SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at redegøre for forslag for forslag og år for år og varigt hvilke indregnede effekter af tilbageløb og adfærdsændringer, der indgår, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

3. oktober 2017

J.nr. 2017 - 5448

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at redegøre for forslag for forslag og år for år og varigt hvilke indregnede effekter af tilbageløb og adfærdsændringer, der indgår, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for forslag for forslag og år for år og varigt hvilke indregnede

effekter af tilbageløb og adfærdsændringer, der indgår, herunder hvilke ændringer i ar-

bejdsudbud der er forudsat.

Svar

Regeringen har med skatteudspillet ”Sådan

forlænger vi opsvinget

–

Jobreformens fase II”

fore-

slået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, at det

bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv at be-

stemme, hvad deres penge bruges på.

I udspillet indgik et forslag om at nedsætte registreringsafgiften, så det bliver billigere at

købe en bil, og i forlængelse heraf har regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september

2017 indgået en aftale om

Omlægning af bilafgifterne.

Initiativerne i skatteudspillet (ekskl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnes

samlet set at sænke skatterne med ca. 21 mia. kr. i 2025 målt i umiddelbar virkning og

med ca. 14,3 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1 nedenfor.

Arbejdsudbud-

det skønnes samlet at blive øget med ca. 6.800 personer og strukturelt BNP med knap 6

mia. kr.

Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres

med 21.000. Jobreformens fase II vil dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.

Når man ser på arbejdsudbudsvirkning mv. de enkelte elementer i reformen, skal det be-

mærkes, at forhøjelsen og fjernelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget (jf.

punkt 2 i ta-

bel 1)

i realiteten består af tre dele, som skal ses i sammenhæng med andre elementer i re-

formen for at få et retvisende billede af de tilsigtede arbejdsudbudsvirkninger:

Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes for det første (jf.

punkt 2.1 i tabel 1)

for at

modgå, at personer med arbejdsindkomster tæt på den nuværende grænse for det

maksimale beskæftigelsesfradrag får en marginalskatteforøgelse (og dermed reducerer

deres arbejdsudbud) som følge af, at grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides til

også at omfatte indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger. Denne del af

forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget skal derfor ses i sammenhæng med

initiativerne til at styrke tilskyndelsen til pensionsopsparing,

jf. memopost I i tabel 1.

II. Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes for det andet (jf.

punkt 2.2)

for at modgå

den negative arbejdsudbudsvirkning af indkomstaftrapningen af jobfradraget. Det ny

jobfradrag (jf.

punkt 1)

indebærer således isoleret set en marginalskattestigning og der-

med en reduktion af arbejdsudbuddet for personer med indkomster i aftrapningsin-

tervallet, men forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget indebærer en modgå-

ende marginalskattereduktion (og dermed en modgående arbejdsudbudsstigning) for

de samme personer og neutraliserer således virkningen af indkomstaftrapningen af

Inkl. forslaget om at sænke registreringsafgiften skønnes samlet set at sænke skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. målt i

umiddelbar virkning samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og strukturelt BNP med godt 6�½ mia. kr.

Side 2 af 4

jobfradraget. Denne del af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget skal derfor ses i

sammenhæng med jobfradraget,

jf. memopost II.

III. Fjernelsen af det resterende loft over beskæftigelsesfradraget (jf.

punkt 2.3)

vedrører

alene indkomster over ca. 570.000 kr.,

jf. memopost III.

Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudsvirkninger af initiativer i Jobreform fase II i 2025 (ekskl. udspil

vedr. registreringsafgift)

Mindre-

provenu

efter til-

bageløb

og ad-

færd

Mia. kr.

-4,8

-6,3

-1,2

-2,6

-2,5

-2,2

-0,4

0,0

2018-niveau

Umiddel-

bart min-

drepro-

venu

Dyna-

misk

provenu

1. Indførelse af nyt Jobfradrag

2. Loft over beskæftigelsesfradrag forhøjes og fjer-

nes, heraf:

2.1 Forhøjelse som følge af udvidelse af grundlag

med pensionsindbetalinger

2.2 Forhøjelse som følge af indkomstaftrapning af

jobfradrag

2.3 Fjernelse af resterende loft

3. Skattefradrag ved indbetaling til pension

4. Beskæftigelsesfradrag af pensionsindbetalinger

5. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsop-

sparing fjernes

6. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af

topskattegrænsen

7. Socialt frikort

8. Skatten af fri telefon fjernes

JobReformens fase II i alt

-5,8

-11,1

-1,9

-4,6

-4,7

-3,2

-0,4

0,0

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-0,4

-1.500

2,1

0,2

0,9

1,0

0,2

-0,1

0,0

7.900

1.250

3.950

2.700

1.000

-600

0,0

-0,6

-21,1

0,0

-0,7

-14,3

0,0

-0,3

1,6

6.800

Memoposter

I. Initiativer vedr. pensionsindbet. (2.1+ 3.+4.+5.)

II. Initiativer målrettet lave og mellem indkomster

(1.+2.2)

III. Initiativer målrettet højere indkomster (2.3+6.)

-5,4

-10,3

-4,7

-3,7

-7,4

-2,5

0,4

1,0

1.650

2.450

2.700

Anm.: Opgørelsen omfatter ikke regeringens oprindelige udspil vedr. registreringsafgift.

1) Af det samlede provenu opgjort efter tilbageløb og adfærd på 2,6 mia. kr. er 2,4 mia. kr. en ren kompensation - svarende

til, hvis jobfradraget ikke blev indkomstaftrappet.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætnin-

gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Af den samlede arbejdsudbudsvirkning på ca. 6.800 fuldtidspersoner i 2025 kan således:



I alt ca. 1.650 personer tilskrives initiativerne til at øge tilskyndelsen til pensionsopspa-

ring og den hermed forbundne konsekvensforhøjelse af loftet over beskæftigelsesfra-

draget,

jf. memopost I i tabel 1

Side 3 af 4



Ca. 2.450 personer tilskrives det ny, indkomstaftrappede jobfradrag og den hermed

forbundne konsekvensforhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget,

jf. memopost II.



Ca. 2.700 fuldtidspersoner tilskrives fjernelsen af den resterende del af loftet over be-

skæftigelsesfradraget,

jf. memopost III.

De afledte dynamiske provenuvirkninger og arbejdsudbudsvirkninger for de enkelte initi-

ativer for hvert af årene 2018 til 2025 og varigt er vist i

tabel 2

tabel 3

nedenfor.

Provenuberegningerne følger de økonomiske ministeriers sædvanlige regneprincipper.

Ved beregning af såkaldt

automatisk tilbageløb

antages en såkaldt tilbageløbsfaktor på 24,5

pct. (for personskatter). De skønnede

dynamiske effekter

afspejler den strukturelle virkning

på de offentlige finanser. I opgørelsen af virkningen på den strukturelle saldo forudsættes

det, at de dynamiske effekter indtræffer på det tidspunkt, hvor regelændringen har effekt.

Den varige dynamiske provenuvirkning afspejler det skønnede bidrag til den finanspoliti-

ske holdbarhed fra afledte adfærdsvirkninger

Der henvises til kapitel 3 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017,

Skatteministeriet, juni 2017

samt notatet

Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet,

Finansministeriet, 2012 for

en uddybning af de overordnede regneprincipper.

Den finanspolitiske holdbarhed belyser udviklingen i de offentlige finanser i et langsigtet perspektiv. I vurderingen af

virkningen af politikændringer på holdbarheden er udgangspunktet den varige virkning. Mange politikændringer giver såle-

des anledning til en provenuvirkning, som varierer over tid. Den varige virkning kan fortolkes som den forøgelse (reduk-

tion) af det offentlige forbrug, som et givent initiativ kan finansiere ved uændret finanspolitisk holdbarhed.

Side 4 af 4

Tabel 2. Indregnede dynamiske provenuvirkninger af initiativerne i

”Sådan

forlænger vi opsvinget -

JobReformens fase II”

(ekskl. udspil vedr. registreringsafgift)

2018-niveau

1. Indførelse af nyt Jobfradrag

2. Loft over beskæftigelsesfradrag forhøjes og fjernes

- 2.1 Forhøjelse som følge af udvidelse af grundlag med pensionsindbetalinger

- 2.2 Forhøjelse som følge af indkomstaftrapning af jobfradrag

- 2.3 Fjernelse af resterende loft

3. Skattefradrag ved indbetaling til pension

4. Beskæftigelsesfradrag af pensionsindbetalinger

5. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes

6. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen

7. Socialt frikort

8. Skatten af fri telefon fjernes

JobReformens fase II i alt (ekskl. udspil vedr. registreringsafgift)

Memoposter:

I. Initiativer vedr. pensionsindbetalinger (2.1+ 3.+4.+5.)

II. Initiativer målrettet lave og mellem indkomster (1.+2.2)

III. Initiativer målrettet højere indkomster (2.3+6.)

Anm.: Se tabel 1.

2018

-0,1

0,3

0,0

0,2

0,0

0,2

-0,1

0,0

0,3

0,0

0,5

0,1

0,3

2019

-0,1

0,3

0,0

0,3

0,0

0,2

-0,1

0,0

0,2

0,0

-0,1

0,4

0,1

0,2

2020

-0,2

0,5

0,2

0,4

0,0

0,2

-0,1

0,0

0,1

0,0

-0,1

0,4

0,2

0,1

2021

-0,3

0,8

0,2

0,6

0,0

0,2

-0,1

0,0

-0,1

0,5

0,3

0,0

2022

-0,4

1,1

0,2

0,8

0,0

0,7

-0,1

0,0

-0,2

1,1

0,8

0,5

0,0

2023

-0,4

2,1

0,2

0,9

1,0

0,3

-0,1

0,0

-0,2

1,7

0,4

1,0

2024

-0,4

2,1

0,2

0,9

1,0

0,2

-0,1

0,0

-0,2

1,6

0,4

1,0

2025

-0,4

2,1

0,2

0,9

1,0

0,2

-0,1

0,0

-0,3

1,6

0,4

1,0

Varig virkning

-0,4

2,0

0,2

0,8

1,0

0,2

-0,1

0,0

-0,2

1,5

0,4

1,0

Mia. kr.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Tabel 3. Virkning på arbejdsudbud af initiativerne i

”Sådan

forlænger vi opsvinget - JobReformens fase II” (ekskl. udspil vedr. registreringsafgift)

2018

1. Indførelse af nyt Jobfradrag

2. Loft over beskæftigelsesfradrag forhøjes og fjernes

- 2.1 Forhøjelse som følge af udvidelse af grundlag med pensionsindbetalinger

- 2.2 Forhøjelse som følge af indkomstaftrapning af jobfradrag

- 2.3 Fjernelse af resterende loft

3. Skattefradrag ved indbetaling til pension

4. Beskæftigelsesfradrag af pensionsindbetalinger

5. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes

6. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen

7. Socialt frikort

8. Skatten af fri telefon fjernes

JobReformens fase II i alt (ekskl. udspil vedr. registreringsafgift)

Memoposter

I. Initiativer vedr. pensionsindbetalinger (2.1+ 3.+4.+5.)

II. Initiativer målrettet lave og mellem indkomster (1.+2.2)

III. Initiativer målrettet højere indkomster (2.3+6.)

250

650

1.050

-600

1.400

150

1.250

750

-650

1.050

1.900

2019

-750

1.650

250

1.400

750

-600

650

1.700

400

650

2020

-900

2.700

800

1.900

750

-600

200

2.200

950

1.000

200

2021

-1.200

3.950

1.250

2.700

850

-600

100

3.100

1.500

100

2022

-1.450

5.000

1.250

3.750

850

-600

3.800

1.500

2.300

2023

-1.500

7.900

1.250

3.950

2.700

1.100

-600

6.900

1.750

2.450

2.700

2024

-1.500

7.900

1.250

3.950

2.700

1.050

-600

6.800

1.700

2.450

2.700

2025

-1.500

7.900

1.250

3.950

2.700

1.000

-600

6.800

1.650

2.450

2.700

Varig virkning

-1.500

7.900

1.250

3.950

2.700

1.000

-600

6.800

1.650

2.450

2.700

Antal personer

Anm.: Se tabel 1. Totaler summerer ikke nødvendigvis som følge af afrundinger.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.