SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om at oplyse og specificere samtlige konkrete forudsætninger i antal kroner, der er lagt til grund for henholdsvis en enlig HK’er og en enlig direktørs rådighedsbeløb anvendt i Venstreregeringens Jobreform II, til finansministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

27. september 2017

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 570 (Alm. del) af 13.

september 2017 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse og specificere samtlige konkrete forudsætninger i antal kro-

ner, der er lagt til grund for henholdsvis en enlig HK’er og en enlig direktørs rå-

dighedsbeløb anvendt i Venstreregeringens Jobreform II, jf. svaret på SAU alm.

del

–

spørgsmål 28, og ligeledes ønskes oplyst de konkrete forudsætninger i antal

kroner, der er lagt til grund for en enlig HK’ers og en enlig direktørs rådighedsbe-

løb, som det anvendes i den nuværende regerings udspil ”Sådan forlænger vi op-

svinget”

–

herunder de konkret antagede boligudgifter.

Svar

I forbindelse med offentliggørelsen af Venstreregeringens helhedsplan

DK2025

–

Et stærkere Danmark

blev der foretaget en lang række familietypeberegninger. I den

pågældende besvarelse af

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 28 fra den 11. oktober 2016

blev

der udleveret familietypeberegninger for

direktørfamilie med to børn i ejerbolig, ufaglært

HK’er uden børn i lejebolig, LO-par

med to børn i ejerbolig

højtlønnet funktionærfamilie

med to børn i ejerbolig.

Der blev således ikke foretaget familietypeberegninger for en

enlig direktør

i den

pågældende besvarelse. Imidlertid indeholdt publikationen

DK2025

–

Et stærkere

Danmark

familietypeberegninger for en

enlig direktør i ejerbolig.

Til sammenligning indeholdt udspillet

Sådan forlænger vi opsvinget

familietypebereg-

ninger for en

enlig direktør i lejebolig.

Da ingen af udspillene indeholdt andre enlige

direktører vil sammenligningen altså bygge på to familietyper, der afviger i bolig-

form.

Nedenstående sammenligning af de beregningsmæssige forudsætninger for de to

efterspurgte familietyper tager udgangspunkt i de beregnede rådighedsbeløb i de

anvendte grundforløb i publikationerne

DK2025

–

Et stærkere Danmark

Sådan

forlænger vi opsvinget.

Grundforløbet viser familietypernes beregnede rådighedsbeløb eksklusiv virknin-

gen af udspillene, og kan derfor bruges til at illustrere ændringer i de beregnings-

tekniske forudsætninger. Forskelle i grundforløbene kan imidlertid også skyldes

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om at oplyse og specificere samtlige konkrete forudsætninger i antal kroner, der er lagt til grund for henholdsvis en enlig HK’er og en enlig direktørs rådighedsbeløb anvendt i Venstreregeringens Jobreform II, til finansministeren

Side 2 af 5

mellemliggende ændringer i pris- og lønudviklingen eller ændringer i skattesyste-

met mv. Fx medførte

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

fra november 2016 bl.a., at

bundskattesatsen blev hævet, og satserne for grøn check blev ændret.

Da ændringer i pris- og lønudviklingen og ændringer i skattesystemet ikke er be-

regningstekniske forudsætninger, er disse ændringer blevet indregnet i grundforlø-

bet for familietypeberegningerne fra publikationen

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

Tabel 1 viser forskellene i de beregningstekniske forudsætninger for en

enlig HK’er,

der blev benyttet ved beregningerne af ændringer i rådighedsbeløbet i publikatio-

nerne

DK2025

–

Et stærkere Danmark

Sådan forlænger vi opsvinget.

Af tabellen ses det, at den

enlige HK’er

har en

lønindkomst (ekskl. ATP og arbejdsmar-

kedspension),

der er 5.400 kr. højere i publikationen

Sådan forlænger vi opsvinget

end i

publikationen

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

Det skal bemærkes, at Finansministeriet har øget den

enlige HK’ers

lønindkomst

med 8.600 kr. som følge af omlægning til aldersopsparing, idet det antages, at der

efter skat indbetales 5.100 kr. til ordningen. Den forudsatte

lønindkomst (ekskl. ind-

betalinger til ATP og arbejdsmarkedspension)

før omlægning til aldersopsparing er

Sådan forlænger vi opsvinget

derfor reelt 3.200 kr. lavere end i publikationen

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

Den højere

lønindkomst (ekskl. ATP og arbejdsmarkedspension)

som følge af antagelsen

om omlægning til aldersopsparing medfører, at den

enlige HK’er

modtager 100 kr.

mindre i boligstøtte. Den

enlige HK’er

har derfor sammenlagt en samlet indkomst,

der er 5.300 kr. højere i publikationen

Sådan forlænger vi opsvinget

end i publikationen

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

Den højere lønindkomst medfører endvidere at den

enlige HK’er

i publikationen

Sådan forlænger vi opsvinget

betaler 400 kr. mere i arbejdsmarkedsbidrag og 1.900 kr.

mere i indkomstskat end den

enlige HK’er

fra publikationen

DK2025

–

Et stærkere

Danmark.

Sammenlagt medfører forskellene i de beregningstekniske forudsætninger, at den

enlige HK’er i lejebolig

fra publikationen

Sådan forlænger vi opsvinget

har en

disponibel

indkomst før boligudgifter,

der er 3.000 kr. højere end i publikationen

DK2025

–

stærkere Danmark

I forhold til publikationen

DK2025

–

Et stærkere Danmark

er der i

Sådan forlænger vi

opsvinget

blevet ændret i de bagvedliggende forudsætninger vedrørende boligudgif-

ter. I førstnævnte publikation har den

enlige HK’er

årlige boligudgifter for 53.700

kr., mens den

enlige HK’er

i sidstnævnte publikation har boligudgifter for 75.600

kr., svarende til medianhuslejen for de 25 pct. boligstøttemodtagere i København

Det bemærkes, at i

Sådan forlænger vi opsvinget

er det beregningsteknisk antaget, at indbetalinger til aldersopsparing indgår i

rådighedsbeløbet på samme måde som anden beskattet opsparing i familietypeeksemplerne til præsentationen af JobRe-

form II. Det betyder, at de forudsatte omlægninger til aldersopsparing isoleret set bidrager til at øge rådighedsbeløbet.

Side 3 af 5

med de højeste huslejer blandt personer med en lønindkomst omtrent svarende til

HK’eren på mindsteløn.

Den

enlige HK’er

fra publikationen

Sådan forlænger vi opsvin-

get

har således boligudgifter, der er 22.000 kr. højere end i publikationen

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

De ændrede løn- og boligforhold medfører, at den

enlige HK’er

i lejebolig

i publikati-

onen

Sådan forlænger vi opsvinget

har en 18.900 kr. lavere

rådighedsbeløb efter boligudgifter

end i publikationen

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

Tabel 1

Forskellene i de beregningstekniske forudsætninger for en

enlig HK’er i lejlighed

mellem udspillene

DK2025

–

Et stærkere Danmark

Sådan forlænger vi opsvinget

DK2025

–

stærkere Dan-

mark

Lønindkomst (ekskl. indbetalinger til ATP og fra-

dragsberettiget arbejdsmarkedspension)

Samlet indbetaling til ATP

Bruttoløn (ekskl. indbetalinger til fradragsberetti-

gede arbejdsmarkedspension)

Overførselsindkomst

Samlet indkomst

Fagforeningskontingent

A-kassekontingent

Efterlønsbidrag

Samlet indbetaling til ATP

Arbejdsmarkedsbidrag

Indkomstskat

Rådighedsbeløb før boligudgifter

Boligudgift

Rådighedsbeløb efter boligudgifter

217.500

3.400

220.900

7.500

228.300

6.100

5.500

6.000

3.400

17.400

47.400

142.500

53.700

88.800

Sådan forlænger

vi opsvinget

222.900

3.400

226.300

7.400

233.700

6.100

5.500

6.000

3.400

17.800

49.300

145.500

75.600

69.800

Forskel

5.400

-100

5.300

400

1.900

3.000

22.000

-18.900

Anm.: Alle beløb er opgjort efter 2023 regler i 2018 pris- og lønniveau. Det bemærkes, at pris- og

lønudviklingen er blevet opdateret siden offentliggørelsen af

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

Ligeledes

bemærkes det, at satserne for ATP-bidrag er opdateret sidenhen. Endelig bemærkes det, at det som følge

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

fra november 2016 blev ændret i bundskattesatsen og satserne

for grøn check. I ovenstående sammenligning er der korrigeret for disse ændringer, således at fx

indkomstskat

i begge tilfælde afspejler den opdaterede pris- og lønudvikling, satserne for ATP-bidrag og

ændringerne i skattesystemet.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens familietypemodel.

Tabel 2 viser forskellene i de beregningstekniske forudsætninger for en enlig di-

rektør, der blev benyttet ved beregningerne af ændringer i rådighedsbeløbet i pub-

likationerne

DK2025

–

Et stærkere Danmark

Sådan forlænger vi opsvinget.

Beregningsteknisk er det forudsat i publikationen

Sådan forlænger vi opsvinget,

at den

enlige direktør tjener det dobbelte af en privatansat funktionær. Dette medfører,

at den enlige direktør har en

lønindkomst (ekskl. indbetalinger til ATP og arbejdsmar-

kedspension),

der er 2.000 kr. højere end det, der blev forudsat i publikationen

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

Side 4 af 5

I modsætning til den

enlige HK’er,

er der i beregningerne fra publikationen

Sådan

forlænger vi opsvinget

ikke antaget, at den

enlige direktør i lejebolig

omlægger til aldersop-

sparing, fordi direktøren betaler topskat.

Som følge af de ændrede beregningstekniske antagelser vedrørende boligform, har

den

enlige direktør i lejebolig

ikke en

nettoudgift vedrørende ejerbolig

på 10.800 kr. som

følge af udgifter til reparation og vedligeholdelse, ejendomsskat og rentebetalinger.

Forskellene i lønindkomst og

nettoindkomst vedrørende ejerbolig

medfører, at den

enlige

direktør i lejebolig

fra publikationen

Sådan forlænger vi opsvinget

har en samlet indkomst,

der er 8.800 kr. højere end den

enlige direktør i ejerbolig

fra publikationen

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

Det bemærkes, at den

enlige direktør i lejebolig

fra publikationen

Sådan forlænger vi

opsvinget

betaler 2.300 kr. mindre i fagforeningskontingent end den

enlige direktør

ejerbolig

fra

DK2025

–

Et stærkere Danmark.

I sidstnævnte publikation betales et

fagforeningskontingent svarende til en privatansat funktionær (DJØF).

Da boligejere bl.a. kan trække renteudgifter fra i sin skattepligtige indkomst, med-

fører den lavere lønindkomst, og de ændrede boligforhold, at den

enlige direktør i

lejebolig

fra publikationen

Sådan forlænger vi opsvinget

betaler 6.100 kr. mere i ind-

komstskat end den

enlige direktør i ejerbolig

fra publikationen

DK2025

–

Et stærkere

Danmark

og 200 kr. mindre i arbejdsmarkedsbidrag.

Sammenlagt medfører forskellene i de beregningstekniske forudsætninger, at den

enlige direktør i lejebolig

har en

disponibel indkomst før boligudgifter,

der er 5.200 kr. højere

end den

enlige direktør i ejerbolig.

Da de ændrede boligforhold medfører, at den

enlige direktør i lejebolig

har boligudgif-

ter, der er 19.900 kr. højere end den

enlige direktør i ejerbolig,

har førstnævnte imid-

lertid en 14.700 kr. lavere

disponibel indkomst efter boligudgifter.

Endeligt bemærkes det, at der til familietypeberegningerne i publikationen

Sådan

forlænger vi opsvinget

i modsætningen til i publikationen

DK2025

–

Et stærkere Dan-

mark

blev gjort beregningstekniske forudsætninger vedrørende familietypernes

pensionsindbetalinger. Således er det forudsat, at den

enlige HK’er i lejebolig

indbeta-

ler 17.200 kr. til en fradragsberettiget pensionsordning (før arbejdsmarkedsbidrag),

mens den

enlige direktør i lejebolig

indbetaler 178.700 kr. til pension. (før arbejdsmar-

kedsbidrag)

Side 5 af 5

Tabel 2

Forskellene i de beregningstekniske forudsætninger for en enlig direktør mellem udspillene

DK2025

–

stærkere Danmark

Sådan forlænger vi opsvinget

DK2025

–

Et stærkere

Danmark

Lønindkomst (ekskl. indbetalinger til

ATP og arbejdsmarkedspension)

Samlet indbetaling til ATP

Bruttoløn (ekskl. indbetalinger til

arbejdsmarkedspension)

Beregnet afkast af egen bolig

Udgifter til reparation og vedligehol-

delse af hus

Ejendomsskat

Prioritetsrenter

Nettoindkomst vedrørende ejer-

bolig

Samlet indkomst

Fagforeningskontingent

A-kassekontingent

Efterlønsbidrag

Samlet indbetaling til ATP

Arbejdsmarkedsbidrag

Skat

Heraf ejendomsværdiskat

Rådighedsbeløb før boligudgift

Boligudgift

Rådighedsbeløb efter boligudgift

1.045.900

3.400

1.049.300

55.700

14.100

10.200

42.300

-10.800

1.038.500

6.100

5.500

6.000

3.400

83.700

394.900

8.200

538.800

55.700

483.100

Sådan forlænger vi

opsvinget

1.043.800

3.400

1.047.200

3.800

5.500

6.000

3.400

83.500

400.900

544.000

75.600

468.400

Forskel

-2.000

-55.700

-14.100

-10.200

-42.300

10.800

8.800

-2.300

-200

6.100

-8.200

5.200

19.900

-14.700

Anm.: Note 1): Afkastet af egen bolig tillægges boligejeres disponible indkomst med henblik på, at deres

indkomstforhold kan sammenlignes med indkomstforholdene for lejere, hvor sidstnævnte skal afholde

udgifter til husleje.

Note 2): Boligudgiften for ejere er i familietypemodellen beregningsteknisk forudsat at svare til det

beregnede afkast af egen bolig, og indeholder således ikke boligskatter og udgifter til vedligeholdelse

mv.

Jf. anmærkningstekst til tabel 1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens familietypemodel.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister