Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
27. september 2017
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 560 (Alm. del) af 30.
august 2017 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
I boks 2.2. i skatteudspillet redegøres for ændringerne i disponible indkomster for
en række grupper ved en fuldt indfaset skattereform. Ministeren bedes opgøre
ændringerne i den disponible indkomst i kroner og procent år for år og akkumule-
ret frem til 2023 med den indfasning af skattereformen, som regeringen foreslår.
Ministeren bedes derudover oversende en tilsvarende opstilling, hvor familiety-
perne antages at være henholdsvis under 50, 50, 60, 62 og 65 år?
Svar
Der efterspørges familietypeberegninger af ændringerne i den disponible indkomst
som følge af udspillet til Jobreformens fase II, hvor de pågældende familietypers
forudsættes at være henholdsvis under 50 år, 50 år, 60 år, 62 år og 65 år.
Typeberegningerne adskiller sig imidlertid alene aldersmæssigt for personer, der
har over 15 år til folkepensionsalderen, for personer der har mellem 15 år og 6 år
til folkepensionsalderen, og for personer der har fem år eller mindre til folkepen-
sionsalderen. Nedenstående beregninger er derfor alene foretaget for disse tre
aldersgrupper.
Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel er særligt velegnet til at illu-
strere ændringer i rådighedsbeløbet i et givet år som følge af ændringer i skatte- og
overførselssystemet for konkrete typeeksempler.
Familietypemodellen er derimod ikke beregnet til at følge en given familietype
over en årrække, da denne kun tager højde for regelændringer i skatte- og overfør-
selssystemet, og ikke ændrer på de grundlæggende forudsætninger familietyperne
bygger på, herunder fx alder og antal børn.
I nedenstående beregninger er det derfor antaget, at familietyperne er identiske
over tid, og dermed fx har samme alder. De beregningstekniske forudsætninger
for de pågældende familietyper i de tre aldersintervaller svarer til forudsætningerne
for de tilsvarende typeeksempler i besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 551 af
d. 4. september 2017.
Det indebærer blandt andet, at personer, der ikke betaler top-
skat, antages at indbetale det størst mulige beløb på en aldersopsparing ud af de
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk