Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1691045_0001.png
22. november 2016
J.nr. 16-1711984
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 57 af 13. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at redegøre for virkningen på uligheden af regeringens forslag til lavere boligbeskatningssatser, til skatteministeren
1691045_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for virkningen på uligheden af regeringens forslag til lavere
boligbeskatningssatser. Der bedes taget udgangspunkt i boliger med en værdi på 1, 2, 3, 4,
5, 6, 7, 8, 9 og 10 mio. kr. Virkningen på disse boligtyper bedes udregnet ud fra følgende
scenarier:
1. De nuværende satser for ejendomsværdiskat fastholdes og den nuværende beløbs-
grænse fastholdes.
2. Scenarier, hvor man foretager samtlige kombinationer af følgende satser og be-
løbsgrænser:
Almindelig sats på 0,6 pct., 0,8 pct. og 1 pct.
Høj sats på 1 pct., 2 pct. og 3 pct.
Beløbsgrænse på henholdsvis 3,040 mio. kr., 4,0 mio. kr., 5,0 mio. kr. og 6,0
mio. kr.
Dette bedes opgjort på Gini-koefficienten og på følgende måder: (1) Ud fra de umiddel-
bare provenu- og fordelingsvirkninger af de forskellige initiativer, (2) virkningerne efter
tilbageløb men uden adfærd/dynamiske effekter og (3) efter tilbageløb og adfærd. Dette
bedes opgjort årligt fra 2017-2025 og i 2040.
Svar
Boligudspillet skønnes, at medføre en begrænset reduktion i indkomstforskellene målt
ved Gini-koefficienten,
jf. SAU alm. del svar 22.
Der er uklart, om der i spørgsmålet efterspørges typeberegninger (regneeksempler på
udvalgte ejendomstyper) eller repræsentative registerberegninger på alternative ejendoms-
værdiskatningsmodeller.
Såfremt der ønskes fordelingsberegninger på registerdata, er det nødvendigt at præcisere,
hvilket beskatningsgrundlag, der ønskes benyttet i beregningerne (dvs. skattestopsgrund-
lag eller vurderingsgrundlag). Boligudspillet forudsætter, at omlægningen af ejendoms-
værdiskatten i 2021 skal være provenuneutral i forhold til gældende regler. Det fremgår
ikke af spørgsmålet, hvordan et eventuelt merprovenu eller mindreprovenu skal hhv.
forvaltes eller finansieres. Det er ikke muligt at belyses fordelingsvirkninger uden disse
oplysninger.
Det bemærkes endvidere, at de i spørgsmålet nævnte scenarier indebærer fordelingsbe-
regninger på 36 forskellige kombinationer af ejendomsværdiskattens satser og beløbs-
grænser, hvilket i givet fald ville være overordentligt ressourcekrævende.
Side 2 af 2