensted

Tårnby

Rebild

Hillerød

Solrød

Lyngby-Taarbæk

Varde

Vallensbæk

Lemvig

Ringsted

Herning

Holstebro

Viborg

Esbjerg

Silkeborg

Kolding

Gentofte

Ringkøbing-

Skjern

Middelfart

Hvidovre

Skive

Frederikssund

Vejle

Køge

Gribskov

Side 4 af 6

Tabel 1. Gennemsnitlig skattenedsættelse pr. indbygger ved ændringer i beskæftigelsesfradraget og

indførelse af et jobfradrag (2025-regler i 2018-niveau)

Gns. skattenedsættelse pr. indbygger

Antal med Udvidelse

ændring i af grundlag Afskaffelse

beskæft.-

for

af loft over

fradrag pr.

beskæft.-

1.000 indb.

fradrag

395

390

385

380

100

2.600

2.910

1.870

4.510

1.980

1.500

1.530

1.510

1.690

1.340

1.890

2.300

3.760

5.000

1.340

1.460

1.700

1.420

1.900

3.130

2.160

1.800

2.320

1.410

1.770

1.450

1.580

1.540

1.470

1.640

1.590

1.790

1.420

Jobfradrag

inkl.

indkomst-

aftrapning

860

850

900

550

900

1.140

1.180

1.200

1.130

1.290

1.060

830

660

590

1.200

1.180

1.030

1.180

1.000

740

900

1.010

780

1.130

1.020

1.190

1.070

1.060

1.120

1.010

1.090

940

1.170

Samlet

ændring af

beskæft.-

fradrag

2.650

2.960

1.920

4.540

2.030

1.580

1.620

1.600

1.750

1.440

1.960

2.350

3.800

5.040

1.440

1.560

1.770

1.510

1.960

3.170

2.220

1.860

2.360

1.500

1.840

1.550

1.650

1.620

1.540

1.710

1.670

1.850

1.510

Samlet

ændring,

beskæft.-

fradrag og

jobfradrag

3.500

3.810

2.820

5.090

2.930

2.720

2.800

2.810

2.880

2.730

3.020

3.180

4.460

5.630

2.640

2.740

2.800

2.690

2.960

3.910

3.120

2.880

3.140

2.630

2.860

2.740

2.720

2.680

2.670

2.720

2.760

2.790

2.680

fortsættes

2018-niveau

Roskilde

Fredensborg

Herlev

Rudersdal

København

Ikast-Brande

Mariagerfjord

Jammerbugt

Faxe

Vesthimmerlands

Sorø

Greve

Furesø

Hørsholm

Thisted

Hjørring

Aalborg

Vejen

Hele landet

Dragør

Ballerup

Rødovre

Gladsaxe

Struer

Fredericia

Brønderslev

Næstved

Horsens

Randers

Odder

Syddjurs

Høje-Taastrup

Frederikshavn

Side 5 af 6

Tabel 1. Gennemsnitlig skattenedsættelse pr. indbygger ved ændringer i beskæftigelsesfradraget og

indførelse af et jobfradrag (2025-regler i 2018-niveau)

Gns. skattenedsættelse pr. indbygger

Antal med Udvidelse

ændring i af grundlag Afskaffelse

beskæft.-

for

af loft over

fradrag pr.

beskæft.-

1.000 indb.

fradrag

380

375

370

365

360

355

350

345

340

330

320

315

100

1.680

1.740

1.520

1.840

1.430

1.330

1.600

1.620

2.340

1.160

1.320

1.430

1.160

1.620

1.500

1.400

1.310

1.530

1.380

1.490

1.550

1.420

1.020

1.270

1.360

1.340

1.290

1.310

1.010

1.060

1.380

880

1.020

Jobfradrag

inkl.

indkomst-

aftrapning

1.030

1.010

1.150

880

1.100

1.160

1.070

1.020

910

1.270

1.190

1.110

1.220

940

1.110

1.040

1.120

940

1.080

1.050

930

1.160

1.090

980

1.230

1.060

940

1.040

1.110

880

1.150

1.010

Samlet

ændring af

beskæft.-

fradrag

1.740

1.810

1.610

1.900

1.520

1.410

1.690

1.680

2.390

1.260

1.410

1.520

1.250

1.690

1.590

1.470

1.390

1.590

1.460

1.570

1.610

1.480

1.110

1.350

1.420

1.440

1.360

1.370

1.110

1.140

1.440

970

1.120

Samlet

ændring,

beskæft.-

fradrag og

jobfradrag

2.770

2.810

2.750

2.780

2.620

2.570

2.770

2.710

3.300

2.530

2.600

2.630

2.470

2.630

2.700

2.510

2.540

2.530

2.620

2.540

2.400

2.280

2.440

2.400

2.670

2.420

2.310

2.160

2.260

2.320

2.120

2.130

2018-niveau

Stevns

Holbæk

Haderslev

Aarhus

Aabenraa

Norddjurs

Sønderborg

Halsnæs

Helsingør

Morsø

Nordfyns

Assens

Tønder

Kalundborg

Kerteminde

Slagelse

Faaborg-Midtfyn

Odense

Nyborg

Svendborg

Albertslund

Brøndby

Bornholm

Guldborgsund

Vordingborg

Læsø

Odsherred

Ishøj

Samsø

Lolland

Fanø

Langeland

Ærø

Anm.: Fordelingen på de enkelte elementer afhænger af beregningsrækkefølgen.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætnin-

gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Side 6 af 6