Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1819387_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
16. november 2017
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30.
august 2017 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse den kombinerede virkning af skatteudspil (inklusiv alle
elementer herunder fri telefon og lavere registreringsafgift) og
vækst/erhvervsudspillet-udspillet for 1) den disponible indkomst for forskellige
familietyper (HK’er, LO’er, direktøren,
dagpengemodtageren, kontanthjælps-
modtageren, folkepensionisten, førtidspensionisten) og 2) opdelt i indkomstdeci-
ler, hvor den øverste decil er opgjort i percentiler.
Svar
Regeringen vil med udspillet
Sådan forlænger vi opsvinget
–
Jobreformens fase II
og er-
hvervs- og iværksætterudspillet
Sammen om fremtidens virksomheder
øge arbejdsud-
buddet og skabe en stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur.
Med udspillet til Jobreformens fase II ønsker regeringen bl.a. at hjælpe flere dan-
skere fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse ved at sænke skatten på arbejde
for almindelige danskere.
En
enlig HK’er
på mindsteløn vil som følge af udspillet få øget sit rådighedsbeløb
med ca. 5.000 kr., mens forøgelsen for en
enlig LO’er
vil være ca. 6.400 kr.,
jf. tabel
1.
Ved at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget ønsker regeringen at mindske
marginalskatten for en bred gruppe af skatteydere, da høje marginalskatter koster
vækst og beskæftigelse.
En isoleret lempelse i marginalskatten vil altid medføre, at de højeste indkomster
opnår de største gevinster i kroner og ører. Den
enlige direktør
med en årsindkomst
på omkring en mio. kr. vil derfor få øget sit rådighedsbeløb med 26.700 kr. som
følge af udspillet til Jobreformens fase II.
Da udspillet er målrettet personer i beskæftigelse, påvirkes derfor alene de familie-
typer, der har en arbejdsindkomst. Den
enlige dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager,
pensionist
og
førtidspensionist
har ingen arbejdsindkomst, og disses rådighedsbeløb
påvirkes derfor ikke af udspillet. Udspillet øger derfor den økonomiske tilskyndel-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om at oplyse den kombinerede virkning af skatteudspil for den disponible indkomst for forskellige familietyper, til finansministeren
1819387_0002.png
Side 2 af 6
se til at komme i beskæftigelse blandt modtagere af overførselsindkomst, herunder
dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
For yderligere beskrivelser af de enkelte initiativer i udspillet til Jobreformens fase
II henvises der til besvarelsen af
Skatteudvalgets spørgsmål nr. 569 af 31. august 2017.
I familietypeberegningerne er initiativerne vedrørende fjernelsen af beskatning af
fri telefon og lavere registreringsafgift ikke indregnet, da familietypemodellen ikke
indeholder antagelser vedrørende de enkelte familietypers adgang til fri telefon
eller bilkøb.
For beregninger af den skattemæssige værdi af fjernelsen af skat på fri telefon og
gevinsten ved lavere registreringsafgift for køb af de mest solgte bilmodeller i
Danmark henvises til besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 551 af 4. september
2017.
Tabel 1
Ændring i det reale rådighedsbeløb for familietyperne som følge af udspillet
Sådan forlænger vi opsvinget
–
Jobreformens fase II
(JRII) og erhvervs- og iværksætterudspillet
Sammen om fremtidens virksomheder
(EI)
ved fuld indfasning
Skattebeta- Disponibel
linger
indkomst
HK'er
LO'er
Direktør
Dagpengemodtager
Kontanthjælpsmodta-
ger
Pensionist
Førtidspensionist
67.100
126.500
484.400
61.200
33.200
53.100
67.000
158.100
237.300
554.300
166.600
107.200
162.900
172.600
Samlet
ændring
5.100
6.600
28.600
200
100
100
100
Ændring i
pct.
3,2
2,8
5,2
0,1
0,1
0,1
0,1
JRII
5.000
6.400
26.700
-
-
-
-
EI - aktier
-
100
1.600
-
-
-
-
EI - øvrig
100
100
400
100
100
100
100
Anm.: Skattebetalinger omfatter indkomstskat og AM-bidrag.
”-” angiver,
at gevinsten ved initiativerne er mindre
end 50 kr. De beskæftigede familietyper antages at have over 15 år til folkepensionsalderen, og opnår
dermed ikke det højeste fradrag for pensionsindbetalinger. HK’eren og LO’eren antages at indbetale 5.100
kr. til aldersopsparing. Familietyperne, der ikke er i beskæftigelse, antages ikke at indbetale til
fradragsberettigede pensionsordninger eller aldersopsparing. Nedsættelsen af registreringsafgiften og
ophævelse af reglerne for beskatning af fri telefon fra JRII indgår ikke i beregningerne.
Initiativerne vedrørende skat på aktieindkomst mv (initiativerne 1-4 og 6) fra erhvervs- og
iværksætterudspillet inddgår i
EI
–
aktie,
hvor virkningen er opgjort på indkomstpercentiler på baggrund af
Lovmodellens datagrundlag, jf. anmærkningsteksten til figur 1 og 2. For
fx LO’eren og direktøren er
virkningen således opgjort som den genenmsnitlige virkning for personer i hhv. 58. og 98. percentil. Alene
initiativerne vedrørende
afskaffelse af nøddeafgiften
(initiativ nr. 14) og
højere fradrag for forskning og udvikling
(initiativ nr. 18) indgår i
EI - øvrig.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel og lovmodellens
datagrundlag.
Med erhvervs- og iværksætterudspillet
Sammen om fremtidens virksomheder
ønsker
regeringen en stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur, hvor det bliver mere
nærliggende at starte, udvikle og investere i virksomheder. Regeringen vil med
udspillet endvidere forbedre vilkårene for erhvervslivet ved at komme med løs-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om at oplyse den kombinerede virkning af skatteudspil for den disponible indkomst for forskellige familietyper, til finansministeren
Side 3 af 6
ninger på de konkrete udfordringer, virksomhederne oplever som følge af bl.a.
globalisering og udviklingen af nye teknologier. Udspillet omfatter samlet set 22
initiativer. I familietypeberegninger er konsekvenserne af syv af disse initiativer
indregner.
For at indregne virkningen af initiativerne i erhvervs- og iværksætterudspillet ved-
rørende lempelser i beskatningen af aktieindkomst og afkast af opsparing i inve-
steringsforeninger er det umiddelbart nødvendigt at foretage beregningstekniske
antagelser om størrelsen af familietypernes formue, og hvilke typer af aktiver, fa-
milierne investerer i.
Det er imidlertid muligt at illustrere de fordelingsmæssige konsekvenser af initiati-
verne vedrørende lempelser i beskatningen af aktieindkomst og afkast af opspa-
ring i investeringsforeninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag, der in-
deholder detaljerede oplysninger om indkomster mv. for et repræsentativt udsnit
af befolkningen. Familietyperne kan herefter sammenholdes med personer i stik-
prøven med tilsvarende disponibel indkomst.
På baggrund af Lovmodellens datagrundlag skønnes det, at personer i samme
indkomstpercentil som den
enlige LO’er
i gennemsnit vil få forøget deres reale rå-
dighedsbeløb med omkring 100 kr. som følge af udspillets initiativer vedrørende
beskatning af aktieindkomst mv.,
jf. tabel 1.
Personer i samme indkomstpercentil som den
enlige direktør
skønnes tilsvarende i
gennemsnit at få øget deres reale rådighedsbeløb med ca. 1.600 kr. Det afspejler,
at denne gruppe i relativt stort omfang har formue placeret i aktier. Af den samle-
de forøgelse på 1.600 kr. kan ca. 600 kr. henføres til indførelse af aktiesparekonto,
mens virkningen af højere progressionsgrænse for aktieindkomst og indførelse af
investorfradrag udgør henholdsvis ca. 700 kr. og ca. 100 kr.
De øvrige familietyper ligger i de nedre percentiler, der i mindre omfang har aktier
og investeringsforeningsbeviser, og som derfor ikke i nævneværdig grad skønnes
at blive påvirket af initiativerne.
Når virkningen af henholdsvis afskaffelse af nøddeafgiften (initiativ nr. 14) og
højere skattefradrag for forskning og udvikling (initiativ 18) medregnes indebærer
de to udspil samlet set, at den enlige HK’er på mindsteløn vil opnå en stigning i
det reale rådighedsbeløb på 5.100 kr. mens typeeksemplet for
en direktør
vil opnår
en lempelse på 28.700 kr. når reformerne er fuldt indfaset.
Det bemærkes, at virkningen af afskaffelse af nøddeafgiften (initiativ nr. 14) er
indregnet på baggrund af familietypernes disponible indkomst, idet det lægges til
grund, at de lavere afgifter overvæltes i lavere priser for forbrugerne, og øger det
reale rådighedsbeløb proportionalt med den disponible indkomst.
Initiativet højere skattefradrag for forskning og udvikling (initiativ nr. 18) er ind-
regnet i familietypeberegningerne under antagelse om, at fradraget påvirker pro-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om at oplyse den kombinerede virkning af skatteudspil for den disponible indkomst for forskellige familietyper, til finansministeren
Side 4 af 6
duktiviteten omtrent som en nedsættelse af selskabsskattesatsen. Det skønnes, at
timelønningerne øges med ca. 0,05 pct., svarende til lønstigninger i den private
sektor på godt 400 mio. kr. Lønningerne i den offentlige sektor, satsregulerede
overførselsindkomster og §20-regulerede beløbsgrænser i skattelovgivningen
skønnes at stige tilsvarende.
Repræsentative fordelingsberegninger
Figur 1 viser stigningen i det reale rådighedsbeløb målt i pct. af den disponible
indkomst som følge af udspillet til Jobreformens fase II og erhvervs- og iværksæt-
terudspillet
Sammen om fremtidens virksomheder
fordelt på indkomstdeciler.
Af figuren ses det, at den relative stigning i rådighedsbeløbet øges på tværs af ind-
komstdecilerne som følge af regeringens udspil til Jobreformens fase II. Endvide-
re ses det, at fremgangen i rådighedsbeløbet er stigende henover indkomstdeciler-
ne, hvilket bl.a. følger af, at regeringen ønsker at øge gevinsten ved at være i be-
skæftigelse og sænke marginalskatten.
Endvidere bemærkes det, at den relative stigning i det reale rådighedsbeløb som
følge af udspillet til Jobreformens fase II for den 100. indkomstpercentilgruppe er
lavere end for de øvrige indkomstpercentiler i den 10. indkomstdecil,
jf. figur 2.
Dette skyldes, at udbytteindkomst (herunder aktieindkomst) udgør en langt større
andel af den disponible indkomst for denne percentil end for de lavere percentiler.
Da udspillet til Jobreformens fase II ikke lemper beskatningen af denne
indkomsttype medfører dette, at den relative stigning er mindre.
Endelig ses det, at procentvise stigning i det reale rådighedsbeløb også øges som
følge af erhvervs- og iværksætterudspillet på tværs af indkomstdecilerne, samt at
fremgangen er stigende henover indkomstdecilerne.
For yderligere dokumentation vedrørende fordelingsberegningerne af erhvervs- og
iværksætterudspillet henvises der til besvarelsen af
FIU (alm. del) spørgsmål nr. 528 af
31. august 2017.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 562: Spm. om at oplyse den kombinerede virkning af skatteudspil for den disponible indkomst for forskellige familietyper, til finansministeren
1819387_0005.png
Side 5 af 6
Figur 1
Virkningen af udspillet til Jobreformens fase II
(JRII) og erhvervs- og iværksætterudspillet (EI) på
indkomstdeciler
Pct.
4,5
4,0
3,5
3,0
Pct.
4,5
4,0
3,5
3,0
Figur 2
Virkningen af udspillet til Jobreformens fase II
(JRII) og erhvervs- og iværksætterudspillet (EI) på
indkomstpercentil 91 til 100
Pct.
4,5
4,0
3,5
3,0
Pct.
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
1
2
3
EI
4
5
6
7
8
JRII
9
10
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
91
92
93
EI
94
95
96
97
98
JRII
99
100
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Anm.: Inddelingen på indkomstdeciler og virkningen på forbrugsmulighederne er baseret på personernes
familieækvivalerede disponible indkomster. Dvs. familiens samlede disponible indkomst fordelt ligeligt på
familiens medlemmer, idet der i den samlede disponible indkomst indregnes stordriftsfordele. Lempelsen af
registreringsafgiften er indregnet i JRII på baggrund af husholdningernes køb af nye biler i 2014. Ophævelse
af reglerne for beskatning af fri telefon er indregnet i JRII på baggrund af de faktiske personer, der havde
adgang til fri telefon i 2014. Det bemærkes, at virkningen af JRII i ovenstående tabel er opgjort for hele
befolkningen, mens virkningen af JRII i pjecen
Sådan forlænger vi opsvinget
var opgjort for fuldtidsbeskæftigede.
I den samlede skattelempelse som følge af erhvervs- og iværksætterudspillet
Sammen om fremtiden virksomheder
er indregnet virkningerne af initiativerne nr. 1-4, 6, 14 og 18. Initiativerne indebærer samlet set et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 2.230 mio. kr. fuldt indfaset. Hertil kommer virkningerne af initiativ nr.
11 og 15, som endnu ikke er konkretiseret og derfor ikke indregnes i fordelingsberegningerne. For yderligere
beskrivelse af forudsætninger vedr. fordelingsberegningerne af erhvervs- og iværksætterudspillet henvises til
besvarelsen af FIU (alm. del) spørgsmål nr. 528 af 31. august 2017.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister