Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for virkningerne på den disponible indkomst af skatterefor-
men for den rigeste procentdel af danskerne samt for følgende grupper: 1) folkepensioni-
ster 2) førtidspensionister 3) ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Svar
Initiativerne præsenteret i
”JobReform fase II – Sådan forlænger vi opsvinget”
er målrettet perso-
ner i beskæftigelse. Formålet med reformen er således at styrke det økonomiske incita-
ment til at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst og til at øge ar-
bejdsudbuddet. Således vil også ledige, der kommer i beskæftigelse, få gavn af reformen,
mens personer, der varigt er uden for arbejdsmarkedet, i udgangspunktet ikke vil opnå en
nedsættelse af indkomstskatten. Personer, som køber bil, vil dog
–
uanset øvrige forhold
–
opnå en afgiftslempelse som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften.
Det er ikke entydigt, hvordan de i spørgsmålet nævnte grupper af overførselsindkomst-
modtagere skal afgrænses. Fx vil mange kontanthjælpsmodtagere set over et helt år både
have perioder med ledighed og perioder med beskæftigelse. På samme vis er der også
blandt modtagere af social pension, dvs. førtidspensionister og folkepensionister, perso-
ner, der samtidig har en arbejdsindkomst i løbet af året.
I besvarelsen er folkepensionister afgrænset som personer over 66 år, der har modtaget
social pension i løbet af året. Førtidspensionister er afgrænset som personer, der har
modtaget førtidspension i løbet af året. Kontanthjælpsmodtagere er afgrænset som perso-
ner, der i løbet af året har modtaget kontanthjælp, og som har haft begrænset beskæfti-
gelse. Således tages der udgangspunkt i registerbaserede oplysninger for grupper af fakti-
ske personer og ikke typeeksempler på en folkepensionist, en førtidspensionist og en
kontanthjælpsmodtager. For alle de i spørgsmålet nævnte grupper er foretaget særskilte
beregninger af virkningen på den disponible indkomst afhængigt af, om personerne har
arbejdsindkomst eller ej
1
.
Det er ligeledes ikke entydigt, hvad der forstås ved en persons disponible indkomst. I for-
delingsberegninger opgøres en persons disponible indkomst typisk ikke alene ud fra den
individuelle indkomst, men på baggrund af
familiens
samlede indkomst
–
ud fra en betragt-
ning om, at en persons forbrugsmuligheder afhænger af familiens samlede økonomi.
Dette er udgangspunktet for det indkomstbegreb, der anvendes ved beregning af de sam-
lede indkomstforskelle i befolkningen (målt ved Gini-koefficienten), den såkaldte ækviva-
lerede disponible indkomst
2
.
1
Det er i besvarelsen valgt ikke at skelne mellem arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodta-
gere, jf. den formelle visitering i kontanthjælpssystemet. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er kendeteg-
net ved en lav beskæftigelsesgrad og det kvantitative resultat for denne gruppe vurderes derfor ikke at adskille sig i væsent-
lig grad fra den opgjorte virkning for gruppen af kontanthjælpsmodtagere (helt) uden arbejdsindkomst.
Den ækvivalerede disponible indkomst opgøres som summen af familiemedlemmernes disponible indkomster korrigeret
for stordriftsfordele og fordelt ligeligt på alle familiens medlemmer. Familien er her defineret ved Danmarks Statistiks D-
2
Side 2 af 3
Således vil også personer, der ikke personligt opnår en skattenedsættelse som følge af ini-
tiativerne i JobReform II, men som deler husholdning med en person, der opnår en skat-
tenedsættelse, opnå en fremgang i den ækvivalerede disponible indkomst. I besvarelsen er
det derfor valgt at opgøre virkningerne af JobReform fase II på den ækvivalerede dispo-
nible indkomst.
For hele befolkningen indebærer initiativerne i JobRefom II en gennemsnitlig fremgang
på 2,2 pct. i de ækvivalerede disponible indkomster,
jf. tabel 1.
Den procent af befolknin-
gen, som har de højeste indkomster, opnår en gennemsnitlig fremgang på 2,9 pct. i de
ækvivalerede disponible indkomster. Folkepensionister og førtidspensionister opnår en
gennemsnitlig fremgang på hhv. 0,4 pct. og 0,7 pct., mens kontanthjælpsmodtagere i gen-
nemsnit opnår en fremgang på 0,6 pct.
Skelnes der mellem personer med arbejdsindkomst og personer uden arbejdsindkomst, er
fremgangen i den disponible indkomst størst blandt personer i grupperne med arbejds-
indkomst, hvilket afspejler, at reformen er målrettet personer med arbejdsindkomst. For
personerne helt uden arbejdsindkomst er fremgangen i den ækvivalerede disponible ind-
komst udtryk for, at andre personer i deres husholdning har arbejdsindkomst og dermed
opnår en lempelse, eller at de selv har opnået en lempelse som følge af forslaget om la-
vere registreringsafgift.
Tabel 1. Virkning på den ækvivalerede disponible indkomst af JobReform fase II
–
sådan forlænger
vi opsvinget
2018-niveau
Hele
befolk-
ningen
Top 1
pct.
1)
Folkepen-
sionister
Førtidspen-
sionister
Kontanthjælps-
modtagere
Indkomstændringer i pct.
Alle i gruppen
Personer med arbejdsindkomst
Personer uden arbejdsindkomst
2,2
2,6
0,7
2,9
3,0
2,0
0,4
1,0
0,2
0,7
0,8
0,6
0,6
0,8
0,5
Anm.: Afgrænsningen af personer med og uden arbejdsindkomst er baseret på den individuelle arbejdsindkomst, således
kan evt. ægtefæller eller samlevende have arbejdsindkomst i begge tilfælde. Fordelingsvirkningen ved lempelsen af regi-
streringsafgiften er indregnet som en ækvivalent indkomstændring for husholdningernes køb af nye biler. Denne virkning er
indregnet med fuldt gennemslag for de personer, som købte bil i 2014. Afgiftsnedsættelser for leasingbiler indgår ikke i op-
gørelsen.
1) Top 1 pct. er opgjort på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst, hvori kapital - og aktieindkomster indgår. For
personer med de 1 pct. højeste indkomster udgør kapital- og aktieindkomst en betydelig andel af de disponible indkomster.
Således vil der også i denne gruppe være personer uden arbejdsindkomst, men som følge af ægtefælles indkomst eller
som følge af indtægter fra kapital- og aktieindkomst er blandt de rigeste 1 pct.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2014.
familiebegreb, som overordnet set omfatter gifte og samlevende personer inkl. disses hjemmeboende børn. Dvs. personer,
som deler husholdning.
Side 3 af 3
