SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om at redegøre for, hvad revision betyder og hvor store adfærdseffekter, herunder arbejdsudbudseffekter, man nu forventer, jf. anmærkningerne til bilag 2, til finansministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. februar 2018

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 558 (Alm. del) af 30.

august 2017

Spørgsmål

I anmærkningerne til

bilag 2a kan man læse, at ”Arbejdsudbudseffekterne af ned-

sættelser af registreringsafgiften er revideret ift. tidligere, da der er indikationer af,

at effekterne er lavere end hidtil antaget”. Ministeren bedes redegøre for 1) hvad

denne revision betyder og hvor store adfærdseffekter, herunder arbejdsudbudsef-

fekter, man nu forventer, 2) hvilke indikationer der henvises til, 3) om revisionen

betyder, at de to tidligere sænkelser af registreringsafgiften var underfinansierede,

og 4) hvad det i så fald betyder for det økonomiske råderum.

Svar

Registreringsafgiften er hovedsageligt værdibaseret og udgør for personbiler 85

pct. af bilens afgiftspligtige værdi op til 185.100 kr. (2017-niveau) og 150 pct. der-

over,

jf. aftale om Omlægning af bilafgifterne.

En nedsættelse af registreringsafgiften vil medføre en række adfærdsændringer,

herunder også en ændring i incitamentet til at arbejde. Generelt indregnes der ved

ændringer i afgifter en adfærdsvirkning på arbejdsudbuddet, idet fx en afgiftsned-

sættelse øger indkomstens købekraft på samme måde som en nedsættelse af en

indkomstskat med tilsvarende fordelingsvirkning.

Det skal ses i lyset af, at en skattelempelse

–

uafhængigt af om denne gives gen-

nem lavere indirekte eller direkte skat

–

forøger realindkomsten og dermed for-

brugsmulighederne,

jf. FIU nr. 185 (Alm. del) af 13. januar 2017.

Der spørges til de skønnede effekter i udspillet

Sådan forlænger vi opsvinget - Jobrefor-

mens fase II.

Det bemærkes hertil, at der d. 21. september 2017 blev indgået aftale

Omlægning af bilafgifterne

mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

I udspillet blev der foreslået en afskaffelse af den høje registreringsafgiftssats og

nedsættelse af den lave sats til 100 pct., således at der fremover kun var én regi-

streringsafgiftssats på 100 pct. af bilens afgiftspligtige værdi. Initiativet blev skøn-

net til at medføre et mindreprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd på 0,9 mia.

kr. i 2018 faldende til 0,8 mia. kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Det skal understreges, at de

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om at redegøre for, hvad revision betyder og hvor store adfærdseffekter, herunder arbejdsudbudseffekter, man nu forventer, jf. anmærkningerne til bilag 2, til finansministeren

Side 2 af 3

skønnede virkninger ved nedsættelse af registreringsafgiften, herunder arbejdsud-

budsvirkningen, er behæftet med usikkerhed.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af udspil til nedsættelse af registreringsafgiften i Jobreformens fase II

2018-niveau, mia. kr.

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu opgjort efter tilbageløb

Mindreprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd

2018

2,1

1,6

0,9

2019

2,1

1,6

0,9

2020

2,1

1,6

0,9

2021

2,1

1,6

0,9

2022

2,1

1,6

0,9

2023

2,1

1,6

0,9

2024

2,1

1,6

0,9

2025

2,1

1,6

0,8

Kilde: Egne beregninger.

Med aftale om

Omlægning af bilafgifterne

blev der foretaget en række justeringer i

registreringsafgiften og den grønne ejerafgift. Omlægningen omfattede blandt

andet, at den lave registreringsafgiftssats blev sænket betydeligt og at det såkaldte

skalaknæk for, hvornår den høje registreringsafgiftssats skal betales, blev forhøjet.

Samlet set skønnes ændringerne i registreringsafgiften og ejerafgiften at medføre

et mindreprovenu på 0,3 mia. kr. i 2025. Bilafgiftsomlægningen blev finansieret

ved indføre periodebaserede vejafgifter for person- og varebiler fra 2020.

I beregningerne af nedsættelser af registreringsafgiften i udspillet til Jobreformens

fase II og i aftalen om

Omlægning af bilafgifterne

er det indregnede bidrag fra ar-

bejdsudbudsvirkningen nedjusteret lidt i forhold til de antagelser, der er lagt til

grund ved tidligere ændringer i registreringsafgiften. Med udgangspunkt i spørgs-

målet, der konkret henviser til udspillet til Jobreformens fase II, er finansierings-

behovet sammenlignet med tidligere beregningsforudsætninger således isoleret set

forøget med knap 0,1 mia. kr.

Den nævnte ændring i beregningsforudsætningerne skyldes, at arbejdsudbudsvirk-

ningen af en ændring i personskatterne med samme fordelingsvirkning som regi-

streringsafgiften vurderes at være lavere end hidtil forudsat. Opdateringen skal ses

i lyset af ændringer i selvfinansieringsgraderne i forbindelse med personskatter.

Det bemærkes, at der ikke er justeret i de umiddelbare effekter eller anden adfærd

(ekskl. arbejdsudbudsvirkninger), og ændringer i registreringsafgiften skønnes

fortsat at være forbundet med en relativt høj selvfinansieringsgrad.

De økonomiske ministerier anvender en lang række regneprincipper og økonomi-

ske modeller, som overordnet bygger på en række konkrete forudsætninger. De

metoder og forudsætninger, der anvendes, har grundlæggende til hensigt at kunne

understøtte udarbejdelse af skøn, som er ”middelrette” –

dvs. at afvigelser i den

ene eller den anden retning bør være nogenlunde lige sandsynlige. De anvendte

metoder og forudsætninger videreudvikles og forbedres regelmæssigt for at sikre,

at skønnede konsekvensvurderinger mv. vedvarende er så retvisende som muligt.

Side 3 af 3

I forbindelse med den omtalte marginale justering af den skønnede arbejdsud-

budsvirkning af ændringer i registreringsafgifter er der i Skatteministeriet igangsat

en større analyse af incidens og afledte virkninger af registreringsafgiften. Når der

foreligger resultater af denne analyse og eventuelt nye skøn for virkningen af regi-

streringsafgiften på arbejdsudbuddet, vil disse blive anvendt fremadrettet.

I fastlæggelsen af den strukturelle saldo

–

som er det primære finanspolitiske sty-

ringsmål i henhold til budgetloven

–

indgår effekten af ændringer på fx skatteom-

rådet efter tilbageløb og adfærd. Finansministeriet opdaterer løbende skønnet for

udviklingen i den strukturelle saldo i lyset af den økonomiske udvikling. Det sker

ved opdateringer af 2025-forløbet i forbindelse med fastlæggelsen af udgiftslofter-

ne i august og med offentliggørelsen af Konvergensprogrammet, der normalt sen-

des til EU i april.

Ændringer i skønnet for den strukturelle saldo afspejler dels nye politiske tiltag og

dels realiserede ændringer i de strukturelle niveauer. I det omfang den strukturelle

saldo udvikler sig svagere end forudsat reduceres det økonomiske råderum og

omvendt hvis den strukturelle saldo udvikler sig mere positivt end forudsat vil det

økonomiske råderum vokse.

Der foretages som hovedregel ikke genberegninger af virkninger af gennemførte

regelændringer. I stedet indgår disse virkninger i forbindelse med de løbende gen-

beregninger af den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum. Såfremt den

realiserede effekt af et vedtaget tiltag, fx lavere registreringsafgift eller højere tops-

kattegrænse, er anderledes end det forudsatte, vil dette således løbende blive af-

spejlet i de mellemfristede fremskrivninger og derfor også i det beregnede finans-

politiske råderum.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister