Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1791489_0001.png
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 342
Offentligt
19. maj 2017
J.nr. 2017-2311
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 342 af 10. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 547: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/8-17 fra Bjarne Henrik Hansen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, til skatteministeren
1791489_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de ændringer, der blev indført i forbindelse med dobbeltbe-
skatningsaftalen med Sverige, hvad formålet var, og hvilken høringsproces der gik forud
for ændringerne?
Svar
Med vedtagelse af lov nr. 1193 af 11. december 2008 fik regeringen bemyndigelse til at til-
træde protokol af 4. april 2008 mellem regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og
Sverige samt Færøernes landsstyre om ændringer af dobbeltbeskatningsoverenskomsten
mellem de nordiske lande fra 1996. En af de vigtigste ændringer var ændringen af beskat-
ning af pension, der udbetales fra et nordisk land til en person bosat i et andet nordisk
land.
Efter ikrafttrædelsen af protokollen har der bl.a. været en række historier i pressen om, at
ændringen af pensionsbeskatningen har medført, at personer, der bor i Danmark og mod-
tager svensk pension, bliver beskattet både i Danmark og Sverige af deres svenske pen-
sion med den konsekvens, at de samlet betaler ca. 73 pct. i skat.
Lad mig med det samme slå fast, at reglerne ikke indebærer en beskatning på 73 pct. Per-
soner, der bor i Danmark og modtager svensk pension, bliver ikke dobbeltbeskattet. Der
er tale om, at Danmark med ændringen af pensionsbeskatningen kan beskatte svensk
pension efter danske regler med fradrag for en eventuel betalt svensk skat.
Jeg har forståelse for, at ændringen kan være svær at forstå for de personer, der ikke op-
fylder betingelserne for at blive omfattet af overgangsreglerne, og som derfor skal betale
en højere skat af deres svenske pension, end de havde regnet med. Men at pensionister
bosat i Danmark beskattes på dansk niveau af deres pension er ikke urimeligt.
Før ændringen af pensionsbeskatningen i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
kunne pension kun beskattes i udbetalingslandet (kildelandet). Det medførte bl.a., at pen-
sionister, der boede i Danmark og modtog svensk pension, kunne nøjes med at betale en
relativt lav svensk skat af deres pension, mens dansk bosiddende pensionister med danske
pensioner, der i øvrigt var i samme situation, ville få en væsentlig højere beskatning af de-
res pension. Den svenske SINK-skat af pension til pensionister, der ikke er bosat i Sve-
rige, er efter gældende regler på en bruttoskat på 20 pct.
Som det fremgik af både lovforslaget og 1. behandlingen af lovforslaget blev denne rets-
tilstand anset for uhensigtsmæssig. Der var således bred tilslutning til ændringen, der
medførte en skattemæssig ligestilling af pensionister, der bor i Danmark, således at pensi-
onister bosiddende i Danmark beskattes på dansk niveau af deres pension, uanset om
pensionen udbetales fra Danmark eller fra et andet nordisk land.
Med ændringen får bopælslandet også mulighed for at beskatte pensionen dog således, at
skatten af pensionen skal nedsættes med en eventuel betalt udenlandsk skat af pensionen.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 547: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/8-17 fra Bjarne Henrik Hansen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, til skatteministeren
1791489_0003.png
Ændringen medfører med andre ord, at Danmark kan opkræve en skat af den udenland-
ske pension svarende til forskellen mellem skatten i bopælslandet Danmark og skatten i
kildelandet.
I forbindelse med ændringen af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst blev der
indført en overgangsregel, der medfører, at personer, der er fuldt skattepligtige til Dan-
mark (dvs. typisk har bopæl i Danmark) den 8. oktober 2008, og som senest den 31. ja-
nuar 2009 var begyndt at modtage pension fra Finland, Island, Norge eller Sverige, kun
kan beskattes af pensionen efter de hidtidige regler, dvs. i kildelandet. Det er en betin-
gelse, at de forbliver fuldt skattepligtige til Danmark uden afbrud.
Lovforslaget om tiltrædelse af protokollen til ændring af den nordiske dobbeltbeskat-
ningsaftale var ikke i høring. Dette er i overensstemmelse med almindelig procedure for
lovforslag om indgåelse eller ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvilket skyl-
des, at der er tale om et forslag om Folketingets godkendelse af en allerede færdigfor-
handlet og underskrevet aftale.
Side 3 af 3