Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1. marts 2018
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 564 (Alm. del) af 30.
august 2017 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes angive effekten af Jobreform II på disponibel indkomst opdelt
på deciler, idet fordelingseffekten af samtlige finansieringselementer indregnes. I
sit svar bedes ministeren samtidig oplyse den isolerede effekt af hvert finansie-
ringselement. Endvidere bedes ministeren oplyse Gini-effekten af reformen inkl.
finansieringselementer.
Med udspillet
Sådan forlænger vi opsvinget
–
Jobreformens fase II
er der lagt op til en
reduktion i skatter og afgifter på samlet set ca. 23,2 mia. kr., svarende til ca. 15,1
mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd i 2025.
Lempelser af skatter og afgifter (inkl. biler) i udspillet skønnes at indebære en for-
delingsvirkning svarende til en stigning i Gini-koefficienten på 0,46 pct.-point.
Siden udspillet er tre af de foreslåede lempelser gennemført i forbindelse med
hhv.
Aftale om omlægning af bilafgifterne af 21. september 2017
og
Aftale om Finansloven
for 2018 af 8. december 2017.
Det gælder forslaget om nedsættelse af registreringsaf-
giften samt fjernelse af skatten på fri telefon og udligningsskatten på pensionsud-
betalinger.
De øvrige dele af udspillet er i en reduceret form gennemført ved
Aftale om lavere
skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018.
Aftalen inde-
bærer en reduktion i skatten på samlet set 6,8 mia. kr., svarende til 5,0 mia. kr.
opgjort efter tilbageløb og adfærd i 2025. Lempelserne skønnes at have en forde-
lingsvirkning svarende til en stigning i Gini-koefficienten på 0,08 pct.-point.
Lempelserne finansieres af de afsatte puljer i forbindelse med
Jobreform fase I
og fra
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,
af en lavere forhøjelse af investeringsrammen, af
midler fra den manglende kommuneskattenedsættelse samt af bidrag fra det fi-
nanspolitiske råderum og fra justeringer på overførselsområdet.
Svar
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om effekten af Jobreform II på disponibel indkomst opdelt på deciler, til finansministeren
Side 2 af 3
Samlet set vurderes finansieringssiden at have en fordelingsvirkning svarende til
en stigning i indkomstforskellene på mellem 0,04 og 0,07 pct.-point målt ved
Gini-koefficienten afhængig af, hvad råderummet i udgangspunktet var tiltænkt
anvendt til (offentligt forbrug og/eller skattelempelser),
jf. nedenfor.
Dermed kan der opgøres en samlet fordelingsvirkning af
Aftale om lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
på mellem 0,12 og 0,15 pct.-
point målt ved Gini-koefficienten.
Af den samlede finansiering kommer 0,7 mia. kr. fra råderummet.. En fordelings-
virkning af råderumsfinansiering afhænger af, hvad der lægges til grund for den
alternative anvendelse af denne del af råderummet, dvs. om udgangspunktet er, at
råderummet alternativt er offentligt forbrug eller om det var tænkt som
finansiering af nye reformer fx lempelser af skatten på arbejde. Alt efter
udgangspunkt kan fordelingsvirkningen af den råderumsfinansiering, som indgår i
Aftale om lavere skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger,
skønsmæssigt
variere fra -0,01 og 0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Modsat træk på råderummet, hvor der i dette tilfælde ikke er noget klart princip
for opgørelse af fordelingsvirkningen, er formålet med puljerne fra
Jobreform fase I
og fra
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
foruddefineret til at blive udmøntet i Job-
reform fase II, og skal derfor ikke indgå med en fordelingsvirkning af, at puljerne
kunne være anvendt anderledes.
Offentlige investeringer tillægges ikke nogen umiddelbar fordelingsvirkning og
dermed tillægges en lavere forhøjelse af investeringsrammen heller ikke nogen
umiddelbar fordelingsvirkning.
I finansieringen indgår som nævnt også den afsatte pulje til en nedsættelse af
kommuneskatten. Da kommuneskatten ikke blev nedsat, indgår puljen i stedet
som finansiering af skattelempelserne i skatteaftalen. I dette tilfælde er det således
oplagt, hvilken udmøntning puljen oprindeligt var tiltænkt, og dermed hvilken
fordelingsvirkning der annulleres ved ikke at udmønte puljen på denne vis. Forde-
lingsvirkningen af midlerne fra manglende kommuneskattenedsættelse er således
opgjort som fordelingsvirkningen af en kommuneskattenedsættelse med modsat
fortegn, dvs. virkningen af at hæve kommuneskatten i en verden, hvor kommune-
skatterne var blevet nedsat for 0,24 mia. kr. jævnt fordelt over landet.
Virkningen af initiativerne i
Aftale om lavere skat på arbejde og større fradrag for pensions-
indbetalinger
for befolkningens disponible indkomster, herunder afledt indirekte
virkninger fra råderumsfinansiering, fordelt på indkomstdeciler fremgår af tabel 1.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 564: Spm. om effekten af Jobreform II på disponibel indkomst opdelt på deciler, til finansministeren
1862644_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Procentvis ændring i den disponible indkomst
1)
som følge af initiativerne i
Aftale om lavere skat på arbejde
og større fradrag for pensionsindbetalinger,
opdelt på indkomstdeciler, 2025 i 2018-niveau
Indkomstdecil
5.
6.
0,65
0,34
0,07
0,17
0,04
0,02
0,73
0,41
0,06
0,18
0,05
0,02
1.
Lempelser
Indførelse af et nyt pensionsfradrag
Udvidet af grundlag for beskæftigelses-
fradraget
Indførelse af et nyt jobfradrag
Forhøjelse af loftet over beskæftigelses-
fradraget
Reduktion af bundskattesatsen
0,19
0,09
0,04
0,03
0,00
0,02
2.
0,28
0,13
0,06
0,07
0,01
0,02
3.
0,36
0,17
0,07
0,09
0,02
0,02
4.
0,52
0,26
0,08
0,14
0,03
0,02
7.
0,78
0,47
0,05
0,18
0,06
0,02
8.
0,83
0,53
0,04
0,18
0,06
0,02
9.
0,87
0,59
0,03
0,17
0,06
0,02
10.
0,69
0,50
0,01
0,11
0,04
0,02
Finansiering
Deltagerbetaling for danskuddannelse
Opholdskrav for ret til dagpenge
Opholdskrav for at opnå ret til fuld
ressourceforløbsydelse, fleksløntilskud
og ledighedsydelse
Strammere opholdskrav for kontant-
hjælp og beskæftigelseskrav for ret til
uddannelses- eller kontanthjælp
Midler fra planlagt kommuneskattened-
sættelse
-0,80
-0,05
-0,05
-0,01
-0,29
-0,01
-0,04
-0,01
-0,09
-0,01
-0,03
0,00
-0,06
0,01
-0,02
0,00
-0,05
0,00
-0,01
0,00
-0,04
0,00
-0,01
0,00
-0,03
0,00
-0,01
0,00
-0,01
0,00
0,00
0,00
-0,02
0,00
0,00
0,00
-0,02
0,00
0,00
0,00
-0,67
-0,02
-0,21
-0,02
-0,03
-0,02
-0,01
-0,02
-0,01
-0,02
0,00
-0,02
0,00
-0,02
0,00
-0,02
0,00
-0,02
0,00
-0,02
Samlet (før råderumsfinansiering)
-0,61
-0,01
0,27
0,47
0,60
0,69
0,75
0,80
0,84
0,67
Råderumsfinansiering
–
off.forbrug
Råderumsfinansiering - Indkomstskat
-0,22
-0,07
-0,13
-0,07
-0,11
-0,08
-0,10
-0,08
-0,09
-0,09
-0,08
-0,09
-0,07
-0,09
-0,06
-0,10
-0,04
-0,10
-0,03
-0,13
Anm.: Personerne er inddelt i indkomstdeciler efter deres familieækvivalerede disponible indkomst og den angivne
virkning er opgjort som ændringen i denne indkomst
1) Samt afledt ækvivalent virkning fra råderumsfinansiering.
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister